Det er ikke børn, der fylder sæderne, når litteratur bliver vakt til live i ”Den indre biograf” på Dokk1. I stedet er det de voksne, der tager sig tid til blot at lytte.

Allerede ti minutter før tid er de fire sofaer besat. Rækkerne af hoveder, der stikker op over de røde rygge, læner sig småsnakkende mod sidemanden eller er bøjet over egne sysler. Et strikketøj her, en bog der. De fleste har taget huer og jakker af, og overtøjet ligger nu krøllet sammen ved fødderne eller hviler på lårene. En stabel stole til dem, der ikke er plads til i sofaerne, er også taget i brug. To ældre kvinder står med hver sin i armene og kigger op og ned langs sofarækkerne. En lyshåret kvinde har allerede slået sig ned og tager nu en tår af et stort to go-papkrus, mens hendes veninde smider sine sko.

Biblioteksformidler Mette Kirkegaard Jensen piller lidt ved den mikrofon, der skal få hendes stemme klart og tydeligt igennem til de nu 28 personer, der er mødt op denne eftermiddag i februar på Dokk1 til højtlæsning. Der er ingen børn blandt de fremmødte. Til gengæld er der både kvinder og mænd. Flest kvinder dog. Med eller uden rynker. Med eller uden gråt hår. ”Den indre biograf: Højtlæsning for voksne” hedder arrangementet da også. Siden september sidste år har besøgende på biblioteket én gang om måneden kunne læne sig tilbage og lytte til litteratur, der er egnet for ældre ører.

”Nogle tror, at det kun er børn, man læser højt for. Men højtlæsning giver mulighed for at høre en bog, fortalt med en anden stemme end din egen. Tanken er mere fri, når du ikke selv skal læse, og derfor får du en helt anden oplevelse, når andre læser højt for dig,” fortæller Mette Kirkegaard Jensen.

Ro i en hektisk hverdag
Det er lidt et særligt arrangement denne mandag, for det er Mette Kirkegaard Jensens første gang som højtlæser. Normalt er det hendes kollega, biblioteksformidler Sara Bindeballe, der står for arrangementet. Men hun er syg i dag, og Mette Kirkegaard Jensen har derfor taget over, så Aarhus’ voksne ikke skal snydes for et udvalg af bibliotekets bøger. Det er nemlig forskelligt, hvordan folk foretrækker at få deres litteratur, forklarer hun.

”Nogle synes, bøger er dejlige at læse selv, mens andre gerne vil have dem læst højt. Derfor er det vigtigt, at vi formidler bibliotekets materialer på forskellige måder.”

Det er også forskelligt, hvordan de voksne lytter, mens Mette Kirkegaard Jensen læser højt af først Knud Sørensens novellesamling ”Naboskab,” dernæst ”Rum” af Emma Donoghue og til slut Ernest Hemingways ”Den gamle mand og havet.” Det eneste fællestræk er, at ingen snakker sammen. En ung kvinde spiser en sandwich. En anden sidder med lukkede øjne og hovedet lænet mod sofaens ryg. En tredje trækker tuscher op af sin rygsæk og farvelægger dernæst mønstre i en malebog. Først orange. Så blå. Nu grøn. Af og til skærer andre besøgendes stemmer igennem, ligesom lyden af skridt mod det grå gulv vidner om, at højtlæsningen finder sted midt på trapperampen i Dokk1. Det lader dog ikke til at genere lytterne.

Tanken er mere fri, når du ikke selv skal læse, og derfor får du en helt anden oplevelse, når andre læser højt for dig.

”Man kan sagtens koncentrere sig trods sniksnak,” fastslår Lone Buhrkal, en 66-årig pensionist, der har fået én af pladserne på den forreste sofa. Her har hun lyttet til dagens tre tekster med sit hæklegrej i hænderne. Lone Buhrkal er tidligere skolelærer, og ”jeg kender derfor værdien af at få læst højt,” som hun siger. Det er da heller ikke første gang, hun har taget turen til arrangementet på Dokk1.

”Højtlæsning er ro i en hektisk hverdag. Man går ned i tempo og lytter bare. Det har et menneske godt af,” uddyber hun.

”Det eneste, jeg beder om, er at I ikke snorker,” var da også Mette Kirkegaard Jensens indledende bemærkning. Og det bliver overholdt. De smartphones, der lyser op blandt deltagerne i den times tid, højtlæsningen varer, kan tælles på én hånd. Som urets visere skrider frem bliver blikkene i stedet fjerne. Hovederne glider længere ned i sofaen. Kaffekrusene bliver tømt.den_indre_biograf_aarhus_panorama2Det’ for voksne
Ved siden af Lone Buhrkal sidder 39-årige Rikke Kastberg. De to er ikke veninder, men fik tilfældigvis en plads i samme røde sofa. Og faktisk er det hyggeligt at møde nogle, man ikke kender på forhånd, er de enige om.

”Det er godt at være sammen med andre, der har samme interesse som én selv,” siger Lone Buhrkal. Rikke Kastberg nikker. Også hun har flere gange været til ”Den indre biograf.”

”Det er så hyggeligt at få læst historier højt. Det får man jo ellers ikke. Jeg kan også godt lide at lytte til lydbøger, men her får man læst bøger højt, man måske ikke selv ville have valgt,” fortæller hun.

”Det er rart, at du bare kan læne dig tilbage og lytte. Den slags er også godt for voksne,” mener hun og afslår, at højtlæsning mest af alt er målrettet børn.

”Hvorfor skal man ikke have læst højt, bare fordi man er voksen?” spørger hun.

Det er der andre deltagere, som nok er enige med hende i. Mens biblioteksformidler Mettes stemme bringer fortællinger til live, er nye interesserede kommet til og har taget plads på en stol. Nogle blot for et par minutter ad gangen, andre for at blive. Hvor det lader til, at flere dumper tilfældigt ned, er både denne og de kommende arrangementer plottet i Rikke Kastbergs kalender. Det samme med Lone Buhrkal.

”Jeg timer min tid efter det,” siger hun.

Apropros tid er den nu gået. Klokken er halv seks. Sandwichpapir og papkrus bliver foldet knitrende sammen. Stole skubbes tilbage. Tasker og jakker bliver lynet. Februarsolen er på vej ned, og højtlæsningen er for denne gang forbi.

 


 

Den indre biograf: Højtlæsning for voksne

  • Finder sted en gang om måneden på Dokk1.
  • Arrangementet begynder klokken 16.30 og tager omtrent en time, hvor en biblioteksformidler læser højt af forskellige tekster.
  • Du kan holde øje med kommende begivenheder på Facebook under ”Den indre biograf: Højtlæsning for voksne.” Næste arrangement er sat til den 21. marts.