Danske unge er med til at redde folkedansen fra at uddø. I foreningen Nordisk Dans tager de kampen op mod fordommene om folkedans ved at invitere unge til workshop og bal. 

Tekst: Sofie Ewertsen Nissen
Foto: Christer Rise

”Så venner, hør lige efter,” bliver der kaldt ud i det fyldte lokale. 

De mange ansigter har røde kinder med store smil, der kæmper for at holde latteren inde. Der går et par sekunder før, underviser Nikolaj Nielsen igen kan forklare næste trin i dansen. Han viser de hoppende trin hurtigt, og da violinen sætter i gang til dans, bryder latteren ud igen. Nogle enkelte bliver trådt på tæerne, andre får overbalance eller glemmer trinene. Så stopper violinen igen, og den høje mand i midt-tyverne prøver grinende at vise danserne videre til næste sving. 

Det er næsten to år siden, at Nikolaj Nielsen var med til at starte Nordisk Dans Aarhus, hvor unge mødes én gang i måneden i Studenterhuset til folkedans. Nordisk Dans-organisationen startede tilbage i 2016 i København, men er nu nået til flere danske byer. Denne aften er der mødt over 100 op til workshoppen i Aarhus, hvor de starter med at lære de basale trin i et par af dansene. Bagefter er der en ny underviser, der tager over. Nu skal trinene til polka læres. 

”Vi gør meget for at gøre det begyndervenligt, så vi starter altid med en workshop, hvor vi tager det helt fra bunden,” siger Nikolaj Nielsen. 

Folkedans er mere under overfladen 
Nordisk Dans er baseret på engagerede frivillige, der vil bringe unge sammen til traditionel folkedans og musik. Både fra Danmark og de andre nordiske lande. Men selvom foreningen prøver at få flere med i dans gennem workshoppen, så ved Nikolaj Nielsen også, at mange unge har en anden opfattelse af den livlige dans. Sådan havde han det i hvert fald, før han selv kastede sig ud i det. 

”Jeg havde nok et typisk billede af gamle menneske med uld og nissehuer på. Men det er også det, vi prøver at modbevise her,” siger den nu erfarne folkedanser. 

Den frivillige forening er ikke kun fokuseret på dansen, men også musikken, som spiller en vigtig del i festlighederne. Den skal være live. Denne aften i Aarhus er der også både violin og klaver. Men hvis man ser på konceptet som helhed, så kan folkedans også bedst beskrives som en dans, hvor folk samles og danser i fælleskab til levende musik. 

Men folkedans er også mere end bare fællesskab og dans. Der gemmer sig en fortælling om, hvordan kulturen i Danmark tidligere har været. Et land, der var opdelt mellem borgerskab og landsbyfolk, hvor hver gruppe havde sin egen kultur og normer. Det var tydeligt i måden, de talte på, den mad der blev serveret, og måden de fejrede livet på. Borgerskabet havde hofdansen, og bønderne folkedans. De mere fine borgere havde den opfattelse, at bøndernes dansetraditioner var for bøvede. De syntes, at de drak alt for meget, og de dansede alt for tæt. Sådan er det ikke helt denne onsdag i Aarhus. 

I hjørnet af det tætte lokale i Studenterhuset står en kasse sodavand og en med øl. Et par enkelte går hen for at tage en grøn flaske, men der bliver ikke givet den lige så meget gas med alkoholen, som de nok gjorde før i tiden. Men kontakten mellem danserne er stadig tæt. Det er en del af det, som folkedansen kan. 

”Det giver en meget kropslig form for glæde, så det kan noget helt særligt, at man kommer tæt på hinanden på en behagelig måde, når man danser de her danse,” fortæller Nikolaj Nielsen.

Nordisk Dans giver nyt pust 
I takt med den dansende organisme, der nu er i gang med polka, hopper Anna Hansen rundt med sin blomstrede kjole og sender et skinnende tandsæt til sine meddansende. Der er en selvsikkerhed i måden, den 18-årige bevæger fødderne i dansen, der tydeligt viser, at det ikke er første gang, den lyseblonde kvinde er til Nordisk Dans. Faktisk har Anna Hansen næsten været med fra starten, og hun har også danset folkedans til forskellige arrangementer, siden hun var barn. Derfor er den danseglade unge kvinde også begejstret over, at der nu er et sted, hvor unge kan danse den traditionelle dans sammen, uden at de ældre generationer er til stede. 

”Jeg synes, det er et godt initiativ, fordi det giver folkemusikken og dansen nyt liv, som det fortjener.”

Selvom det nu bliver kaldt folkedans, så var opfattelsen af dansen som folkelig og en del af dansk kulturarv først noget, der kom senere hen. Det skete i starten af 1900-tallet, hvor dansearten allerede var ved at ebbe ud i sin popularitet. Indtil en gruppe studerende på Københavns Universitet besluttede sig for, at det ikke kunne passe, at en vigtig del af den danske kultur blev glemt af den sidste generation, der kunne huske trinene. Derfor rejste de studerende ud til forskellige egne i landet, hvor de fik de ældre til at fremføre dansene, imens de beskrev både trinene og musikkens takter. De nedskrevne noter om dansene sikrede sig, at folkedans stadig bliver danset i flere foreninger over hele landet. 

Men selvom mange stadig har fordomme om, at det er de ældre, der dominerer i folkedans, så er der ikke nogen grå hår blandt de dansende i Studenterhuset. Her er hipsterskæg, farverige skjorter og alverdens typer. Det tiltrækker Anna Hansen, der også har danset i folkedansforeninger, hvor der er lidt flere grå hår og traditionelle dragter.

”Man kommer bare, som man er her. Man har bare det på, som man har på,” siger den 18-årige, der anbefaler alle unge at kaste sig ud i folkedansen.

Nye trin og traditioner
I folkedansforeninger er der et dalende medlemstal, og det har længe været spået, at den folkekære dans en dag vil forsvinde. Men Nordisk Dans har genoplivet de gamle dansetrin. Selvom medlemstallet i folkedansforeninger på landsplan er halveret fra 10.000 til 5.000 folkedansere, så er opbakningen til Nordisk Dans stigende. Lokalet i Studenterhuset er fyldt til bristepunktet, og der kommer hver gang nye interesserede til.

33-årige Sabrina Holt har for første gang sat fødderne ind i det pakkede lokale i Studenterhuset sammen med sin veninde under armen. De ville gerne ud i Aarhus og møde nogle nye mennesker. 

”Det her forbinder jeg mere med fællesskab og komme hinanden ved. Jeg danser normalt for at få frigivet en masse energi,” fortæller den uvante folkedanser, der sagtens kunne forestille sig, at hun ville prøve det en gang til.

Men folkedansens karakter har også ændret sig meget fra sin oprindelig form. Før var det en integreret del af festlige bal, der blev holdt i forsamlingshuse landet over, men nu er det mere noget, man kan gå til. Det nærmeste vi kommer folkedansen i sin traditionelle brug er brudevalsen eller den lancier, som mange gymnasieelever danser til galla. Ellers må man sige, at folkedansen er blevet erstattet af den mere moderne udefinerbare svingom, der foregår til de danske fester under blinklysets skær. 

I Studenterhuset er aftenen ved at slutte. Violinisterne pakker deres grej sammen, og nogle enkelte vender aftenens trin over en øl. Om en måned samles ungdommen igen til bal.  

Forstå folkedans
Folkedans kan foregå parvis af to, tre eller fire par. Men det kan også være i store grupper, hvor de dansende står i kvadriller eller rækker. Dansene er hurtige at lære og nemme at hoppe ind i, og derfor kan dansere fra hele landet let samles til fælles bal. 

Folkedans-ordbog
Med sols: Bevægelse med uret 
Mod sols: Bevægelse mod uret
Egen danser: Den danser, man har i begyndelsen
Dans ud i salen: Gruppedans opløses og fortsætter i parvis
Eftermad: Pardans, som danses efter gruppedans
Kompliment: Hilse på hinanden enten ved at nikke eller neje
Appel: Let rytmisk tramp i gulvet med den ene fod

Hvor og hvornår
Den første onsdag i måneden i Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus. 
Gratis og ingen krav om tilmelding. Ingen krav om påklædning. Workshop: 19.00-20.00
Efterfølgende bal: 20.00-22.00