Den Danske Scenekunstskole ligger gemt i Skolegade. Den kan være svær at finde – det samme gælder vejen til at blive optaget som skuespilstuderende bag det gamle aarhusianske murværk. Hvert år i november søger omkring tusind håbefulde unge ind på skuespillinjen på Den Danske Scenekunstskole, som er placeret i landets tre største byer. I Aarhus optager skolen årligt seks nye talenter. Men inden tæppet går op for de færdiguddannede skuespilleres liv i rampelyset, skal de træne hele deres instrument, så de kan spille på alle scenekunstens tangenter. Det kræver både mod, sved – og nå ja, et enkelt blåt øje.

Tekst: Nanna Vinther
Foto: Christer Rise

Klokken er lidt i ni om morgenen. Syv unge studerende er ved at finde sig til rette i den svagt oplyste sal, mens de muntert sludrer med hinanden. Nogen er i shorts, andre er i lange løse bukser.
Fælles for dem er, at de alle er iklædt træningstøj, som giver plads til at bevæge kroppen på alle tænkelige og utænkelige måder. Teaterprojektørerne, som hænger fra loftet og peger i forskellige retninger, afslører dog, at det, de er ved at gøre sig klar til, ikke er en helt almindelig træning. Den er nemlig en del af bacheloruddannelsen i skuespil på Scenekunstskolen i Aarhus.

I løbet af de næste to timer skal de seks andensårs- og en enkel tredjeårsstuderende igennem en hård fysisk træning i faget ‘Træning af instrument’.Skuespillerspirenes vej til skolen
22-årige Mathilde Arcel Fock og 24-årige Lasse Steen Jensen er begge andensårsstuderende. De bestod altså optagelsesprøverne sidste år. Derfor er de flyttet fra københavnsområdet for at studere skuespil med Aarhus som bagtæppe. Selvom de har en fælles passion for faget, er deres vej til Scenekunstskolen vidt forskellig. Lasse Steen Jensens interesse for skuespil opstod, da han ved en fejl fik drama som valgfag på sin efterskole.

“Jeg troede, jeg havde valgt fodbold, men jeg fik drama, som viste sig at være ret sjovt. Dengang turde jeg bare ikke sige højt, at jeg gerne ville være skuespiller – måske på grund af jantelovs Danmark. Det var først efter gymnasiet, jeg virkelig gik efter det,” forklarer Lasse Steen Jensen, som bestod optagelsesprøven i tredje forsøg.

Mathilde Arcel Fock har derimod altid haft en interesse for skuespil.

“Jeg er vokset op i en familie, der laver skuespil. Derfor har jeg været med til prøver på forestillinger og på turnerer – og virkelig elsket det,” fortæller Mathilde Arcel Fock, som bestod optagelsesprøven i første forsøg.

De har begge lavet film og teater udenfor Scenekunstskolens murer. Mathilde Arcel Fock spiller blandt andet med i DR-serien ‘Mille’ og filmen ‘Næste Stop’, mens Lasse Steen Jensen spiller med i TV2-serien ‘Vild Sommer’, næste sæson af Netflix-serien ‘The Rain’ og har sammen med to medstuderende skabt Teateret Skærsommer.Scenekunstskolens optagelsesprøve består af førsteprøven, der er fælles for afdelingerne i Aarhus, Odense og København. Her opfører skuespilaspiranterne en monolog på tre minutter. Det er individuelt, om de tre afdelinger tilbyder aspiranterne anden- og tredjeprøven. Til prøverne ser juryen efter nogle bestemte kriterier som for eksempel evnen til at kunne transformere sig. Men bortset fra det, er de optagne skuespillere vidt forskellige rent typemæssigt, fordi de skal kunne spejle hele samfundet, som rummer både høje, lave, tykke og tynde.

Skuespilleren er sit eget instrument
Syv store yogabolde trilles ind mod midten af salen. De giver en knitrende lyd i mødet med gulvet. Skuespillerspirene sætter sig på boldene i en rundkreds. Så strækker de intuitivt armene ud til siden, fikserer blikket og spænder kroppen, inden de ganske langsomt løfter fødderne fra gulvet. Nu gælder det om at holde balancen på den oppustede bold.

Underviseren, Nis Marcussen, der er iført joggingtøj og kasket, lister rundt i salen. “Arbejd med mikrojusteringerne,” siger han. Træningen er så godt lagret i deres musklers hukommelse, at de det meste af tiden sidder på toppen af boldene som forstenede skulpturer. Alligevel lyder der små klap, når de bare fødder rammer gulvet for at afværge et fald.

Formålet er at styrke kropsbevidstheden. Gennem den næste time øges sværhedsgraden i balanceøvelsen, som ender med, at de syv unge står helt oprejst på de bævrende gummibolde. Deres sitrende kroppe og fokuserede blikke er ikke skuespil. Det er en uundgåelig del af skuespillernes grundtræning, som består af fagene ‘Træning af instrument’, ’Stemme, Tekst, Sprog’ og ‘Sang’.

Grundtræningen handler om at træne skuespillerens instrument, forklarer Julie Carlsen, som er uddannelsesansvarlig ved afdelingen i Aarhus. Hun er selv uddannet fra skolen og har arbejdet som skuespiller i 25 år for eksempel i serierne Broen, Forbrydelsen og Badehotellet.

“Skuespilleren er jo sit eget instrument. Derfor skal de lære at bruge deres kroppe fuldstændig som en musiker, der skal lære at spille på sin cello,” siger hun.Udover grundtræningen er der undervisning i for eksempel dramatisk træning, teaterhistorie, filmtræning og forskellige forløb med gæsteundervisere som skuespiller Thure Lindhart og instruktør Charlotte Sieling. Til spørgsmålet om hvordan det er at gå på skuespillinjen, forklarer Mathilde Arcel Fock, at det er ‘det hele’.

“Jeg synes, det er fantastisk. Men det kan også være hårdt fordi, det er nødvendigt, at jeg giver al min energi til det hele; både til min stemme, til sang og til træning af min krop og til alle de andre fag,” siger Mathilde Arcel Fock.

Lasse Steen Jensen deler meningen om, at det på en gang er fantastisk og hårdt.
“Jeg har det som en fisk i vandet. Det er min drømmeuddannelse, men det kan godt være hårdt at lære, hvordan man skelner mellem sig selv som privatperson og som en personlig skuespiller på scenen. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi lærer at tænke sig selv som et instrument, man spiller på, og så går hjem bagefter,” siger Lasse Steen Jensen, der som bevis på, at skuespil og virkelighed kan være svær at holde helt adskilt, har fået et ordentlig blåt øje under dramatisk træning.

Modet til at turde fejle og dumme sig
I et atelier har skolens seks førsteårsstuderende samme formiddag faget ‘Stemme, Tekst, Sprog’. Atelieret minder om et lille undervisningslokale – lige bortset fra de fire blå yogamåtter, som danner en firkant på gulvet.

Opvarmningen er i fuld gang. De træningstøjsklædte unge og deres underviser, Louise Thrane, står på måtterne med front mod hinanden og hænderne boret godt ind i siden, mens de svinger hofterne i store cirkulære hulahop-bevægelser. Selvom det er de nyeste stjerneskud på scenekunststammen, er der en indlevelse i deres blik og selvsikkerhed i deres bevægelser, som fortæller, at de allerede har en vis rutine.

Det er nødvendigt, at de slipper alt, de har lært om at være dygtige og tør at dumme sig.Julie Carlsen, uddannelsesansvarlig

I dag skal de lave en lydøvelse, fordi sprog er lyde, forklarer Louise Thrane. Øvelsen går ud på, at de en efter en skal sige en række lyde, som de øvrige i firkanten skal efterligne i et samstemmende kor.
“Baajækka,” artikulerer Louise Thrane og kigger rundt på de fokuserede studerende med en bevægelse, der får hendes lyse hestehale til at svinge. “Baajækka,” lyder det i et kraftfuldt ekko. “Guuale,” fortsætter hun. “Guuale,” kaster rummet tilbage.

De opfindsomme ord lyder som en samtale på et uforståeligt eksotisk sprog, og alligevel kan der anes betydning på grund af lydenes tempo, tryk og toneleje. Og det er netop den erfaring, som er med til at lære de studerende, hvad det vil sige at have en intention med replikkerne. Stemmearbejdet sker på tre niveauer; det tekniske, det personlige og det rent sproglige. Louise Thrane tager altid højde for den enkeltes udgangspunkt, men uanset hvor det er, rykker de sig meget i løbet af uddannelsen.

“De kan ikke være her uden at være i udvikling, men ofte er det også forbundet med smerte at blive til noget større,” siger Louise Thrane.

For at udvikle sig er det nemlig helt afgørende, at talenterne træder ud af deres komfortzone. Derfor kræver det generelt et stort mod at blive en god skuespiller, forklarer Julie Carlsen.

“Det er nødvendigt, at de slipper alt, de har lært om at være dygtige og tør at dumme sig. Hvis de bare holder sig til det, de kan, bliver de simpelthen for smalle. De skal jo kunne spille på hele klaviaturet,” siger hun.

Selvom skuespilleren er et instrument, kan det godt være svært ikke at tage kritik personligt, fortæller Mathilde Arcel Fock.

“Det kan godt være svært, men engang fik jeg at vide: ’Mathilde jeg taler jo ikke til dig, jeg taler til skuespiller Mathilde’, og det var dejligt at blive mindet om, at det faktisk er to forskellige,” siger hun.
På Den danske Scenekunstskole i Aarhus er der både en bacheloruddannelse i skuespil og i dramatisk skrivekunst. Skolen var tidligere en selvejende institution under Aarhus Teater og gik under navnet Skuespillerskolen. I dag er den en uddannelsesinstitution under Kulturministeriet.En fremtid fuld af skuespil
Klokken lidt i elleve er ‘træningen af kroppen’ ved at være færdig i salen. I den sidste øvelse løber de unge målrettet mod yogabolden i midten af lokalet og laver et rullefald over den.
Det næste på dagens program er frokostpausen. Efter den fortsætter undervisningen, og om aftenen er der teatervisning. Hvad fremtiden angår, håber Mathilde Arcel Fock og Lasse Steen Jensen mest af alt bare på at komme til at spille en masse skuespil.

“Jeg er klar på fremtiden, så længe jeg får lov til at arbejde som skuespiller. Arbejdet er det samme, om det er på Aarhus Teater, på en børneteaterfestival eller i Hollywood – det er det, jeg er i faget for,” siger Lasse Steen Jensen, og Mathilde Arcel Fock giver ham ret.

Uanset hvad fremtiden bringer, er en ting sikkert; de bliver begge en del af billedvæggen i foyeren, hvor årgangene er indrammet. På billederne figurerer alle de danske skuespillere, der i tidens løb har stemt deres instrument på skolen i aarhusianske Skolegade – heriblandt Mads Mikkelsen.

Væggen fortæller historien om, hvordan Scenekunstskolen i dens 50 år har forsynet ind- og udland med store skuespilstjerner. Indtil det bliver Lasse Steen Jensen og Mathilde Arcel Focks tur, kan aarhusianerne møde de to unge talenter og deres medstuderende den sidste weekend i maj næste år til Scenekunstskolens Prolog Festival, som hvert år byder på forestillinger på skolen og andre steder i byen.

Om Scenekunstskolen

  • Skuespilleruddannelsen i Skolegade fejrede sidste år 50 års jubilæum.
  • På Scenekunstskolen i Aarhus er der både bacheloruddannelsen i Skuespil og i Dramatisk skrivekunst, som begge dele tager tre år.
  • De studerende undervises i ‘Træning af instrument, ‘Sang’, ‘Stemme, Tekst, Sprog’ ‘dramatisk træning’, ‘teaterhistorie’, ‘filmtræning’ og forskellige forløb med gæsteundervisere som skuespiller Thure Lindhart.
  • Der er ansøgningsfrist på næste optagelsesprøve den 30. november.
  • Scenekunstskolen i Aarhus har uddannet skuespillere som Mads Mikkelsen, Ellen Hillingsø, Søren Pilmark, Martin Buch, Rasmus Botoft, Preben Kristensen, Jesper Asholt, Mette Horn og skolens uddannelsesansvarlige Julie Carlsen.
  • Mads Mikkelsen var professionel danser, inden han blev optaget på skuespilleruddannelsen i Aarhus. Han har efterfølgende fået sit gennembrud med Hollywood, hvor han for eksempel har medvirket i filmene ‘King Arthur’, ‘Star Wars-filmen Rogue One’ og dramaserien ‘Hannibal’.