I The Clothing Club har de alt fra ekstravagante glimmerkjoler og rhinstens BH’er til store, bløde striktrøjer og jeans. Sko, hatte, tasker, pelsfrakker og endda en Justin Bieber t-shirt. Der er tøj til enhver lejlighed, men tøjet er ikke til salg. Det er kun til låns. På den måde sparer du både penge og miljøet.
Tekst: Nanna Westergaard
Foto: Birthe Vembye
Det er lidt uoverskueligt, når man først træder ind i det lille lokale på Sydhavnen, hvor The Clothing Club har hjemme. Der hænger kjoler, toppe, trøjer og jakker på bøjlestænger næsten hele vejen rundt i rummet, mange af dem både farverige og med glimmer. På gulvet står der sko, på en stumtjener hænger der hatte, og så er der tilmed pyntet op med discokugler og guldballoner, der staver TCC. Der er hyggeligt og hektisk på en gang, og man bliver overvældet af en lyst til at prøve tøjet, men ved samtidig ikke, hvor man skal starte.
Men så bliver man mødt med et smil og tilbudt en kop te, tempoet bliver sat helt ned, og man bliver ramt af roen og overskuddet til at bladre alle tøjstativerne igennem efter den perfekte kjole til den der fest, man skal til i weekenden. Hos The Clothing Club er udvalget stort, men intet af tøjet er til salg. Klubben er nemlig sat i verden som et alternativ til at købe en masse billigt tøj, man ofte kun bruger en eller få gange. Lånekonceptet og den cirkulære økonomi er bedre for din økonomi og bedre for miljøet.
Et bibliotek for tøj
The Clothing Club blev stiftet af 28-årige Saskia Kjellström, der oprindeligt kommer fra Sverige, som en del af hendes tredjeårsprojekt på Kaospilot-uddannelsen.
”Jeg vidste, at jeg ville blive i Aarhus, og jeg ville lave noget, jeg var passioneret omkring og kunne fortsætte med efter skolen. Jeg kan virkelig godt lide at sy, så først tænkte jeg, at jeg ville starte mit eget brand. Men så begyndte jeg at researche modeindustrien og fandt ud af, at jeg hellere ville lave noget, der virkelig gør en forskel for de udfordringer, der er i modeindustrien lige nu,” fortæller Saskia Kjellström.
Det primære problem hun opdagede var, at vi i dag køber meget mere tøj og bruger det meget mindre, så der findes en masse tøj i verden, der aldrig bliver brugt.
”Så jeg tænkte, hvad gør vi med alt det her tøj, der er overalt, men som ikke er tilgængeligt? Hvad nu hvis vi kunne dele det?”
Saskia Kjellström gav sig til at undersøge andre typer deleøkonomier og biblioteker rundt omkring i verden, og lånte de elementer, hun bedst kunne lide fra dem til at skabe The Clothing Club, hvor medlemmer kan låne tøj med hjem. Tøjet i klubben er en blanding af Saskia Kjellströms egne fejlkøb, donationer og samarbejder med blandt andre Flagstang Markeder. For et beløb om måneden kan medlemmer låne tøjet med hjem i op til en måned, bruge det, aflevere det nyvasket tilbage og låne noget nyt med hjem igen. På den måde bliver tøjet hele tiden genbrugt i et cirkulært økonomisystem, og med det brede og farverige udvalg, er der lidt for enhver smag. Der er dog kun ét stykke af hvert tøj, så hvis den trøje, du lige havde udset dig, er udlånt til en anden, eller ikke findes i din størrelse, kan der desværre ikke hives en anden frem fra lageret. Til gengæld er der rig mulighed for at lege udklædning, og måske opdage noget helt nyt tøj, du ikke havde troet, du ville kunne lide.
”Vi har tøj fra størrelse XS-XL, men alle kan jo godt lide, at tøj sidder forskelligt på dem, så vi foreslår, at man kommer på en dag, hvor man har energi til at have en rigtig dress up session. Jo mere man prøver, jo mere kan man blive overrasket over, man kan lide. Og så er det nemmere at finde nye styles, når man ikke skal købe tøjet, men bare kan låne det,” fortæller Saskia Kjellström.
Et tøjfyldt fællesskab
The Clothing Club er mere end bare en fælles garderobe. Det er et fællesskab for folk, der elsker tøj, men samtidig gerne vil have en bæredygtig garderobe. Derfor holder klubben også af og til sociale aftener, hvor de for eksempel arbejder med at reparere tøj eller laver kreativt håndarbejde. Og så snart man træder ind ad døren, kan man mærke fællesskabet.
”Ej, den klæder dig godt.”
”Du skal næsten prøve den her jakke til.”
Komplimenter og forslag til nye styles flyver rundt i lokalet fra medlemmer, der kun lige har mødt hinanden, og ikke nødvendigivis har andet tilfælles end tøjet.
Et af de medlemmer, der nyder godt af fællesskabet i The Clothing Club er Camilla le Dous. Til daglig arbejder hun som ingeniør og får sjældent mulighed for at udleve sine garderobedrømme i hverdagen.
”Jeg har en arbejdsgarderobe og en privatgarderobe; hvor ærgerligt er det ikke lige?” spørger hun. Men når hun besøger The Clothing Club, møder hun en masse andre mennesker, der også går op i deres udseende, og som elsker tøj lige så meget, som hun gør. Her kan hun udleve sin interesse for mode uden at føle dårlig samvittighed over at være forfængelig eller over for miljøet. For Camilla le Dous var det derfor oplagt, at hun skulle være medlem af klubben.
”Jeg elsker tøj, og jeg arbejder med den grønne omstilling til daglig, så det gav meget god mening ikke bare at gå ned i en butik på Strøget og købe alt det tøj, man skal bruge, men i stedet tænke det mere cirkulært,” fortæller hun. I dag har hun fundet et sæt med bukser, top og kimono, som hun havde set i Bestseller for to år siden. Dengang gad hun ikke at købe det, men heldigvis for hende er et af de masseproducerede sæt nu havnet hos The Clothing Club, hvor det kan blive brugt igen og igen. Det var udlånt, sidste gang hun var her, men i dag er det lykkedes hende at finde det, og begejstringen er stor.
”Der er så meget lækkert tøj. Der er altid noget, jeg ikke har set før, og jeg har lyst til at tage det hele med. Og så er det tøj, man ikke kan finde andre steder,” fortæller hun.
Mode med god samvittighed
På bøjlerne i The Clothing Club kan man også finde masseproduceret tøj, for eksempel kjoler og trøjer, man tidligere har kunnet købe i butikker som H&M, men generelt har klubben mere fokus på unikt tøj af høj kvalitet. Det skal nemlig helst være tøj, der er lavet til at kunne blive brugt længe uden at gå i stykker.
”Jeg kan næsten blive lidt sur, når folk ikke forstår, hvorfor man skulle bruge mange penge på ét stykke tøj, men det er jo fordi, de ikke forstår, at det er en højere kvalitet. Det er lavet under bedre forhold, og det holder længere,” forklarer Saskia Kjellström.
Ifølge modeforsker Else Skjold fra Designskolen i Kolding er denne modvilje til at betale mere for bæredygtigt kvalitetstøj netop også et af de problemer, modeverdenen har svært ved at tackle for tiden.
”Folk er begyndt at gå mere op i bæredygtighed i forhold til mode, men ’mere’ er stadig ikke ret meget. Det er en stor bekymring for alle de modevirksomheder, der begynder at have forskellige tiltag i forhold til for eksempel ansvarlig produktion og certificerede materialer, at forbrugerne stadig ikke i særlig stor grad er klar til at betale for det,” fortæller hun.
Samtidig ser Else Skjold dog også, at mange i stigende grad er bevidste om, at det er godt for miljøet at undgå brug-og-smid-væk, og genbrug og loppemarkeder er derfor meget populære for tiden, hvilket også pynter på klima-regningen.
”Jo længere tid en ressource som tekstil er i brug, jo mindre negativ effekt har det,” forklarer Else Skjold. Derfor er hun også meget positivt stemt over for koncepter som The Clothing Club.
”Fantastisk. Mere af det. Det må aldrig blive kedeligt at lege med udtryk, farver og form. Med forretningsmodeller, hvor man bytter eller lejer, kan man skifte ud hyppigt med langt bedre samvittighed og undgå at have for meget passivt tøj hængende i sin garderobe,” siger hun.
Og for tøjklub-medlem Camilla le Dous er der heller ingen tvivl.
”Det er bare min yndlings tøjklub,” siger hun, stadig iført det kimonosæt hun skal låne med hjem, og som hun slet ikke har lyst til at skifte ud af. Med tiden håber Saskia Kjellström da også, at klubben kan vokse og sprede sig til andre byer.
”Så har man en ny garderobe og en klub med venner, uanset hvor man tager hun.”
The Clothing Club – hvordan fungerer det?
- For 75 kr. kan du låne ét stykke tøj med hjem i en måned, hvorefter du afleverer det tilbage.
- Du kan også vælge at bytte tøjet ud hver uge i løbet af den måned, du har betalt for.
- Du kan låne op til fem stykker tøj af gangen for 200 kr. om måneden.
- The Clothing Club har åbent mandag og fredag fra 13-17 og torsdag 17-20.
- Klubben er stiftet af Saskia Kjellström og bliver til dagligt drevet af frivillige.
Fast fashion vs. miljøet
- Tøjindustrien er den næstmest forurenende industri i verden, kun overgået af olieindustrien.
- Bomuld er den mest sprøjtede afgrøde på jorden og står for en sjettedel af verdens forbrug af insektgifte.
- Det kræver op til 1.400 liter vand at producere en T-shirt – oven i det bliver det meste bomuld dyrket i dele af verden med stor vandmangel.
- Vores overforbrug af tøj er så stort, at genbrugsbutikkerne umuligt kan sælge alt det, vi donerer. Derfor ender over halvdelen af det tøj, vi ikke brugere længere, med at bive forbrændt, selvom det stadig har det meste af sit brugspotentiale tilbage, hvilket øger udslippet af CO2.
- Vores overforbrug af tøj betyder også, at bomuldsproduktionen ikke kan følge med. Derfor bliver der blandet flere og flere kunststoffer ind i bomulden. Produktionen af polyester forbruger årligt 70 millioner tønder olie, mens det udleder mikroplast, når man vasker det.
- Alt i alt står produktionen af tøj for udledningen af en tiendedel af verdens samlede CO2-udledning.
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Nordisk Ministerråd, EcoWatch, Forbes, business.dk
Vil du gerne vide mere om modeverdens skyggesider? Så kan du se disse dokumentarfilm.
The True Cost
Dokumentaren dækker alt fra bomuldsproduktion, miljøpåvirkning og arbejdsforhold for syerske for at vise den sande pris af det billige tøj, vi kan købe i de fleste tøjbutikker.
Sweatshop: Deadly Fashion
Tre norske modebloggere skal prøve at leve som cambodianske syerske ved at arbejde på tøjfabrikken og leve for 3$ om dagen.
River Blue
Særligt læder- og denimindustrien står for skud, når denne film undersøger, hvordan de største floder i lande som Indien og Bangladesh er ved at dø på grund af forurening fra tøjproduktion.