Ruben Søltoft har oplevet bandekrig. Han blev mobbet som barn, tjekker sin kærestes telefon, fordi han er jaloux og udstiller det hele for publikums morskabs og egen terapis skyld. Den populære komiker stiller sig frem helt nøgen. Helt ude på kanten.

Tekst: Thomas Bech Hansen
Foto: Jess Porse Clemmensen

Nattemørket og stilheden ligger over lejlighedens soveværelse. En mandlig silhuet lister sig ud af sengen. Kæresten sover videre, mens han bevæger sig ind i stuen. Lyset fra smartphonen lyser op. Det er kærestens telefon, han kigger i. Har hun været ham utro? Med et rammer skammen – hvad er jeg for et menneske, tænker han.

Nogle dage senere flygter samme mand i en byge af kugleregn. Midt i bandekrigen, der plager hans bydel. Senere samme aften står han på en scene, hvor panik forvandles til komik og skam til absurditet. Manden er Ruben Søltoft, en af Danmarks mest populære standup-komikere. Han vil bruge oplevelserne i sit nye one man-show og afsløre sine mørke sider. Fordi publikum skal mærke, at der er noget på spil.

”Den fælles smerte og skam, som vi alle kender, men som vi helst ikke lufter i offentlighed, kan jeg godt lide at få frem ved at bruge mig selv. Jeg tror, at alle har en skuffe fyldt med ting, som vi ikke fortæller til nogen. Fordi det er skamfuldt, flovt, forbudt eller gør ondt. Mængden af indhold varierer meget fra person til person, men den skuffe elsker jeg at dykke ned i,” fortæller 30-årige Ruben Søltoft, der er opvokset i Himmerland, rundet af Aarhus og bosiddende i København.Det sjove i tabuet
Med egne ord er han ”lidt mere stille og rolig væk fra scenen”. Ellers er der ikke den store forskel på karakteren og privatpersonen. Debutsuccesen ’Mit hoved’ fra 2015 bød på anekdoter som den om numselægen, hvor Ruben Søltoft fik stukket et kamera op i bagenden. En hverdagshistorie, han først fandt alt for pinlig til at udbasunere men som fik publikum til at juble af lige dele fascination og rødmende genkendelse. Til efteråret, når efterfølgeren ’Ting fra min mund’ ruller gennem landet, er det dén stil, der køres endnu mere igennem. Her får publikum serveret skudepisoden og jalousidramaet, som begge er virkelige hændelser.

”Jeg var i et forhold, hvor jeg blev sindssygt jaloux. Det nåede derud, hvor jeg listede op om natten og kiggede i hendes telefon. Jeg tænkte først: ’Det her kommer jeg aldrig til at sige til nogen’. Jeg var så skuffet over mig selv, men det er jo et træk, som alle har. Hvis noget er svært for mig at indrømme overfor selv mine bedste venner, så ved jeg, at der ligger et komisk potentiale,” fortæller han med sikkerhed i stemmen. Hvorfor mon?

”Fordi det er vildt fedt at snakke om de mørke sider, der er i os alle sammen og få folk til at grine af det. Fordi det er tabu og noget, de færreste gider skilte med, selvom mange har gjort det, været tæt på at gøre eller har tænkt på. Det gælder også historien med bandekrigen, som var mere smerte end skam. Jeg får episoderne fint bearbejdet med comedy.”

Så terapi er det også. Det medgiver Ruben Søltoft. Og han tror på, at vi som publikummer går opløftede fra forestillingen, netop fordi han tør gøre sig nøgen og dermed nedbryder det forventede og socialt acceptable i os alle sammen. Ligesom når gode anekdoter bliver til.

”Vi kender alle det med at opleve noget, som er nederen i nuet, men som bliver til en fed fortælling resten af dit liv. Lidt a la ‘kan du huske dengang, du blev slået op med og en and fløj forbi og sked på dig samme dag’. Ja, jubler man så. Men det var jo ikke grineren i momentet.”

Ham med den lille pik
Ruben Søltofts repertoire trækker ikke kun på pinlige, smertefulde oplevelser fra voksenlivet her og nu. Det nye show giver også et indblik i barnet Ruben og traumer fra opvæksten i den lille nordjyske by Astrup. Det handler om, hvad der sker, hvis man udfordrer mobberens vanetænkning om at hakke på den mindste, grimmeste eller dårligste i klassen.

”Jeg udviklede mig ret sent og blev mobbet meget med, at jeg havde en lille pik. Alle piger var højere end mig. Jeg var faktisk så lav, at jeg gik bagerst i Lucia-optoget.”

Det var et meget mærkeligt fokus, syntes lille Ruben. Det kunne vel være lige meget, hvor stor sådan en var. Man skulle jo bare bruge den til at tisse med, tænkte han. Som voksen reflekterer han fortsat over episoden. For hvorfor udstiller vi taberne, når vi kunne hylde vinderne?

”Hvorfor ikke finde ham med den største pik og sige tillykke til ham? Få den vejet og tage et billede? Vi fokuserer jo heller ikke på den sidste, der kommer i mål ved et marathonløb.”

Jalousi, bandekrig og mobning kan lyde som alvorlige emner. Det er de også, siger Ruben Søltoft, og netop derfor skal vi kunne grine af dem. Og selvom humoren kommer først, ser han gerne, at publikum tager mere med hjem end ømme lattermuskler.

”Det er da fedt, hvis nogle tager noget med hjem til eftertanke. Men det er ikke mit mål. Mit hovedfokus er at give folk en underholdende aften og lave noget fucking sjovt. Det bliver bare sjovere, når emnerne lige stikker lidt.”Fra indelukket til skandaløs
Det lå ikke i kortene, at Ruben Søltoft skulle optræde. Og da slet ikke på den rå og ubarmhjertige facon. Som barn gav han den gladelig som familiens entertainer og improviseret quizmaster ved middagsbordet. Men udenfor hjemmets trygge rammer var han genert og indelukket. Endda så meget, at han blev erklæret uegnet til gymnasiet, fordi man der jo skulle turde byde ind i timerne. Det blev den første af en række afgørende katalysatorer.

”Det er altid fedt at få at vide, at der er noget, man ikke kan. Så får man lidt den der ’nå, let’s see about that’. Det var nok godt, at jeg fik et lille spark bagi, så jeg bærer på ingen måde nag til min gamle dansklærer. Det var bestemt med til, at jeg siden har prøvet grænser af og overskredet mange af mine egne tærskler.”

Det er altid fedt at få at vide, at der er noget, man ikke kan. Så får man lidt den der ’nå, let’s see about that.’Ruben Søltoft om motivation

Overskredet blev tærsklerne i den grad. Først med ugentlige optrædener i 2.g på Hobro Gymnasium, hvor han får folk til at grine og modtager den ultimative belønning: Rollen som konferencier ved den store juleafslutning. Her går alt snorlige efter planen, lige indtil Ruben Søltofts soloindslag lakker mod enden.

”Det går forrygende på en måde, jeg aldrig har prøvet før. 700 mennesker sidder og tramper i gulvet af begejstring. Jeg bliver så fucking høj af det, at jeg ikke kan forlade scenen igen. Så jeg fortsætter længere end planlagt med materiale, jeg egentlig har sorteret fra,” lægger Ruben Søtoft fra land, så man aner katastrofen.

Optrædenen ender med en parodi på P3’s sexbrevkasse ’Den lyserøde sky’ med Ruben Søltoft som sexguruen, der svarer på læsernes problemer. Det opdigtede brev lyder: ’Kære Ruben, jeg kan ikke få rejsning, når jeg er sammen med min kæreste Ulla. Hvad skal jeg gøre? Kærlig hilsen Ole Bent.’ Det var ikke selve joken, for så langt når Ruben Søltoft ikke. Efter han har sagt ’Ole Bent’ udbryder der nemlig kaos i salen. Det viser sig, at Ole Bent er en homoseksuel lærer på skolen, som Ruben Søltoft ikke kender.

”For mig er Ole Bent bare et sjovt navn. Men selvfølgelig kan han som homoseksuel ikke få den op at stå sammen med Ulla. Så der var en joke, jeg var bare ikke klar over den. Og det bliver helt umuligt for mig at gennemføre, fordi folk enten græder af grin eller er rasende. Alt bliver aflyst, og jeg ender på rektors kontor. Her bliver jeg sendt grædende hjem med et forbud mod nogensinde at optræde igen.”Warberg fandt ham i Aarhus
Episoden giver drengen med selvtillid et tilbageslag, så han atter bliver tavs. Lige indtil 2008, da Ruben Søltoft er halvvejs igennem læreruddannelsen i Aarhus, og han og kammeraterne beslutter at give hinanden manddomsprøver. Nogle skal invitere en pige, som de har kredset om i længere tid, på date. Drengen fra Himmerland skal genbesøge et mareridt.

”Min udfordring bliver selvfølgelig at stille mig op til en ’open mic’-aften. Bare for at rippe op i gamle sår og sceneskræk fra gymnasiet,” fortæller Ruben Søltoft.

Det bliver til en hæderlig optræden i Studenterhuset, der dengang lå i Toldboden på havnen. Iført en udklædning, for ”hvis det gik galt, ville jeg ikke gå ned som mig selv”. Få måneder senere er Ruben Søltoft kommet under vingerne på den erfarne standupper Thomas Warberg, som på det tidspunkt netop er flyttet til Aarhus. Som et af fem udvalgte talenter øver han sig, så blodet sprøjter. I et sandt arbejdsraseri og et væld af optrædener for få penge og flere gange få mennesker. På Café Smagløs, Mad & Musik, Thorups Kælder og Gemmestedet.

Jeg kunne jo ikke skrive en joke. Jeg vidste ingenting.Ruben Søltoft om debuten i Aarhus

”Jeg kunne jo ikke skrive en joke. Jeg vidste ingenting. Så fordi teksten ikke var der, skulle jeg fandeme levere det på en sjov måde. Det handlede simpelthen om måden at tale på. Det var ren form, og der var slet ikke råd til at levere noget tilbagelænet og henslængt,” husker Ruben Søltoft, der sammen med gruppen bestående af Kasper Gross, Jonas Mogensen, Mikkel Rask, Tjelle Vejrup og selvfølgelig Thomas Warberg trænede og gav hinanden feedback. De er i øvrigt alle aktive og efterspurgte standuppere i dag.

”Warberg troede virkelig på mig og mente, jeg skulle satse på comedy professionelt. Først var jeg sådan ’nej, det er bare en hobby’. Alligevel endte jeg med at give det et år, hvor jeg droppede studiet og sov på folks sofaer rundt omkring, mens jeg optrådte og øvede mig.”

Fjumreåret kulminerede med sejren ved DM i standup i 2010. Da var der ingen vej tilbage.

”Det er meget sjældent, du får succes med standup indenfor et år. Men hvis jeg ikke havde vundet konkurrencen, var jeg gået tilbage til lærerseminariet. Det var det, der skulle til, og jeg havde virkelig brug for hurtige resultater. Ikke mindst for at bevise overfor omverdenen og især mine forældre, at jeg ikke bare pjattede rundt.”

Stadig vildt nervøs
Nu er Ruben Søltoft på vej mod sin anden danmarksturné, som begynder i efteråret. Han er gået fra små klubber og privatfester til teatersale og sportshaller. Han har indtaget tv-skærmen, blandt andet med en bærende rolle i ungdomsserien SJIT Happens og som vært ved Zulu Awards. Han er gået fra gak og grimasser til personlig smerte og pinlighed. Og er nu endt et sted, der blander det hele. For 10 år siden fik han modet tilbage i Studenterhuset, men han føler sig stadig grøn og mærker den generte dreng i sig.

”I forhold til hvor genert og indelukket jeg har været, er det skørt, at jeg turde gøre det. Stadig den dag i dag bliver jeg vildt nervøs, før jeg skal på. Jeg vader rundt i cirkler og får det fysisk dårligt. Det stopper nok aldrig, men det er også okay. Der skal være den der nervøsitet. Hvis jeg en dag er ligeglad og bare går på, så er det et dårligt tegn.”

Helt ligeglad bliver han nok ikke så længe, der er noget på spil med det åbne spørgsmål hver eneste gang: Vil publikum nikke og grine sammen med den jaloux mand, der lurer i kærestens beskeder? Eller vil de foragte ham i tavshed?

 

 

 

Ruben Søltoft og Tunesiens håndboldkvinder

Ruben Søltofts komik har mange ansigter. Ikke blot på scenen, når han skærer grimasser eller på Instagram, hvor han henrykker horden af følgere. Markedsføringen af standupperens liveshows er blevet lidt af et fænomen. Det tog for alvor fart med et trøjesponsorat for Tunesiens håndboldkvinder forud for VM i 2017.

”Håndbold er sjovt, fordi det er sådan en underlig sport, som kun er rigtig stor i Danmark. Det ville selvfølgelig blive for dyrt at sponsorere Danmark, så jeg kiggede på nogle af vores modstanderhold for en billigere model. Det blev til en aftale med Tunesien, og de fik trykt mit ansigt og showtitel på forsiden af trøjerne. Jeg glædede mig sindssygt meget til at se dem på banen.”

Helt så langt kom trøjerne dog ikke. Tunesiens regering greb nemlig ind og annullerede aftalen i sidste øjeblik inden den første VM-kamp. Årsagen? Man frygtede at blive holdt for nar af den danske komiker.

”De havde åbenbart set en artikel på TV 2’s hjemmeside med et foto af mig sat op ved siden af en sort tunesisk spiller. Det var nok til, at de kædede mig sammen med racisme.”

Alligevel blev gimmicken en succes. Alene historien om sponsoratet blev et viralt hit, og ”adskillige” dart- og bowlingklubber bød sig til i kølvandet. Mest markant var dog en henvendelse fra superligaklubben AC Horsens, der tilbød en plads på spilletrøjerne i sæsonens første kamp: ”De vinklede den som ’Tunesien sagde nej, vi siger ja’. Det gav fin eksponering.”

Ruben Søltoft har også engang taget vendingen om at ’hænge på en bus’ som reklamesøjle helt bogstaveligt. Ja, han markedsførte et show ved at få sig selv klistret på en bus med gaffatape. Og så vil vi snart se ham rulle derudad på segway koblet til en bus – denne gang dog ikke fysisk.

 

 

Ruben Søltoft om: Små 200.000 følgere på Instagram
Folk vil gerne have mere nu om dage, og det er en god måde at sælge billletter på. Samtidig er det en dejlig måde at være i kontakt med sine fans på, og jeg forsøger at svare alle, der skriver.

Ruben Søltoft om: At skrive et show
Normalt arbejder jeg tre gange en halv time med en halv times pauser imellem. Tit går jeg også bare ud af kontoret for at finde noget inspiration i virkeligheden. Det kan være rigtig svært at holde disciplinen, når man er sin egen chef.

Ruben Søltoft om: Forbilleder
Jeg har ikke et bestemt forbillede, men Frank Hvam kan altid få mig til at grine. Ham nyder jeg virkelig at se, og han stiller sig stadig frem helt råt. Bare ham og en mikrofon – det er fedt.

 

Blå bog: Ruben Søltoft

  • Født 1987 i Astrup.
  • Opdaget i 2008 i Aarhus’ standup-miljø af komikeren Thomas Warberg.
  • Vandt DM i stand-up i 2010.
  • Spillede 2011 til 2017 rollen som Olau i TV2 Zulus ungdomsserie ‘SJIT Happens’.
  • På turné i 2015 med sit første one man-show ’Mit hoved’.
  • Vært ved Zulu Awards i 2017.
  • Aktuel med ny turné, ‘Ting fra min mund’, efteråret 2018.