Mit navn er … Jeanette Munzert, og jeg er … dramatiker, instruktør og dramaturg og lige nu aktuel med forestillingen ’Grab them by the pussy’ på Teatret Svalegangen.
Jeg forbinder Aarhus med … en by, som jeg troede, at jeg kun skulle bo i nogle år for at studere, men er nu endte men at kalde mit ene hjem på 8. år. Jeg forbinder Aarhus med Danmarks smukkeste kyststrækning, unge mennesker overalt, fodgængerovergange, som man kun har en chance for at nå over, hvis man er under 70 og uden barnevogn eller anden påhæng. Den der underlige lugt af noget udefinerbart, som kommer fra en eller anden fabrik på havnen, og som jeg endnu ikke, har fundet ud af hvad er. Århus forbinder jeg med små butikker og restauranter som blomster op og lukker ned, mennesker der smiler og siger undskyld til hinanden på de ikke-eksisterende cykelstier. Et sted jeg altid føler mig tryg, en by efter mit temperament og tempo, et sted hvor folk ligner hinanden skræmmende meget, en by i opblomstring og med boblende liv – undtagen om søndagen, hvor jeg gang på gang bliver forundret over, hvor alle mennesker befinder sig. Aarhus er en by, hvor der er plads til kunstnere med nye og skæve ideer!
Et sted jeg elsker i Aarhus, er … Vinterbadeklubben Jomsborg. Det mest vidunderlige sted, hvor jeg elsker at komme, men desværre er alt for lidt. Det er balsam for krop og sjæl, og jeg er overbevidst om, at jeg lever lidt længere og er en smule mere lykkelig, for hver gang jeg er der.
Det særlige ved aarhusianerne er … at man ikke rigtig ved, hvem der er aarhusinaner, da der er så mange tilflyttere – lige indtil én person åbner munden, og en tyk aarhusiansik accent kommer ud, som jeg troede kun fandtes i Nils Malmros-film. Og så ved man hvem der er indfødt!
Jeg bruger for meget tid på … at spekulere over livet, og hvordan man egentlig kan leve det bedst. Og resten af tiden, bruger jeg på at tænke på mit arbejde. Jeg er sindssyg perfektionistisk, og jeg har en tendens til at ville gøre alting 100% altid.
Det bedste råd, jeg nogensinde har fået … var at lære at sige ”Pyt” – ikke tage tingene så tungt, og lade være med, at bruge tiden på at hænge fast i noget der er sket. Det er dog noget jeg må øve mig på dagligt, da jeg har en tendens til, at analysere tingene i en uendelighed.
Hvis man skal tage et flot billede i Aarhus … skal man tage op på toppen af Mosgaard Museum. Det er en helt vild natur der, og man kan næsten forestille sig, hvordan vikingskibene kom sejlende ude på havet i gamle dage.
Jeg ville ønske, at alle aarhusianere vidste … hvor heldige de er, at bo i en by som Aarhus. Her er et utal af muligheder, og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste anden by i Danmark, der både har følelsen af ”storby” (uden at man får stress) med cafeer, restauranter og kulturliv og samtidig har de smukkeste skove og det lækreste hav. Det er virkelig helt unikt.
Hvis jeg var borgmester i byen, ville jeg … placere de store gigantbygninger som Bestseller uden for byen og i stedet give byen luft, så man kan ånde igen. Jeg ville bygge flere legepladser og… Hmm… Hvad kan man mere som borgmester? Måske ville jeg bare udnytte min magt for groft, få bygget et palads med udsigt ud over havet, få serveret flødeskumskager dagen lang af muskuløse mænd indhyllet i tyl og vide, at jeg nok ikke blev genvalgt.
Jeg har en svaghed for … min datter, som i en alder af 3 allerede har luret, hvordan man snor mig om sin lillefinger og giver mig glædesbobler i maven, hver gang jeg ser på hende. Jeg har også en stor svaghed for pomfritter, sådan nogle virkelige sprøde nogle med mayonnaise… Eller en rigtig god kop kaffe, sådan en søndag morgen… Eller chokolade….
Folk ved ikke … at jeg ofte forestiller mig, at mit liv er en film, og de ting, jeg siger og gør, er indøvede replikker. Jeg lægger mærke til detaljer ved andre mennesker, og det kopierer jeg ofte ind i andre sammenhænge. Jeg elsker at studere folks kropsprog, og jeg lytter ivrigt med i samtaler. Det interesserer mig, hvordan folk kommunikerer med hinanden, hvilket jeg bruger i mit arbejde, når jeg skal skabe karakterer.