Mit navn er … Thomas Beyer, og jeg er … projektmedarbejder i Foreningen det turkise telt, projektansat hos Frontløberne og fra tid til anden bartender på vinbodegaen Pica Pica. Ellers er jeg 25 år og fra Aarhus.
Mit stærkeste minde fra Aarhus er … spredt ud over hele byen og føles lidt som et stort net af forskellige minder, som hele tiden krydser, refererer til hinanden og sætter nye tanker i hovedet på mig. Det er sådan, jeg tænker, det føles at have levet 90% af sit liv i samme by, og efterhånden er der ikke ret mange gadehjørner eller passager, jeg ikke forbinder med en bestemt periode, eller en speciel dag. Alligevel er det som om Aarhus bliver ved med at stå klar med nye oplevelser, og det er jeg meget taknemmelig for. Det er nok derfor, jeg aldrig er smuttet.
Jeg har en svaghed for … billige second-hand CD’er, dansemusik på alle tidspunkter af døgnet og sjove videoer på internettet.
For tiden er mit hoved fuld af … idéer, planer og spænding i forbindelse med mit engagement i det turkise telt. Folk ved ikke altid, hvor meget arbejde og hvor mange overvejelser, der ligger i at skabe de festivaler og musikarrangementer, vi gør, men jeg tør godt afsløre, at det er en del. For tiden går ambitionerne dertil kun én vej for os, og med dem følger en ret høj aktivitet i den private tænketank på øverste etage.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … passe gevaldigt på ikke at kvæle vores kulturelle og sociale ånd i højhuse og store visioner, gøre alvor af idéen om Aarhus som en cykelby og skrue klimaambitionerne helt i top! Derudover mener jeg, der er grobund for at gøre byens demokrati mere inkluderende og nærværende. Lad os være bedre til mødes om den politiske proces og ikke bare informere byen om beslutninger fra toppen af. Jeg tror, at vi kan lære meget om politik i det hele taget, hvis vi tør eksperimentere på det lokalpolitiske plan, og tiden må vel siges at være moden til at mærke efter, hvordan vi egentlig synes, hele det der politik føles i maven.
Jeg bliver ofte spurgt om … hvor høj jeg egentlig er, hvilket jeg synes er lidt fantasiforladt. For alle kan jo godt se at jeg er højere end de fleste, og jeg tror aldrig, nogen har fået at vide, jeg er 2 meter høj, og så er gået hjem og tænkt videre over det.
Jeg kommer aldrig til at forstå … er forhåbentlig en sætning, jeg kommer til at bruge et minimum af gange i mit liv. Jeg har en stor tiltro til nysgerrigheden og det at tale sammen, og jeg synes, at idéen om, at man aldrig forstår noget eller nogen er en falliterklæring. Det er en tilgang, vi har brug for mindre af, ikke mere. Spørg hellere nogen, hvorfor de har det, som de har, og forstå at kontekst og oplevelse varierer markant fra person til person. På den baggrund kan vi forhåbentligt alle blive klogere og føle os mere på plads i hinandens selskab.
Et sted, jeg elsker i Aarhus, er … Bassin 3 nede på Sydhavnen. Fornemmelsen af at stå på kajen og kigge ud i det store industrilandskab er ret speciel for mig. Det er et sted i Aarhus, hvor jeg virkelig kan føle mig lille, og som virker til at finde sted i et helt andet tempo end resten af byen. Her lever byen uden mig, og i en helt anden skala. Det synes jeg er virkelig fint.
Jeg bruger for meget tid på … at forsøge at arbejde, når jeg i virkeligheden godt kan mærke, at der ikke er mere at skyde med den dag. Hvorfor jeg stædigt bliver ved med at sidde og kigge ind i computerskærmen halvanden til to timer efter at den sidste produktive tanke har givet op, er mig en gåde. Tag fri, tag hjem, tag ud og klatre. Gør noget andet fedt end at arbejde. Det giver plus på kontoen i det store regnskab.
Jeg fandt for nylig ud af … at jeg virkelig godt kan lide at gå, når jeg skal fra A til B. Jeg har altid min cykel med mig, men vælger oftere og oftere at trække den for lige at give mig selv en puster og tid til at tænke på ingenting. Aarhus er en dejlig by at gå i.
‘Ordet er frit’ er en række holdningsbaserede indlæg skrevet af spændende personligheder med tilknytning til Aarhus, der tør være klare i spyttet. Holdningerne er nødvendigvis ikke et udtryk for redaktionens overbevisninger, men er udelukkende udtryk for den enkelte gæsteskribents synspunkter.