For nogle handler det om den gode lytteoplevelse, for andre er det fed retro. Musik afspillet på lp’er af sort vinyl oplever den helt store renæssance.
Af Henrik Lomholt Rasmussen
”Nu er det den originale indpakning, ikke?,” spørger en kvinde på omkring 30 år ekspedienten i Badstuerock i Badstuegade.
Hun får et bekræftende svar, betaler 358 kr. og forlader musikbutikken i Aarhus’ latinerkvarter med to lp’er. Den form for indkøb er hun langt fra ene om at foretage, fortæller Badstuerocks ejer Björn Lydén.
”Plader har fået et comeback. Vi har solgt mange af dem, siden vi for to et halvt år siden igen begyndte at have vinylplader. Dem, der er mest vilde med dem, er de unge. Vi har børn på 10 år, som køber lp’er, og det er et stort hit blandt konfirmander – både drenge og piger – at få en pladespiller,” siger Björn Lydén.
Hans ord om det voksende pladesalg støttes af statistikken. På verdensplan er salget af lp’er syvdoblet i løbet af de seneste syv år, mens seks millioner albums røg over disken i USA i 2013. En voldsom vækst for vinylerne, der efter lanceringen i 1948 og storhedstiden i 1960’erne og 1970’erne blev dødsdømt i takt med cd’ernes fremmarch i anden halvdel af firserne og halvfemserne. I Badstuerock i Aarhus forklarer Björn Lydén de sorte skivers genfødsel således:
”Mange føler, at det er kedeligt og lidt sølle at høre musik på telefoner eller zappe rundt efter numre på streamingtjenester som Youtube, hvor man først skal igennem fem reklamer. For andre kan det at høre og samle på plader også være et spørgsmål om identitet. Men uanset hvad er der noget særligt ved at lytte til en god plade fra start til slut – sådan som kunstneren havde tænkt sig, at hans værk skulle høres – på et godt musikanlæg.”
Sprød lyd
Det synspunkt erklærer 27-årige Helle Hansen sig enig i, mens hun står og bladrer igennem rækkerne af brugte vinylalbums nær disken i Badstuerock.
”Lyden er bedre, mere rummelig og sprød end den tynde lyd på en cd eller en computer. Når jeg sætter en plade på, gør jeg noget aktivt for at høre musik og er mere engageret, mens musikken ofte bare bliver baggrundsstøj, hvis den for eksempel kommer fra en mp3-fil,” siger Helle Hansen.
Hun begyndte at samle på plader for et par måneder siden.
”Dengang købte min kæreste og jeg en Technics SL1900-pladespiller i en retrobutik i Hasle. Min første plade var ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’ med The Beatles. I alt har jeg 10 lp’er,” fortæller Helle Hansen, som får meget ud af sin nye passion.
”Spotify giver en hele verden, men det er sjovere med plader, fordi man også får lidt historie fra de seneste 40-50 år. I 1980’erne var lp-covers domineret af pink og folk i gymnastiktøj, mens alle gik i brunt og havde langt hår i 1970’erne,” konstaterer Helle Hansen med et smil.
En modreaktion
Ved siden af hende er Henriette Brandsen ikke bare på jagt efter en ny lp, men også i gang med et lille korstog.
”Lyden er bedre, og det er rart at røre ved pladen og kigge på de ofte flotte covers. Og så er det at høre plader også en modreaktion på, at alt efterhånden foregår elektronisk,” fastslår den 30-årige lærer og indehaver af en fuldautomatisk Denon-pladespiller.
”Men jeg skal have købt en Rega Planar, hvor man selv skal løfte pickuppen, når pladen er færdig. For nu vil jeg gå hele vejen,” siger Henriette Brandsen.
Stor efterspørgsel
Det udsagn nikker Mette Christensen, indehaver af Route 66 i Fredensgade, genkendende til.
”At høre plader er ikke bare en trend, men et spørgsmål om god lyd og en livsstil, som har været i vækst de seneste ti år. I en sådan grad, at pladetrykkerierne ligger vandret og har svært ved at følge med efterspørgslen efter lp’er,” fortæller Mette Christensen og sælger sit sidste eksemplar af den amerikanske guitarist Jack Whites seneste album, ’Lazaretto’, til Aarhus Panoramas skribent.
Han har omkring 500 skiver hjemme i stuen; en brøkdel af, hvad Lars Andersen kan byde på i Vinylrock Café i Mejlgade.
”Jeg har cirka 5.000 plader heroppe i butikken, lige så mange i kælderen og en 40 fods container med 10.000 plader stående på et lager. Her er alt fra plader til en tier til sjældenheder som C. V. Jørgensens ’Sjælland’ fra 1994. Den blev kun trykt i 300-400 eksemplarer på lp. Mit eksemplar af pladen koster 2.200 kroner,” siger Lars Andersen, tidligere pædagog, pladesamler siden teenageårene i 1970’erne og ejer af Aarhus’ yngste pladeshop.
”Jeg åbnede butikken for godt et år siden og fik realiseret en gammel drøm. Jeg er begyndt at sælge brugte pladespillere, sidste fredag i hver måned har vi blues-jam, og i december begyndte vi at sælge nye plader. Så indtil videre går det jo meget godt,” konstaterer Lars Andersen.
John Mogensen og Pink Floyd
Derfor kan han sagtens leve med, at ikke alle hans gæster køber plader Blandt dem er 22-årige Astrid Sandholm, der sammen med sin kæreste har slået sig ned i Vinylrocks café- og sofahjørne med retromøbler.
”Jeg har hverken plader eller en pladespiller, men her er vildt hyggeligt og en dejlig afslappet atmosfære. Man kan både høre musik, man ikke kender, og blive spurgt om, hvad man gerne vil høre. Da jeg var her med min mor, hørte vi både John Mogensen og ’The Wall’ med Pink Floyd,” siger 22-årige Astrid Sandholm med ’Golden Years’ fra David Bowies 1976-album ’Station to Station’ som baggrundsmusik.
En plade, som Peter Holst – der i Vinylrocks pladeafdeling er på vej igennem en kasse mærket med ’60’er og 70’er-rock’ – husker fra sin ungdom. Han glæder sig over pladernes comeback, men understreger, at de sorte skiver aldrig blev helt udryddet.
”Egentlig har de altid været her. Nu er der bare mange, som er begyndt at interessere sig for dem, og så bliver pladerne og pladebutikkerne mere synlige,” konstaterer Peter Holst.