Hver mandag giver vi dig en kulturguide til din uge i Aarhus. Vi har sørget for at vælge arrangementer ud, så der er noget for sanserne, for pengepungen og for hele familien. Vi anbefaler desuden, at du tilmelder dig vores mandagsmail. Her får du hver uge serveret et udpluk fra kulturguiden lige i din mailboks.

FOR ØJNENE

Teater / kunst

Filmfejring i Øst for Paradis
Film skal ses i biografen. Men film skal også fejres i biografen. Det mener de hos Øst for Paradis, hvor de lørdag aften byder indenfor til Bodelprisen LIVE. Her sendes der direkte fra uddelingen af Bodilprisen i Bremen Teater. Bodilprisen er Danmarks ældre filmpris og uddeles for 69. gang denne lørdag, med Ellen Hillingsø som aftenens vært.Dato: 5. marts      Tid: 19:50      Sted: Øst for Paradis         Pris: 70 kr.

FOR Ørene

Musik /  foredrag

Grib danseskoene til Swing Along på HeadQuarters
Som en del af Århundredets Festival kan man lørdag aften opleve swing og jazz med Aarhus Lindy Hoppers. Her vil kyndige danseinstruktører lede på rette vej og instruere i swingdansens kunst. Ph.d. i swing og museumsinspektør på Danmarks Rockmuseum, Rasmus Rosenørn, vil i løbet af aftenen desuden fortælle om swingmusikkens historie i Danmark.Dato:  5. marts     Tid: 19:30-22:30     Sted: HeadQuarters     Pris: 75 kr.

FOR PENGEPUNGEN

Kvit og frit

Gratis spildag hos Aarhus Brætspilscafé
Søndag er der mulighed for at spille brætspil i lange baner. I samarbejde med Folkeuniversitetet, og som en del af Århundredets Festival, skal det moderne brætspils rødder hyldes. Derfor inviterer Aarhus Brætspilscafé til en gratis spildag, hvor man hele dagen kan spille alle spil i caféen kvit og frit. Derudover er der også mulighed for at se, hvordan brætspillet har udviklet sig gennem de sidste 100 år.
Dato: 6. marts               Tid: fra kl. 11:00        Sted: Aarhus Brætspilscafé, Vestergade 58A   Pris: Gratis

FOR FAMILIEN

Skriveværksted for børn
Tirsdag afholdes der åbent skriveværktsted i Børnelab på Dokk1. Så hvis der er en lille forfatter gemt i dine børn, har de denne dag mulighed for at skrive deres helt egen mini-bog med tekst og illustrationer. Alt efter hvad man har lyst til, kan man både lave sin bog på iPad, eller skrive den på gammeldags vis med pen og papir. Dato: 1. marts    Tid: 16:00-17:30       Sted: Dokk1, Børnelab      Pris: Gratis

FOR SMAGSLØGENE

Oste- og kaffesmagning i Klostergade 
Torsdag aften inviterer Arla Unika til smageaften i deres butik i Klostergade. Aftenens tema er ”Kaffe & Ost”, hvor de fremmødte kan lære mere om kaffe, ost og smagssammensætningerne det giver, når man blander de to. Smagningen vil blive afholdt sammen med Rasmus Jordt, der netop har fået en andenplads i DM i Barista. Han vil på aftenen lave sin signaturkaffe fra konkurrencen, ”Morning Crunch”, der indeholder frysetørret Gammel Knas fra Arla Unika. Dato: 3. marts     Tid: 19:00-21:00     Sted: Arla Unika, Klostergade 20   Pris: 250 kr.