Der er mere bag logens facade end gamle mænd i fine jakkesæt, der uddeler hemmelige håndtryk og udfører endnu mere hemmelige ritualer. Vi er kommet med ind bag de hellige mure til Serapions-ordenen og har fået et indblik i det hemmelighedsfulde broderskab.

Tekst: Nanna Westergaard
Foto: Stjernegaard Fotografi

Du skal ikke sige noget hemmeligt kodeord, før de åbner døren til logen, det er nok at ringe på dørtelefonen, men ellers kunne broderordenen godt minde om en udvidet voksenversion af de hemmelige huler, man havde som barn. I hvert fald er det begrænset, hvad logebrødrene kan og må fortælle om, hvad der foregår til møderne.

Den danske broderorden Serapionsordenen er en af Danmarks ældste broderordener og har omtrent 20 afdelinger rundt omkring i landet. Logen Clementia, som har deres lokaler på Kystvejen i Aarhus, mødes torsdag i hver uge, og for mange af de mænd, der kommer til møderne, er det et frirum fra deres hektiske hverdag.

Når vi har været samlet, kommer jeg hjem med en helt anden gnist og motivation.Søren Bundgaard, logemester

”Når vi har været samlet, kommer jeg hjem med en helt anden gnist og motivation. Det, vi taler om, og det, der sker i logesalen, giver refleksioner – også refleksioner til det daglige liv,” fortæller logemesteren Søren Bundgaard, der blev indvilliget i logen tilbage i januar 2004.

Præcis hvad der sker i logesalen, kan Søren Bundgaard dog ikke fortælle. Det forbliver hemmeligt. Hvad der sker i logesalen, bliver i logesalen.Håndværkerens hvide handsker
Inden logebrødrene overhovedet bevæger sig ned i logesalen, mødes de i baren. Her kan de købe diverse drikkevarer og lodder, så de senere på aftenen måske kan vinde en flaske vin med hjem. Efterhånden som de ankommer, tager hver mand en tur rundt i lokalet og hilser på alle, tiltaler dem som bror John, bror Olav og så videre. De fleste har enten gråt eller meget tyndt hår, andre har en kombination heraf og få yngre ansigter skiller sig ud med en tyk hårpragt, men på et punkt er de dog alle ens, og det er i deres påklædning.

”Vi bærer jakkesæt og har den samme påklædning, for så er der ingen forskel på os. Vi er lige mennesker, vi er brødre,” forklarer Søren Bundgaard.

Vi bærer jakkesæt og har den samme påklædning, for så er der ingen forskel på os. Vi er lige mennesker, vi er brødre.Søren Bundgaard, logemester

Til de særlige arrangementer nøjes de dog ikke med jakkesæt. Så skal de i kjole og hvidt, og til det outfit hører sig også hvide handsker.

”Når man har de hvide handsker på, kan man ikke mærke, at håndværkeren har ru hænder, når man giver hånd. Så er der slet ingen forskel på tømmeren og bankdirektøren,” fortæller Henrik Wind, som fornylig er rykket op i 4. grad.

De forskellige grader er måske det eneste punkt, hvor der alligevel bliver gjort forskel på brødrene. Enkelte møder er nemlig kun for bestemte grader, men så betyder graderne heller ikke mere. Der er ikke bedre pladser om bordet til de højere grader, og alle kan snakke med alle. Og så er der lige guldringen om Søren Bundgaards langefinger. Det er en ring, man først kan få, efter man er kommet i 4. grad, som er prydet med logens symboler.

”Sådan en vil jeg rigtig gerne have,” siger Henrik Wind, der jo netop er kommet højt nok op i graderne til at være berettiget til ringen. ”Men man skal selv betale for den, og den koster altså lidt.”Følelsernes frirum
Efter alle brødrene er ankommet, rykker festen ned i logesalen, hvor selve logehandlingen skal foregå. For enden af salen er der fem siddepladser bag et podium, hvor blandt andre Søren Bundgaard og andre af logens vigtigste medlemmer sidder. De andre brødre sidder på to rækker ned langs salens side. Foran podiet står et lille bord.

”Til møderne stå der noget på bordet,” fortæller Henrik Wind. ”Jeg kan ikke sige hvad. Der er en dug og et lys, men så kan jeg heller ikke sige mere.”

Salen er udsmykket med symboler, som giver den en aura af noget nærmest religiøst, og det er da også her, ordenens hemmelige handlinger finder sted.

”Det eneste, der egentlig er hemmeligt, er den viden vi får om hinanden,” forklarer Søren Bundgaard. ”Hvis en af brødrene, fortæller om noget i hans liv, så nytter det ikke noget, at jeg går nogle andre steder hen og fortæller det. Der skal være plads til den fortrolighed.”

For Henrik Wind fylder fortroligheden i logesalen også utroligt meget, og han beskriver det som et følelsernes frirum.

”Jeg kan fortælle mine brødre ting, som jeg ikke kan fortælle min egen kone,” siger han.

På trods af fortroligheden mellem brødrene, foregår der også nogle få ting i logesalen, som ikke er tilgængeligt for alle ordenens medlemmer.

”Når vi optager en ny, er det for alle, men ved gradsoprykning er det kun den grad og opefter, der kan deltage. Der sker nogen hemmelige ting under de oprykninger, og så er det også et krav til ham, der rykker op, at han ikke må gå hen og fortælle det til en bror i en lavere grad,” forklarer Søren Bundgaard. ”Men det er også det eneste, der er hemmeligt.”Munkens levevej
Serapionsordenen er opkaldt efter en egyptisk munk, som levede omkring år 300 e.Kr. Hans liv gik ud på at hjælpe andre, og han ville ikke eje noget, så det eneste han havde, var det tøj han bar. Da han skulle hjælpe en fattig enke, havde han derfor ikke noget at give hende, så han solgte sig selv som slave, så han kunne give hende pengene fra salget.

I Serapionsordenen er der ikke nogen forventning om, at brødrene ikke ejer noget eller sælger sig selv som slaver, men idéen om at hjælpe, hvor man kan, lever videre. Efter logehandlingen nede i salen går brødrene igen op mod baren, hvor der i mellemtiden er blevet dækket op til et lækkert måltid. Dette, og de drikkevarer og lodder, de købte tidligere, betaler brødrene en god mængde penge for, og hele overskuddet går til velgørende formål.

”Vi er helt klar over, at vi ikke kan redde verden, men vi kan alligevel gøre den bedre for nogen i vores lokalsamfund. I vores loge Clementia donerer vi et sted mellem 50.-70.000 kroner om året. Mange af dem, vi betænker, bliver inviteret herind, og så overrækker vi donationerne og læser motivationen op for donationen – og det er faktisk dét, der rører dem mest. Så bliver vi også rørt, og man føler virkelig, at det har været noget værd,” forklarer Søren Bundgaard.

Logen donerer lokalt og har blandt andre tidligere hjulpet de lokale afdelinger af Hus Forbi, Veteranhjemmet og Røde Kors. De velgørende donationer gør samtidig også noget godt for logen og brødrene selv.

”Det er virkelig noget, der udvikler én på mange måder. Jeg har i hvert fald fået meget ud af det selv. Og de mennesker, man møder i logen, er nogen, der har et positivt livssyn, og som udgangspunkt er hjælpsomme,” fortæller Søren Bundgaard.

Udover deres hjælpsomhed, er der dog ikke nogen yderligere personlige krav til, hvad en god logebror er, eller hvad der skal til, før man kan komme med i logen.

”Som der står i vores regler, så skal du være en ærlig mand på over 25 år, og så er der faktisk ikke så meget andet,” forklarer Søren Bundgaard. Der er derfor heller ikke nogen krav til potentielle medlemmers sociale status, så eventuelle fordomme om at det er samfundets elite, der sidder i tågede lokaler og laver hemmelige aftaler har i hvert fald ingen gang hos Serapionsordenen.

”Hos os er det mennesket, der kommer,” siger Søren Bundgaard.

 

Broderløfte, broderpligt og brodersind

Serapionsordenens motto er ”Broderløfte, broderpligt og brodersind”. Søren Bundgaard forklarer:

  • Broderløfte er det løfte, vi aflægger ved vores optagelse, og det kan jeg ikke sige mere om.
  • Broderpligt betyder, at vi ikke er forpligtet udover evne. Selvom man gerne vil hjælpe, men hvis man ikke har evnen, er det også okay at sige fra.
  • Brodersind betyder, at man viser grundighed og accept af andre mennesker og deres meninger. Vi kan diskuere mange ting herinde, og vi er ikke altid enige. Der er dog to ting, vi ikke snakker om, og det er religion og politik. Så kan vi snakke om så mange andre ting.

 

Loger i Danmark:

  • Serapionsordenen blev stiftet i 1888 af jurist August P. Rasmussen, hvilket gør den til en af Danmarks ældste ordener.
  • Det er den største, danske broderorden, der er helt uden tilknytning til udenlandske ordener og interesser.
  • De tre største loger i Danmark er Den Danske Frimurerorden, Det Danske Frimurerlaug og Odd Fellow.
  • Der findes flere loger i Danmark, herunder også kvindeloger og loger, hvor begge køn er velkomne.