Night Trail
Marie Bentzon Sørensen

Natteløb er det nye sort

Kalenderen viser efterår. Det betyder, at de lyse timer kun bliver færre og færre. Og hvad med den faste løbetur? Det er jo mørkt, inden vi overhovedet når hjem fra arbejde. Det holder imidlertid ikke løbeklubben Pan tilbage. De inviterer nemlig til NightTrail fire onsdage i efteråret. I bælgravende mørke.

Aarhus Panorama var med en aften, hvor 191 ikke-mørkeræde løbere begav sig ud i Marselisborgskoven. Pandelamperne var fuldt opladt. Reflekserne lyste op. Og løbeskoene var selvfølgelig snørede.

 

Orienteringsklubben Pan

Gemt i den gyldne efterårsskov på Ørneredevej ligger orienteringsklubben Pan. Her har klubben sin helt egen hyggelig træhytte. Den fungerer som klubhus. Løbet sættes i gang umiddelbart efter mørkets frembrud. Nærmere bestemt klokken 19.30.

night_trail_aarhus_panorama1

Trailsko for de professionelle

De helt professionelle trailløbere har naturligvis rigtige trailsko på. Skoen har en grov sål, så man kan stå fast, hvis der skulle være glat i den efterårsfugtige skov.

night_trail_aarhus_panorama2

Løbere fra nær og fjern

Det er en bred skare af løbere i alle aldersgrupper, der møder op til aftenløbet. Alt lige fra topprofessionelle trail- og orienteringsløbere til helt almindelige motionister. Fire unge drenge helt fra Brønderslev Ungdomsskole Ekstremsport deltager denne aften. Her strækker drengene ud og gør sig klar, inden startskuddet lyder.

night_trail_aarhus_panorama3

Gå aldrig ned på udstyret

Udstyret skal naturligvis være i orden. Pandelampen er en tro følgesvend i mørket. Og helt uundværlig i den mørke efterårsskov.night_trail_aarhus_panorama4

Femte sæson og stort fremmøde

Det er NightTrail’s femte sæson, og indeværende sæson har indtil videre været den, der har fået størst opbakning. Jonas Munthe er manden, der står i spidsen for arrangementet. Han sætter ord på det store fremmøde: ”Folk kommer herud for at prøve noget nyt. Der er mange, der er blevet trætte af at løbe på en asfaltvej. De vil derfor gerne udfordres, Mange synes, at det lyder helt absurd at løbe rundt ude i mørke og krat, men når de først har prøvet det, synes de, det er mindst lige så fedt, som vi gør.”

night_trail_aarhus_panorama5

Kender hver en afkrog i skoven

”Vi har løbet i de her skove i otte år. På kryds og tværs efter poster. Og vi kender steder i skoven, som normale mennesker ikke gør. Små spor og stier, som dyrene laver. Det gør, at vi kan variere ruterne. Skoven ændrer sig hele tiden, og det følger vi med i,” fortæller Jonas Munthe.night_trail_aarhus_panorama6

Udfordrende terræn

Trailløb er højeste mode for løbere, der trænger til afveksling. Her løber man på små stier og op og ned ad skranter i ujævnt terræn. Ruterne er udfordrende, og væltede træer er ikke usædvanlige forhindringer. Det kan måske bedst af alt sammenlignes med mountainbiking.

 

night_trail_aarhus_panorama9night_trail_aarhus_panorama7

I mål i mørket

Endelig i mål efter enten fem eller ti kilometer. Der er tidstagning på løberne via en chip, som de får udleveret inden løbet. De hurtigste bliver kåret sidst på aftenen. I samme ombæring bliver der serveret varm suppe og hjemmelavede boller i klubhuset.night_trail_aarhus_panorama11