Ivan Pral

Drønet fra drømmebilerne

40.000 mennesker var med til at slå besøgsrekord til dette års Classic Race Aarhus. Det er syvende år, området omkring Mindeparken bliver lukket og fartgrænserne ophævet for en enkelt weekend, og Classic Race Aarhus er vokset støt siden. Selvom der er kommet mange nye ting til, er det stadig de klasssiske biler, der er det store trækplaster.

Ligesom vejret var dette års udvalg af biler optimalt for en god oplevelse. Uanset om du er til engelsk eller italiensk, formel eller standard, noget for øjnene eller noget for ørene, var der noget for dig. Og du skal ikke tro, at det bare er en hyggeweekend. Mange af de klassiske biler kører løb, der er en del af den officielle løbskalender, så der bliver gået til den på banen.

For de, der ikke nødvendigvis synes, at fart er det fedeste ved biler, var Mindeparkens grønne områder omdannet til et udstillingsvindue til et blik tilbage i historien. Her er midtpunktet Goodlook Street. Her er folk klædt i tidstypiske kostumer, der kommer fra samme tidsalder som de biler, der står til udstilling. Primært tiden omkring anden verdenskrig.

Som om det ikke var nok, kunne de også byde på sæbekasseløb, bryllupskørsel, koncerter og meget meget mere. Hvis du gik glip af dette års motorbegivenhed i Aarhus, er der ingen grund til at fortvivle. Chancen kommer igen næste år.

 

Selvom det kræver talent at køre hurtigt på baner, er de klassiske løb ikke forbeholdt de yngste. Der var dog mulighed for, at alle interesserede kunne få en tur rundt på banen.classic_race_aarhus1

Michael Schumachers gamle Benetton-racer kan som regel opleves på Classic Race Aarhus. Nu med ”SpeedQueen” Lorina McLaughlin bag rattet.classic_race_aarhus9

 

Denne Tole Hart fra 1984 deltog i de officielle løb med F1-legenden Ayrton Senna bag rattet.classic_race_aarhus2

Der er ikke meget klassisk over bilerne i DTC, men Danmarks øverste racerklasse er stadig spændene at se, og mens sønnen kørte race i Monaco, kørte Jan Magnussen sig til sejr i Aarhus.classic_race_aarhus10

Dette års Classic Race Aarhus slog publikumsrekord med over 40.000 billetter solgt. 6.000 mere end sidste år.

classic_race_aarhus3

Hos nogle familier ligger race i blodet, og årets sæbekasseløb gav de helt unge racere mulighed for at få sat deres evner i spil. Her ses Prins Joachim og yngste søn Prins Henrik i en fin blanding af blåt blod og benzin.classic_race_aarhus4

Der køres løb begge dage, så hvis noget går galt, skal det kunne fikses så hurtigt som muligt. Derfor har mange deltagere hele molevitten med.classic_race_aarhus5

Vægtreduktion er et must i sæbekasseløbet. Denne model har den helt traditionelle styremetode, selvom trærammen ser noget mere avanceret ud.classic_race_aarhus6

Mange af de klassiske biler deltager i løbet rundt om Mindeparken som en del af deres officielle løbskalendere. Så det er ramme alvor, når starten er gået.classic_race_aarhus7