71-årige Helge Laursen er pensionist og har i disse tider god tid til at pusle med sin store passion for modelfly. Hele livet har han været fascineret af de små flyvende fartøjer. Både når de skal styres i luften og bygges fra bunden i hans efterhånden veludrustede værksted. Som bestyrelsesmedlem i Aarhus Modelflyve Club dyrker han hver uge sin højtflyvende hobby både på og udenfor flyvebanerne sammen med klubbens mange medlemmer.

Tekst og foto: Cathrine Birn

Jeg har altid været fascineret af modelfly. Det er tilpas udfordrende for mig. Både selve byggeprocessen, når alle de små dele skal passe sammen og den efterfølgende fjernstyrede flyvning med indøvede teknikker og manøvrer. På min forhenværende arbejdsplads mødte jeg en god journalistkollega, der selv var en passioneret modelflyver, svæveflyver og motorflyver. Han introducerede mig til modelflyveverden og siden da blev min interesse yderligere forstærket. Da jeg i 2010 efter et halvt liv som sejler solgte min og min kones sejlbåd, ville jeg gerne bruge endnu mere tid på modelflyvning. Min kollega præsenterede mig derfor for Aarhus Modelflyve Club, og der har jeg været lige siden.

Jeg er siden blevet bestyrelsesmedlem i klubben. Jeg har før lavet bestyrelsesarbejde i forbindelse med andre aktiviteter. Jeg kan godt lide at have en finger med i spillet, når det er noget, jeg interesserer mig for. Og så er Aarhus Modelflyve Club jo bare en helt fantastisk klub med gode faciliteter. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om og bevare i fremtiden.

Jeg bruger omkring 1-2 timer om dagen på at samle mine modelfly, men det veksler selvfølgelig meget. Indimellem bruger jeg langt flere timer. Det kommer an på, hvilken type fly jeg kaster mig over. Nogle af dem er lavet af skummateriale og kræver blot lidt lim og et par skruer, før de er færdige. De mere komplicerede fly tager som regel noget længere tid. Et af de første komplicerede fly, jeg kastede mig over, var en fjernstyret skalamodel af et jagerflyfra første verdenskrig. Det tog mig cirka tre år at få færdigt. Men det gør mig egentlig ikke noget, at det tager lang tid, for det er jo selve byggeprocessen, som jeg godt kan lide.

Jeg holder meget af at komme i klubben og flyve med både mine nybyggede og ældre modelfly. Vi har et enormt godt sammenhold i klubben, hvor vi udveksler ideer og erfaringer. Vi brænder alle sammen for den her hobby, og det gør også fællesskabet endnu mere unikt. Vi har en seniorgruppe i klubben, der hedder ’De grå pingviner’, hvor vi hver tirsdag sommeren igennem mødes på flyvepladsen. Om vinteren mødes vi skiftevis hos hinanden for at holde kontakten ved lige. Hver gang vi ses går snakken på livet løs.Vi snakker om alt fra nye flymodeller til elmotorer og fjernstyringer. Det er enormt hyggeligt hver gang.

Det tog mig cirka 2 år, før jeg for alvor blev god til at flyve.Jeg har lært meget af de andre i klubben. De har været gode til at støtte og dele ud af deres erfaringer. Flere medlemmer i klubben nævnte desuden, at et flysimulator-program på computeren var en god mulighed for at øve teknikker. Det har jeg brugt rigtig meget og gør det stadig i dag. Hvis jeg i en periode ikke kan komme ud at flyve, så bruger jeg simulatoren til at holde min teknik ved lige.

Modelflyvning kan være en dyr hobby, men det kommer an på, hvad man gør det til. Nogle bruger over 25.000 kroner bare på modelflyenes motorer. Jeg befinder mig slet ikke i det prisleje. Jeg holder mig inden for rimelighedens grænser. Selvfølgelig er det stadig en forholdsvis dyr hobby, men jeg vil mene, at langt de fleste hobbyer koster penge – specielt de mere tekniske hobbyer som denne. Det handler bare om at gøre op med sig selv, om det er pengene værd. Det er det for mig.

Jeg har aldrig konkurreret på højt plan. Det har altid bare været en stille og rolig hobby for mit vedkommende. Men jeg kan godt lide, når vi konkurrerer på klubplan. Så får jeg afprøvet mine teknikker og ser, hvor jeg ligger i forhold til de andre. Men det er nu ikke, fordi jeg plejer at vinde konkurrencerne. Jeg deltager, fordi det er sjovt.Jeg har ingen planer om at stoppe med modelflyvning. Lige i øjeblikket har jeg problemer med synet på det ene øje, og derfor har jeg ikke fløjet i et stykket tid. Forhåbentlig går det snart over, så jeg kan komme på flyvepladsen igen. Men selv hvis jeg ikke kommer til at flyve igen, vil jeg fortsætte med at bygge og ikke mindst hjælpe andre med at bygge. Jeg er lidt berømt i klubben for mit veludrustede værksted og hjælper gerne, hvis behovet opstår. Det vil jeg blive ved med så længe, jeg kan.

 

Om Aarhus Modelflyve Club

  • Klubben blev stiftet i 1963.
  • Klubben er en af Danmarks største modelflyveklubber med lige under 100 medlemmer.
  • Medlemmerne flyver på klubdage onsdag og lørdag på Aarhus Modelflyve Clubs baner i Lystrup Enge. Og ellers når den enkelte har lyst.
  • En helt ny 5000 kvadratmeter bane for droneflyvning er netop blevet anlagt. Noget der har tiltrukket mange nye piloter i alle aldre.
  • Om vinteren afholder klubben indendørsflyvning, hvor der her skal bruges mindre modelfly lavet af skum.
  • Helge Laursen har været medlem af klubben siden 2010 og er siden blevet én af de fem bestyrelsesmedlemmer i klubben.