Konkurrencen om filmelskende danskere er ikke blevet mindre, siden Øst for Paradis slog dørene op for over 38 år siden. Alverdens streamingstjenester lokker hjemme i sofaen, mens andre biografer slås om at have de største lærreder, den bedste billedopløsning, den vildeste surround sound og den mest livagtige 3D gengivelse. I en gammel biograf i Paradisgade i Aarhus er de gået en helt anden vej.
Der hænger ingen enorme filmplakater med den nyeste Star Wars, da jeg ankommer til parkeringspladsen udenfor kunstbiografen Øst for Paradis i Paradisgade i en del af Aarhus’ gamle latinerkvarter. Til gengæld kan jeg se den norske komedie Mænd i herreskjorter, den prisvindende chilénske dokumentarfilm Lysets Nostalgi eller en af de baltiske film, biografen viser i forbindelse med festivalen Baltic Frames.
I Øst for Paradis har jeg tydeligvis ikke noget at bruge mine 3D-briller til, og da jeg kommer ind til billetsalget dufter her mere af nybrygget kaffe end af popcorn. Alligevel er den historiske kunstbiograf Øst for Paradis populær som aldrig før. Efter biografen i 2012 blev udbygget og renoveret, kan publikum se film i hele syv sale fordelt på tre etager. Biografen viser i gennemsnit 18 daglige forestillinger og huser yderligere alt fra litterære arrangementer til forskerforedrag.
Øl og filmklub-stemning
Da jeg besøger biografen en helt almindelig tirsdag eftermiddag, virker her langt fra stort, nybygget eller hektisk. To ældre kvinder nyder en kop kaffe i caféen, mens en ældre mand gerne vil bestille nogle billetter til en forestilling fredagen efter. En yngre kvinde og hendes mandelige kollega spørger høfligt, om de kan hjælpe med noget.
Øst for Paradis har været kendt for sin uforanderligt rolige atmosfære siden åbningen d. 28. november 1978. Biografen var inspireret af det spirende alternative filmmiljø i 1970’ernes København. Små biografer som Vester Vov Vov og Posthusteatret var forbilleder for den aarhusianske kunstbiograf, der gerne ville vise anderledes, kunstneriske film fra hele verden. Stemningen skulle være sådan lidt filmklub-agtig, og der skulle være plads til at diskutere filmene over en øl.
Navnet Øst for Paradis hentede biografens grundlæggere John Rosendorff, Flemming W. Larsen og Uffe Sloth Andersen fra adressen Paradisgade, og på åbningsdagen i 1978 havde biografen meget passende repremiere på James Dean-klassikeren ’Øst for Paradis’. Selvom der er løbet mange film gennem fremviseren siden åbningsdagen, er filmklub-stemningen holdt ved. En stor del af publikum vil gerne have en filmsnak efter rulleteksterne. Det mener i hvert fald Ditte Seitzberg Enevoldsen og Sebastian Munk, der begge arbejder i biografen, henholdsvis som frivillig og ansat.
”Jeg har altid synes, stemningen hernede er meget charmerende. Her er højt til loftet, og lokalet byder ind til at man bliver og drikker en kop kaffe eller en øl efter filmen,” fortæller Ditte Seitzberg Enevoldsen, der udover arbejdet i biografen læser medievidenskab.
”Jeg oplever ofte, at folk gerne vil have en filmsnak med os ansatte også. Jeg kan snakke rigtig meget om film, og det kan alle mine kollegaer også,” fortsætter hun, tydeligt passioneret omkring hvilke film hun anbefaler den del af publikum, der dropper forbi og spørger efter en anbefaling.
Fra filmruller til digitale fremvisere
Jeg bevæger mig op ad en slidt trappe op til biografens anden etage. I gangen står gamle filmruller og fremvisere, der før i tiden foldede billederne ud på biografens lærreder. Dengang var der kun fire sale i biografen og sjældent fulde huse. Selvom filvisningen i dag foregår digitalt, ligesom i andre biografer, har Øst for Paradis valgt at beholde de gamle filmruller til minde om filmens analoge ophav.
Selvom der er sket mange forandringer i biografen siden operatørerne skiftede filmruller i operatørrummet, og det primært var unge humaniora-studerende filmnørder, der frekventerede salene, så har Ditte Seitzberg Enevoldsen og Sebastian Munk primært hørt positive tilbagemeldinger på forandringerne.
”Folk fortæller, at de frygtedebiografen ville blive alt for fancy, men faktisk oplever de, at de nye sale har bibeholdt biografens gamle ånd”, smiler Sebastian Munk, der er stor filmnørd og frivillig i biografen.
Folkeaktier og frivillige
Det gode forhold til publikum viste sig også, da Øst for Paradis i 2006 var i økonomiske vanskeligheder. Nogle af biografens gæster dannede støttekredsen Paradisets Engle for at samle ind til en renovering af biografen. Man meldte sig ind i støttekredsen ved at købe en folkeaktie til minimum 500 kroner, og på få måneder samlede Paradisets Engle ind for 750.000 kroner. Paradisets Engle lever stadig i bedste velgående og bakkede op ved ombygningen i 2012, ligesom de jævnligt står for arrangementer i biografen.
Også mange arbejder, ligesom Sebastian Munk, frivilligt i biografen, hvilket også er med til at skille Øst for Paradis ud fra byens øvrige biografer. Sebastian Munk forklarer mig, at de frivillige i biografen primært er filmnørder, der gerne vil have frikort til at se alle film, biografen viser, og samtidig gerne vil støtte op om filmkultur i en tid, hvor flere og flere film streames gratis.
Film for filmnørder
På første sal er en film lige begyndt i sal B, og her er ikke mange mennesker. Gamle filmplakater og udklip fra anmeldelser pryder væggene, ligesom en gammel filmfremviser står i biograf-caféens hjørne. Det er tydeligt, at biografen gerne vil fastholde den gamle, uhøjtidelige ånd.
”Her er jo ret skramlet, især når man kommer ind,” nikker Ditte Seitzberg Enevoldsen og Sebastian Munk i enighed, ”men det er jo også noget af charmen,” forsætter Ditte Seitzberg Enevoldsen.
Jeg spørger til, hvordan Øst for Paradis klarer sig i en tid, hvor andre biografer for alvor begynder at spille med de digitale muskler. For Ditte Seitzberg Enevoldsen og Sebastian Munk er svaret simpelt. ”Folk kommer her for at se de film, de ikke kan se andre steder. Desuden får de også noget andet end kæmpe sæder og 3D hos os. Vi gør meget ud af at give folk muligheden for en ekstra oplevelse.”
Jazz, drinks og foredrag
Den ekstra oplevelse uden for lærredet er et andet element, der adskiller Øst for Paradis fra byens andre biografer. Kunstbiografen i Paradisgade har gennem tiden huset alt fra Oscar-Nights, foredrag, franske, tyske, baltiske, tyrkiske temadage, litteratur oplæsninger, drinks efter filmen, instruktørmøder, jazz og juleklip. Også samarbejde med den danske teater- og litteraturscene har foldet sig ud i biografsalene, ligesom Aarhus Radiobiograf en årrække holdte til i biografen.
”Vi konkurrer ikke rigtig med de andre biografer, for vi går en helt anden vej,” slutter Ditte Seitzberg Enevoldsen, der også inden sin ansættelse kom meget i biografen. Jeg siger farvel til Ditte Seitzberg Enevoldsen og Sebastian Munk, så de kan komme tilbage til billetsalget. Inden jeg forlader biografen, bladrer jeg igennem en stak gamle filmplakater. En blanding af velkendte filmperler og plakater for film, jeg kun kan forestille mig, hvad handler om, glider gennem mine fingre. Her er godt nok ingen Star Wars-plakater eller superhelte, men her er så meget andet.