Findes der grever i Aarhus? Det gør der måske nok, men de har ikke længere en herregård i byen. Hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag, lå der imidlertid engang en herregård af samme navn, og som den sidste i en lang række tronede her godsejeren Hans Peter Ingerslev. Godsejeren ejede ikke bare godset, men også vidtstrakte marker og det meste af Marselisborg Skovene.
Af Søren Bitsch Christensen, Stadsarkivar ved Aarhus Stadsarkiv
Fra Hans Peter Ingerslevs gods kunne man se ind til den ekspanderende by, hvor rygende skorstene, utallige skibe i havnen og efterhånden 50.000 indbyggere vidnede om byens fremgang. Den manglede imidlertid plads og kiggede sultent mod godsejerens besiddelser.
I 1896 drog en delegation fra byrådet til København, hvor Ingerslev havde sit andet hjem. Han var indenrigsminister i den mest forhadte regering, Danmark har kendt, ledet af lutter godsejere. Men Ingerslev havde klaret sig fri af folkets vrede. Han havde gennemført store love om jernbaner, alderdomsstøtte og fattighjælp, men var svækket af det hårde slid og politiske kampe. Han solgte byrådet det meste af sit gods og gav det førstekøbsret til resten sammen med gods, skov og jord mod en mindre kompensation. To dage efter døde han. Kommunen slog til og lagde 1.183.750 kroner og 70 øre for herligheden.
Frederiksbjerg tog form
Aarhus Byråd stod dermed med alle muligheder for at skabe fremtidens bydel. Der var bare et problem. Godset lå i Viby Kommune, men det var ikke noget, som en rask betaling ikke kunne ændre på. Derefter gik de til byens stadsingeniør, der kom op med en sikkert udmærket, men lidt kedelig byplan. Så gik buddet videre til tidens mest hotte arkitekt, Hack Kampmann, og landets førende ingeniør, Københavns stadsingeniør Charles Amt. Sammen tegnede de stregerne til Frederiksbjerg. De tog et totalblik på opgaven. Der skulle være plads til alle samfundslag, gaderne skulle veksle i længder og form, naturen skulle være lige ved hånden og udsigten ikke spoleres. Og så skulle man give den fuld gas med det monumentale med pladser og offentlige bygninger.
Den fineste gade skulle gå fra øst til vest, og den fik selvfølgelig godsejerens navn: Ingerslev Boulevard. For enden skulle den have været kronet med et teater eller lignende, men her sagde byen stop. Sådan et havde man lige bygget ét af. Den skulle også have været længere end i dag. Men også det var for meget for byrådet, der så antallet af lukrative byggegrunde skrumpe ind, og de satte foden ned og dikterede, at der skulle være en almindelig smal gade i den ene ende. På den måde opstod Odensegade.
Torvehandel og store skoler
I dag kender vi især Boulevarden for torvehandel og de store, smukke skoler, der omkranser den. Torvehandelen kom allerede til i 1903. Den foregik dog ved Ingerslevs Plads og ikke på Boulevarden som i dag. Den blev først flyttet dertil i 1952. På ti år fik man smækket tre skoler op – Teknisk Skole, Ingerslevs Boulevards Skole og N.J. Fjordsgades Skole. På den anden side af pladsen lå amtssygehuset, og da det led af pladsmangel byggede man også det om. I 1950’erne blev det omdannet til skole, så der dermed lå hele tre skoler og en teknisk skole ved siden af hinanden.
Hvordan gik det så med godsejerens eget gods? Kommunen var med overtagelsen pludselig blevet ejer af et landbrug. Det var ikke dens spidskompetence, og da man var så uheldig – eller heldig, kan man sige – at godset blev ramt af den ene brand efter den anden, rev man det sidste ned i 1913. Da havde en lille skole på grunden bygget sig et nyt hus, og med tiden blev dette til Marselisborg Gymnasium. Langsomt åd byen sig ind på området, men der blev plads til overs til Mindeparken og Marselisborg Slot. Godsejeren lever videre i byens navne – dog på aarhusiansk “Ængerslevs Bullevard”.