Hindbærsnitteløbet kunne i år fejre 5 års fødselsdag med en rekordtilmelding på omkring 1.000 deltagere. Hindbærsnitteløbet er kendt for, at der efter løbet er hindbærsnitter til alle. Løbet arrangeres af Aarhus Hjælper og Berits Løbeskole, der støtter socialt udsatte børn og unge.
Løbet fer på 5,2 km og foregår hver efterår rundt om Egå Engsø. Aarhus Hjælper er en velgørenhedsforening, der støtter udsatte børn, unge og voksne, der er bosat i Aarhus Kommune. Deres motto er: “Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen”.
Mek Pek var konferencier og en af de musikere, der gennem tiden har støttet det sociale arbejde i blandt andet Aarhus Hjælper. Her bliver interviewet af Henrik Brylle fra Aarhus Lokal Tv, mens Hindbærsnitterne anrettes i baggrunden.
Berit Jessen er en stor ildsjæl, der hvert år yder en enorm indsats ved Hindbærsnitløbet. I år bagte hun hun sammen med Pia Skadhede, og to andre hjælpere, hindbærsnitter hele fredag aften og lørdag fra kl. 9.00 til 22.00, og de var spist på under en halv time.
En anderledes reklame for Djævlebakkeløbet, der foregår søndag den 8. oktober klokken 14.00.
12-årige Johannes Lyngsø har deltaget flere år i træk i Hindbærsnitteløbet.
Berit Jessen fra Berits Løbeskole modtog Årets Folkehjælper Pris, fra Foreningen Dansk Folkehjælp, for sit store arrangement til glæde for både løbere og socialt udsatte. Formanden for Dansk Folkehjælp begrunder prisen: “Hindbærsnitteløbet kombinerer motion med at få samlet penge ind til sociale formål, og det gør løbet til et fantastisk koncept, som Berit har været primus motor for.”
Overskuddet fra årets løb gik i år til foreningen Læs for Livet, der sørger for adgang til bøger for socialt udsatte børn og unge. Stifteren af Læs for Livet har selv været anbragt som barn, og bøgerne har haft en afgørende betydning i hendes liv. På løbsdagen var der mange, der kom forbi foreningens bod og donerede bøger, ligesom overskuddet på 47.000 kroner fra løbet gik til foreningen.
Aarhus Hjælpers bestyrelsesformand Pia Skadehede sammen med sin datter Methilde. I familien Skadhede hjælper alle til ved Hindbærsnitteløbet.