Steffen Therkildsen Nielsen

En udstilling bliver til

Du kan i disse dage og frem til den 30. oktober opleve en anmelderrost udstilling med den store amerikanske fotograf Robert Mapplethorpe på ARoS. Udstillingen hedder ‘On the Edge’ og viser et bredt udsnit af Mapplethorpes produktion fra start 1970’erne til hans død i 1988.mapplethorpe-aros-aarhus-panorama16Udstillingen har mange af Mapplethorpes meget kendte værker med. Mange af dem er udlånt af en norsk kunstsamler.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama10Et professionelt kunsttransportfirma står for fragten af kunstværkerne. Før Mapplethorpes fotografier ankom til ARoS, skulle der udvælges værker, laves ophængningsplan, skrives vægtekster og laves publikationer.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama5Når værkerne ankommer og skal pakkes ud, står et team af konservatorer fra Kunstkonserveringen klar til at tjekke hvert enkelt værk.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama4

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama20

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama6Det er meget dyre værker, ARoS modtager til sådan en udstilling. For at holde deres ryg fri i forhold til skader, der kan være opstået, før de kommer i ARoS’ varetægt, bliver hvert enkelt værk nænsomt tjekket for skader.

Der udarbejdes en tilstandsrapport for hvert enkelt værk, hvor værkets tilstand beskrives og dokumenteres.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama8

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama11

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama19Udpakningen varetages af ARoS’ egne specialister. De har fået uddannelse i at håndtere kunstværker korrekt. Det er vigtigt, at det er folk, som har tålmodighed, rolige bevægelser og en konstant bevidsthed om, at de håndterer meget dyrebare kunstværker.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama17Holdet af specialister står for ophængning og nedtagning af værkerne. Ingen andre på museet må flytte på værkerne. Men før ophængning bliver fotografierne sat ud i de forskellige rum for at kuratorerne kan tjekke, om ophængningsplanerne holder.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama18Ofte bliver der lavet om på ophængningsplanen, når værkerne er sat frem. ARoS er kendt for at bryde med den klassiske ophængningsform. Fotografierne hænger ikke i kronologisk eller tematisk rækkefølge. På ARoS har man ladet sig inspirere af, hvilke værker der klæder hinanden æstetisk eller giver en dynamik i samspillet med hinanden.

Udstillingen er krydret med klassiske skulpturer udlånt fra Statens Museum for Kunst og Den Antikke Samling her i Aarhus. Her er en af skulpturerne lige pakket ud og gøres klar til opsætning. Skulpturenes formål på udstillingen er at understrege Mapplethorpes store inspiration i den antikke skulpturkunst, som tydeligt ses i hans nøgne kropsfotografier.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama13Mapplethorpe var også kendt for sine sublime portrætter af sine samtidige inden for kunstverdenen. Her venter Andy Warhol på at komme op at hænge.

mapplethorpe-aros-aarhus-panorama15Vægfarverne er valgt udfra at skabe en farvemæssig reference til 1970’erne, hvorfra en stor del af Mapplethorpes produktion er fra, blandet med hvide felter for at betone det mere klassiske i hans værker.