Djævlehornene var i overtal hele dagen i den grønne bøgeskov ved Ceres Park. Sirlige håndtegn blev kastet mellem mænd og kvinder i mange afskygninger, og håbet om en drømmekoncert stod malet i øjnene, hvor end man vendte sig hen. De var kommet for at se girafferne. De gamle hanelefanter.
Foto og tekst af Helle Arensbak
Kunne vikaren for Brian Johnson give os en sikker tur på Highway to Hell? Med Axl Rose i skinger front fik de mange fans, hvad de kom for. En formidabel oplevelse af de helt store. Men nok også en af de sidste.
Dagens skandaler kom nu ikke fra scenekanten men fra selve arrangementet, hvor fans dagen igennem kunne komme i AC/DC heaven og varme djævlehornene op. De lange køer for at komme ind og ud af Stadion var en fadæse og direkte ubehagelig for mange tusinde gæster. Det må betegnes som en ommer for koncertarrangørerne. Måske de kunne åbne tidligere for stadion og smide nogle lokale bands på bordet for at få tiden til at spille.
I warm-up central holdt de hardcore fans ud, til dørene blev åbnet klokken 18, og drømmepladsen kunne indtages foran scenen. Front row – intet mindre kan gøre det. Klokken tre i nat havde de første slået lejr ude i skoven for at være klar, og de mange timer sad i kroppen sidst på eftermiddagen da Aarhus Panorama kiggede forbi for en live up-date. Tatoveringer, slips og korte bukser stod smukt til jakker med udvalgte mærker, flag og sågar en avanceret hårpragt. Sammen stod de i kø. Og de blev ikke skuffet.
Da koncerten endelig blev givet fri fyrede den gamle australske patriark Angus Young op for volumen og så sig aldrig tilbage. Energien var intakt og blev leveret så selv det fuldeste røvhul på stadion måtte mande sig op og sende armene i vejret. Kongerne af rock holdt audiens, og det gamle sangkatalog stod mere end distancen med små skønhedsfejl undervejs. Vikaren gav liv i de gamle klude.
Råbene gjaldede ud mellem træerne, og der blev skrålet med af fuld hals, da de 46.000 gæster ved midnat skulle ud i sommernatten. Mange stod i kø i over en time inde på stadion for at komme ud til busserne og hjem i seng. Det blev en langsommelig, skæmmende affære, som forhåbentlig giver stof til eftertanke inden en ny stor stadionkoncert af den kaliber skal ramme Aarhus.
