Rundt omkring Aarhus graver arkæologer i fortidens gemmer. På Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab på Moesgaard Museum gemmer de og undersøger de mange skatte fra vores forfædre- og mødre. Men hvordan foregår arbejdet med at rode i jorden? Og hvordan passer man på de oldgamle ting fra dem, der kom før os?
Tekst: Emilie Kristensen-McLachlan
Foto: Alexander Loft Birkmose
På en vindblæst mark højt på en bakketop med udsigt over Aarhus Bugt graver store maskiner i jorden. Når man går rundt, dukker nye huse pludselig op bag bunker med byggematerialer, jorddynger og lange, tykke kabler. Midt i alt byggerodet går fire mennesker rundt i sirligt udgravede firkanter. Farven på deres orange kedeldragter stikker ud blandt den brune landbrugsjord. De er arkæologer fra Moesgaard Museum.
De er på pletten, når områder skal udvikles og bebygges. Nye områder, hvor man ved eller har mistanke om, at der kan være såkaldte bevaringsværdige materialer. Området, arkæologerne arbejder i, har fået navnet Nye, og det er, ifølge museumsloven, bygherrens ansvar at betale og sørge for, at jorden bliver undersøgt for fund.
”Bebyggelsen ødelægger i virkeligheden de sidste spor fra tidligere bebyggelser. Derfor skal vi have mulighed for at undersøge det,” siger Henrik Skousen, arkæolog ved Antikvarisk Afdeling på Moesgaard Museum.
Indtil videre har arkæologerne gravet to steder i Nye-området.
”I det første område, hvor vi gravede, har vi fundet resterne af en landsby fra omkring Jesu fødsel, vores jernalder. Der, hvor vi graver nu, kan vi se, der har været en tidlig stenalder-bebyggelse. Den er cirka 9500 år gammel,” fortæller Henrik Skousen.
Nogle af de første huse i Nye er bygget. De står på det sted, hvor arkæologerne startede med at grave, og snart vil der skyde huse op, hvor de graver nu. Udsigten fra den høje placering har været god, når jægerne skulle holde øje med dyrene i landskabet. Også senere i oldtiden er folk vendt tilbage over flere perioder, fordi det har været et godt sted at bo.
”Nu vil der igen inden længe bo en ny familie på samme sted, hvor der har været beboelse i tusinder af år,” siger Henrik Skousen.
Gamle kviste og menneskeknogler
Moesgaard Museum står i stærk kontrast til Moesgaard Herregård. Museets nye, arkitektonisk stramme linjer vokser som ud af jorden og gemmer på årtusinders skatte og – for den tids mennesker – helt banale ting. Herregården er af ældre dage og rummer nye tiders viden og værktøjer til at fortælle om alt det, der kom før.
Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab ligger i en af herregårdens længer. Museumsloven har fem søjler og på afdelingen sørger de for to af dem: bevaring og forskning.
”Det er vores forpligtigelse at sørge for, at vores ting har det godt, og så skal vi tage os af de ting, der kommer ind, så de får det godt,” forklarer Peter Hambro Mikkelsen, afdelingsleder på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab på Moesgaard Museum.
Afdelingen kan nemt forveksles med et laboratorium. De ansatte inden for naturvidenskab bærer hvide kitler, og flere sidder med øjnene fæstnet igennem et mikroskop. De kommer fra forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. En medarbejder sorterer igennem en petriskål, der for det utrænede øje ser ud til at være fyldt med tørt jord og snavs. Hun leder efter små kviste eller et stykke hasseltræ, der skal bruges til at datere.
”Vores arbejde er hårde fakta. Vi finder blandt andet materiale, som man kan bruge til C14-datering. C14-datering kan måle alderen på et materiale. Det kan godt være, du kan måle den rigtige alder, men det er ikke sikkert, det er det rigtige, du har taget ud. Vi sørger for, at det mest korrekte dateringsmateriale bliver fundet,” siger Peter Hambro Mikkelsen.
Det er ikke kun naturmaterialer, der undersøges på afdelingen. Arkæolog Jacob Kveiborg arbejder i et rum fyldt med dyrekranier, menneskeknogler og en My Little Pony ved siden af arbejdscomputeren.
”Arkæologer ser på menneskets historie. Dyrene, der er til stede i et arkæologisk materiale, siger noget om, hvad man har spist, hvordan der har set ud og hvilke områder, man har jaget i,” fortæller Jacob Kveiborg.
Dem, der var her før
På marken i Nye har arkæologerne fundet resterne af en stendysse, et gravkammer fra stenalderen bygget af store sten. Stendyssen af tonstunge kampesten er blevet ødelagt engang i slutningen af det 19. århundrede.
”Der har været en bondemand, der lige har vippet dem, så han kunne komme til med sin plov,” fortæller Henrik Skousen.
De store kampesten, som er brugt i bondestenalderens dysser, kan veje op til 20 tons. På nogle af de stående dysser, er der noget, der tyder på, at stenene i nogle tilfælde kan være flyttet flere kilometer.
”Det har krævet fællesskab at bygge stendysserne dengang. Vi ved ikke præcist, hvordan de har fået stenene fragtet så langt, men vi ved, de må have arbejdet sammen om det,” siger Henrik Skousen.
Arkæologerne kan ikke finde svar på alt, men igennem fundene forskellige steder kan de stykke mere og mere sammen.
”Det er et puslespil med 10.000 brikker, hvor vi har syv brikker og intet billede. Vi bliver aldrig altvidende på, hvad der er sket i gamle dage, men vi kan komme med nogle rigtig gode forklaringer og gode bud på, hvad der kunne være sket,” siger Peter Hambro Mikkelsen på afdelingen ved Moesgaard.
Det er et puslespil med 10.000 brikker, hvor vi har syv brikker og intet billede. Vi bliver aldrig altvidende på, hvad der er sket i gamle dage, men vi kan komme med nogle rigtig gode forklaringer og gode bud på, hvad der kunne være sket.Peter Hambro Mikkelsen, arkæolog
Arkæolog Henrik Skousen fortæller, at det ikke er et tab, at der bliver bygget ovenpå gammelt beboelse, som for eksempel ved Nye.
”Vores fund bygger videre på vores historie. Vi finder nye detaljer, som kan hjælpe med vores forskning generelt. Og det handler ikke kun om fysiske genstande. Vi kan læse jordlagene og for eksempel se, hvor der har stået en stolpe fra et hus engang,” siger Henrik Skousen.
Fremtidens historie
Der arbejder fire-fem arkæologer på udgravningen ved Nye. Arkæologi-studerende er dog ikke en del af gruppen. Med en strammere studieplan og fremskridtsreformen har de ikke de samme muligheder for at komme ud og få praktisk erfaring med arkæologien, selvom udgravningerne er en af byggestenene i faget.
”De får ikke erfaringen, før de er færdiguddannede og kommer ud for at arbejde. Det er et stort savn både for dem og os. De kommer ikke ud med den samme erfaring, men det er dem, der skal føre arbejdet videre,” siger Henrik Skousen.
Fremtidens arkæologer har også andre udfordringer, mener Peter Hambro Mikkelsen:
”Fremtidens arkæologer får kæmpe problemer. Hvor mange ting overlever i vores affaldsdynger? Nyere tids konservering skaber udfordringer. Plastik og gummi holder ikke. Det bliver nedbrudt. Og hvad med vores data? Om 300, 500, 2000 år er det ikke sikkert, man kan gå ind og se, hvad jeg skrev på min computer,” siger han.
Men det er vigtigt at holde liv i det, der kom før. Mange mennesker har ikke haft nogen stemme i historiebøgerne, men arkæologiske fund kan være med til at fortælle om alle dem, der levede helt almindelige liv – eller måske slet ikke overlevede.
”Når man står om morgenen og kigger sig i spejlet, så skal man altid tænke på, at man er en succeshistorie. Vi står der, fordi så langt tilbage man kan komme, har vores ophav overlevet. Vi er slutresultatet af nogen, der på en eller anden mærkværdig måde har klaret at sætte flere børn i verden. Det er mærkeligt,” siger Peter Hambro Mikkelsen.
Den fortælling er noget, vi skal huske, mener han.
”Som arkæologer og konservatorer forsøger vi at holde liv i noget, der i det lange løb ikke vil kunne holde sig i live. Men vi må gøre vores bedste. Vi skal tænke på fremtiden, men vi kan kun tænke et vist stykke frem,” siger Peter Hambro Mikkelsen.
På afdelingen tæller en af arkæologerne en bunke fiskeben. Han skriver antallet ind i et sirligt Excel-dokument på computeren. Hvad der for én tids mennesker er et irritationsmoment, når fiskebenet kommer på tværs i halsen, er for en anden tids mennesker et stykke af svaret på en levemåde og et liv, der ikke længere er.
Hvad er arkæologi?
”Arkæologien beskriver ud fra fund menneskets historie fra de ældste tider. Den beskæftiger sig dels via feltarbejde med registrering, kortlægning og udgravning af fund og anlæg, dels med eksisterende genstande på museer. Vigtigt for alt arkæologisk arbejde er aldersbestemmelse.”
Kilde: Gyldendal Den Store Danske
Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab
- Afdelingen, som den ser ud i dag, har været en del af Moesgaard Museum siden 2003.
- Afdelingen beskæftiger 22 medarbejdere.
- Medarbejderne på afdelingen står for at konservere og passe på de genstande, museet får ind.
- Afdelingen bruger forskellige disciplinger inden for naturvidenskab til at forske i arkæologiske fund.