Med hjem i Gellerupbadet har en gruppe aarhusianere fundet sammen om at dyrke fridykning – en sportsgren, hvor det ikke kun handler om at presse sin krop til det yderste, men også om at finde roen for at kunne holde vejret længst muligt.
Tekst: Daniel C. F. Skinbjerg
Foto: Christoffer Åberg Jensen
Lyden af vandskvulp breder sig i svømmehallen. En gruppe mennesker befinder sig midt i et bassin, placeret i en cirkel. På samme tid tager de en indånding, bøjer sig forover og lader sig synke ned, så deres hoveder og bryst vender nedad, og deres afslappede kroppe flyder i vandet.
En stilhed dominerer nu lokalet. Over vandet sidder to andre, den ene med et gult stopur i hånden, og holder øje med, hvad der sker under overfladen. Med noget tids mellemrum snakker de ned til de nedsunkne mennesker, som dog bliver liggende. Helt stille.
Fem minutter senere rejser den første sig fra bassinet og trækker vejret dybt. Et minut senere den anden og nogle sekunder efter den tredje. Og sådan fortsætter det, til de alle er oppe over vandet igen, og de sammen vandrer op i saunaen, der flugter med vandbassinerne i svømmehallen.
Vi befinder os i Gellerupbadet, hvor et dusin fridykkere er i gang med dagens træning. Hver mandag, onsdag og søndag mødes de for at tage en puster – eller rettere sagt indånding – og stemple ud fra hverdagen. Det gør de ved at holde vejret på tid og presse sig selv til det yderste under vandet.
Jagten på roen
Næstformanden for Aarhus Fridykkerklub, Rune Hallum, er en af de mennesker, som dyrker fridykning – både som en form for frirum, men også på et konkurrencemæssigt plan. Han er indehaver af flere danmarksrekorder, og så har han sågar været med til at vinde Hold VM i fridykning.
”Det er ikke nødvendigvis den største sportsstjerne, som er de bedste fridykkere, men i stedet dem, som er bedst til at slappe af. Det vigtigste er at kunne finde den mentale ro i en presset situation – så betyder det ikke meget, om man har en god kondi eller en lille topmave,” siger Rune Hallum.
Han ser ned på de andre, der igen har stukket hovedet og kroppen ned i dybet. Mens mange af dykkerne er nye, har 28-årige Rune Hallum selv dyrket sporten i mere end 13 år og i dag trukket i trænertrøjen for at introducere nye mennesker for sporten.
Aftenens første øvelse er et såkaldt statisk fridyk, hvor deltagerne ligger helt afslappet i vandet. Mange af dem med korslagte arme og lukkede øjne. Andre i en faldskærmsudspringsposition med svømmebriller på. Her ligger de i total stilhed, til de mærker, at mellemgulvet kramper.
”Helt kort er der ikke så meget, man kan gøre. Vi bruger en række teknikker til at opnå ro og bruge ressourcerne bedst muligt – blandt andet vejrtrækningsøvelser, hvor vi gør udåndingerne lange for at få kroppen til at slappe af. Nogen bruger sågar meditation,” siger klubbens næstformand.
Han tilføjer, at roen gerne kommer af sig selv. For når kroppen kommer under vand, opstår nogle dykkerreflekser, hvor hjerterytmen og pulsen sænkes. Men i sidste ende handler det om at holde trangen til at trække vejret og spændingerne i maven i skak.
VIDSTE DU, AT
… vi trækker vejret ca. 20.000-30.000 gange om dagen?
Kendt fra tv-program
Fridykkerfænomenet blev for alvor kendt som sportsgren, da Stig Åvall Severinsen og tv-programmet ’Drømmen om dybet’ løb over de danske fjernsynsskærme tilbage i 2004. Her fulgte man den karismatiske fridykker på sin rejse jorden rundt som forberedelse på et verdensrekordforsøg.
I 2012 slog han verdensrekorden i statisk fridykning, da han holdt vejret i 22 minutter under vand. Et år efter kom han igen i mediernes søgelys, da han dykkede 76,2 meter under indlandsisen i Grønland med et tv-hold fra Discovery Channel og kontrollanter fra Guinness World Records lige i hælene.
Siden da har Stig Åvall Severinsen, som er tilknyttet Aarhus Fridykkerklub, med sin eskapader skabt en diskussion om, hvorvidt der egentlig er tale om ’ægte’ fridykning. For er sportsgrenen egentlig så farligt og dramatisk, som han får det til at se ud i tv-programmerne?
”Det er klart, at det, som man ser på Discovery Channel, er overdramatiseret. Jeg vil ikke sige, om det er rigtig fridykning, men det er i hvert fald en anden gren af det. Der findes en sportslig side, men også en ekstrem side, og de kan nogle forskellige ting,” siger Rune Hallum.
Faktum er, at der er langt fra indlandsisen i Grønland til Gellerupbadet i Aarhus – og at omgivelserne er markant mindre fjendtlige og mere sikre at dyrke sportsgrenen i. Men det betyder dog ikke, at man skal tage sikkerheden forgivet.
”Hvis man gør det forkert, kan det sagtens være farligt. Det er derfor også hovedreglen, at man dykker med en makker, ellers kan det meget vel blive den sidste gang. For hvis man holder vejret for længe, kan man besvime, og det er ikke godt, hvis det sker under vand,” siger han.
Afbræk fra hverdagen
Mange af deltagerne i dagens træning er med for at finde ro. Et afbræk fra den stressede hverdag med studie og job. En af dem er 25-årige Solvej Mathiasen, der har dykket i tre år og blandt andet har opnået danmarksrekorden for kvinder i dynamisk fridykning uden svømmefødder.
”Jeg meldte mig ind i klubben, fordi det er en sjov blanding af det fysiske og mentale. Udfordringen er større, og i de sportsgrene, jeg tidligere har dyrket, har det handlet om at slå hjernen fra, mens det her går ud på at arbejde med hovedet i en presset situation,” siger Solvej Mathiasen.
For Solvej Mathiasen har det været en fordel at kunne slå hovedet fra og komme til fridykning i Aarhus Fridykkerklub flere gange om ugen. Teknikkerne, hun har lært gennem sportsgrenen, kan også bruges i hverdagen, forklarer fridykkeren, der til daglig studerer kommunikationsvidenskab.
”Sportsgrenen går ud på at finde ro, når man er stresset og presset. Når jeg går ind til eksamen, bruger jeg derfor også mine vejrtrækningsøvelser fra træningen til at få pulsen helt ned og være klar på det, der venter mig,” siger hun.
Mens det ser idyllisk ud på overfladen, kan tankerne hurtigt komme til at spurte derudad, når man ligger under vandet. Til det har fridykkerne også metoder, som er forskellige fra person til person. Solvej Mathiasen har sit helt eget repertoire.
”Nogle gange scanner jeg min krop igennem fra top til tå, ligger og synger for mig selv inde i hovedet og laver nogle visualiseringsøvelser. Andre gange er der bare helt stille,” siger hun og tilføjer:
”Det hårdeste er, at hele din krop skriger efter luft og kommer med en milliard undskyldninger for, at du skal op og trække vejret. Det er svært at slukke for de tanker og blive under vandet. At jeg bliver fysisk udmattet, og det begynder at syre i kroppen, er en mindre ting.”
Flere finder frem til fridykning
Tilbage i svømmehallen sidder fridykkerne i saunaen, og snakken går lystigt. Fællesskabet omkring sportsgrenen er stort, og selvom klubbens medlemmer spenderer en stor del af tiden under vand, er der stadig plads til at støtte og gejle holdkammeraterne op.
Til trods for sportsgrenen kan betragtes som niche, er der stadig flere, som finder ud i svømmehallerne for at dyrke den, fortæller næstformand og træner Rune Hallum. Alt i alt er der i Danmark ti fridykkerklubber, hvoraf to af dem er i Aarhus.
”Vi mærker helt klart en øget interesse, og især inden for de seneste fem år er der kommer flere ind i klubben, som er nysgerrige på sporten og gerne vil prøve den,” siger han.
Han forklarer, at det i sidste ende er ligegyldigt, hvem man er. Alle kan være med, om så man er trænet eller flommet, ung eller gammel, mand eller kvinde.
”På nogle punkter er det en kvindesport, men der er flest mænd, der gør det, fordi det godt kan virke lidt macho. For det er nok mere som ballet end boksning. Man arbejder med det mentale og teknikken,” afslutter Rune Hallum kækt.
DYK NED I FRIDYKNINGENS VERDEN
· Konkurrencedisciplinerne inden for fridykning inkluderer statisk (at holde vejret på tid), dynamisk (længdedykning i pool med og uden finner) og konstantvægt (dybdedykning med og uden finner).
· Verdensrekorden for det længste statiske fridyk er 24 minutter 3,45 sekunder og holdes af Aleix Segura Vendrell fra Spanien. Det var denne rekord, som Stig Åvall Severinsen tidligere var indehaver af.
Esben North Larsen, 25 år, erhvervsøkonomistuderende
JEG SYNES,det er en spændende sport, fordi man finder ud af, hvad kroppen kan presses til. Det er anderledes fra andre sportsgrene, fordi man skal slappe af i stedet for at lægge kræfter i, hvis det bliver hårdt. Og når man er stresset over ikke at kunne præstere, skal man være endnu mere rolig.
DET ER et stort psykologisk pres, man skal lære at overvinde. For mig har det været en kæmpe personlig udfordring at overvinde det pres, som man er under. Jeg har nogle mål, som jeg vil nå, men det er farligt, fordi man måske aldrig når dem, hvis man presser sig selv for meget.
JEG KLARERdet fint i dynamisk fridykning, men jeg har ikke knækket koden til, hvordan man klarer det psykiske pres i statisk fridykning. Nogen tænker på noget rart og visualiserer sig et sted hen, når de ligger under overfladen. Men det kan jeg ikke finde ud af endnu.
Lise Weisbjerg Dahl, 30 år, designer
JEG FIK EN VOLDSOM hjernerystelse for tre år siden, som jeg har haft svært ved at komme mig over. Mit nervesystem er overaktiveret, og jeg er hele tiden på arbejde, hvilket giver nogle slemme symptomer. Men fridykning er en af de eneste ting, jeg kan lave, uden at jeg får det skidt.
DET ER ET FEDT fællesskab og miljø og en helt anden målgruppe og kultur, end den jeg møder til dagligt inden for modebranchen, som til tider kan være en meget overfladisk verden. Det giver mig i stedet noget dybde og ro at komme her.
JEG ØVER MIG meget på ikke at tænke på noget, når jeg er under vandet. Det er klart, at man skal have fokus på sine grænser, selvom man på samme tid skal se bort fra de signaler, som kroppen sender. Men det giver mig en masse at være en del af fællesskabet og være i gode hænder.
Thomas Christian Sigh, 41 år, operasanger
JEG DYRKER FRIDYKNING, fordi jeg altid har haft en interesse for meditation, yoga og det spirituelle. Og så har jeg læst en af Stig Severinsens bøger og blevet fascineret af, hvordan man kan presse kroppen til det yderste og sænke pulsen på en måde, som ’almindelige mennesker’ ikke kan.
NÅR JEG ER I VANDET, tænker jeg på så lidt som muligt. Jeg fokuserer på at slappe af i tungen, benene og knæene – starter fra den ene ende til den anden og starter forfra. På samme tid bruger jeg nogle meditationsteknikker til at tømme sindet og lytte til de lyde, der er.
DET GIVER MIG en form for ro og frirum. Der er ikke andet at gøre end at slappe af, når man ligger i vandet. Det hjælper ikke at stresse. Jeg er vant til at arbejde med åndedrættet som sanger, og det er nok en fordel, at jeg ved, hvordan man fylder lungerne og trækker vejret ned i maven.