Næsten halvdelen af aarhusianerne arbejder frivilligt i en forening. Og når Aarhus i 2018 bliver Europæisk Frivillighovedstad forventes foreningslivet at blomstre som aldrig før. Men hvilken forskel gør det frivillige engagement for byen? Og er det specielt aarhusiansk at være frivillig? Vi har besøgt Fundamentet, hvor frivillige for alvor gør en forskel for byens udsatte.
Tekst: Daniel Christian Skinbjerg
Foto: IVAN PRAL
Bag et forfaldent værksted overmalet med graffiti bor der i Aarhus C en lille enklave af frivillige. Et sted, hvor der er plads til alle – uanset baggrund og sociale forhold.
Fundamentet er en af de utallige foreninger i Aarhus, der arbejder på at gøre en forskel for byens udsatte indbyggere. Og her har frivilligheden for alvor en betydning. En betydning, der for nogen er af livsændrende karakter.
Et hav af frivillige i alle afskygninger – psykologer, terapeuter og rådgivere – står bag et omfattende kartotek af tilbud, der har til formål at hjælpe dem, som ingen andre steder har at tage hen. Og på nogle punkter tager disse frivillige endda over, hvor samfundet ikke længere kan hjælpe. For de har en helt speciel ånd, der ikke kan findes andre steder.
”Hvis der ikke var frivillige, ville det ikke kunne hænge sammen økonomisk. Men ikke nok med det, så har de frivillige også et markant anderledes incitament. De brænder for det, de gør – ikke for en løn,” fortæller Karlo Mørch, der er frivillig psykolog og bestyrelsesmedlem i Fundamentet.
Med frivillige hænder
Danmark er et af de lande i Europa, hvor frivilligheden er størst. Tal fra Center for Frivilligt Arbejde viser, at intet mindre end 42 % af voksne danskere engagerer sig i forskellige afskygninger af frivilligt arbejde. Men frivillighed er ikke kun et synonym med Danmark. Frivillighed klinger ligeså fremragende på aarhusiansk.
For I 2018 er Aarhus udkåret til at være Europæisk Frivillighovedstad af den enkle grund, at aarhusianerne i større grad engagerer sig i frivillige foreninger inden for områder såsom sport, politik og socialt arbejde. Med mere end 2700 foreninger, hvori 150.000 aarhusianere arbejder frivilligt, er Aarhus sågar en af de byer, hvor frivilligheden trives bedst.
60-årige Karlo Mørch fra Fundamentet er en af dem, der på trods af selvstændig virksomhed og familieliv finder tid til at hjælpe frivilligt til med sine hårdt efterspurgte kompetencer i Fundamentet.
Han mener, det er vigtigt at fremme frivillighed i Aarhus, fordi foreningerne er med til at gøre en enorm forskel for byen. Nogle gange på områder, hvor det offentlige ikke længere kan følge med, som det ses i Fundamentets tilfælde.
”Mange af de tilbud, der er i samfundet, er desværre afgrænset til bestemte områder. Det ses derfor en gang imellem, at udsatte med komplekse problemstillinger bliver videresendt fra tilbud til tilbud uden at opleve nogen succes,” siger han, og fortsætter;
”Her er det vigtigt, at der er frivillige kræfter, som kan gribe ind og hjælpe til, når der ikke længere er nogle steder at gå til. I forhold til det offentlige, har vi plads til at række en hjælpende hånd ud i stedet for blot at modtage de udsatte.”
Glemt af samfundet
En af dem, der har set ingen anden udvej end at få hjælp af de frivillige i Fundamentet, er 41-årige Reza Moslehpour.
For få år tilbage levede han en normal tilværelse. Han arbejdede som datatekniker hos TDC og havde kæreste og børn. Men en hård fortid begyndte at presse på, og kombineret med arbejdsstress udviklede han symptomer på en lang række psykiske lidelser.
Efter lange forløb med kommunen, hvorigennem han var i flere behandlinger, var problemerne blevet uoverskuelige. Med lidelser som angst, posttraumatisk stress og tinnitus, blev hverdagen ulidelig, og kommunens tilbud havde ingen effekt.
”Da jeg havde været til flere forskellige undersøgelser, fik jeg at vide, at der var absolut intet, de kunne gøre for mig. Jeg blev i stedet sendt i nye tilbud, hvor jeg fik samme svar. De mente simpelthen ikke, at de havde kompetencerne til at hjælpe mig” erindrer Reza Moslehpour.
Til sidst stod han tilbage med en følelse af svigt.
En udstrakt hånd
Reza Moslehpour endte med at blive overmedicineret og fik et misbrug af blandt andet metadon. Men på misbrugscentret hørte han om de frivillige i Fundamentet og mødte derfor op på Karupvej 6 i håbet om hjælp. Med det samme oplevede han en anderledes behandling.
”Man kan tydeligt mærke, at de frivillige har hjertet med sig. Det handler ikke i ligeså høj grad om penge og kapacitet, som jeg oplevede det hos kommunen. Her er der plads til alle, og de gør virkelig en forskel,” siger han.
Han lægger vægt på, at især de forskelligartede kompetencer blandt de frivillige har hjulpet ham på vej. Hos Fundamentet har han både mulighed for samtaler med en psykolog, akupunktur og massage for at afhjælpe dagligdagens problemer.
Frivillig sammenhængskraft
Ifølge Louise Morell Holm, der er leder hos Frivilligcenter Aarhus, er aarhusianerne utrolig gode til at engagere sig i foreninger – især inden for socialt arbejde. Det er der flere grunde til, men én særlig faktor har været med til at skabe grobund for frivilligheden.
”Typisk er de frivillige højtuddannede personer i midten af livet – og dem er der mange af i Aarhus. Men der er også mange unge mennesker, småbørnsfamilier og ældre. Det er typisk dem, der har tid til at bidrage i foreningerne,” fortæller hun, og tilføjer, at det også er oppe i tidsånden at bruge fritiden på noget, der giver mening.
Hvis man spørger Louise Morell Holm, så har de frivillige kræfter en enorm betydning for en by som Aarhus. På områder er de sågar nødvendige for en stærk sammenhængskraft i samfundet – ikke blot af økonomiske, men også af praktiske grunde.
”Frivilligheden betyder, at det hele kan hænge sammen. På det praktiske plan kan frivillige forældre i børnenes idrætsforening hjælpe til, når der afholdes arrangementer. Men også på det sociale område er der behov for frivillige. Et sted, hvor udsatte kan komme hen efter lukketid hos kommunen,” siger hun.
Men ifølge Louise Morell Holm har frivilligt arbejde ikke altid været et synonym med Aarhus. Først inden for de seneste år har engagementet for alvor taget fart i den jyske hovedstad. Flere aarhusianere har arbejde ved siden af i en af de mange frivillige foreninger. Og det er stadig flere af de unge studerende, der er kommet på banen.
”De studerende har fundet ud af, hvordan frivilligt arbejde udvikler personlige såvel som faglige kompetencer, som i sidste ende kan bruges på CV’et. Man får mere ansvar i foreningslivet, end man gør på studiet,” siger hun.
Stadig brug for flere frivillige
Louise Morell Holm ser frem til, at Aarhus bliver Europæisk Frivillighovedstad i 2018. Det betyder ifølge hende et større fokus på, hvilken forskel frivillighed gør.
”Vi håber, at det skaber mere synlighed på frivilligt arbejde. At flere engagerer sig og bruger det til at udvikle nye tiltag,” fortæller hun.
Karlo Mørch fra Fundamentet ser også gerne, at endnu flere melder sig på banen som frivillige. Det er der nemlig brug for.
”Flere og flere er begyndt at søge hjælp hos Fundamentet i takt med, at der er blevet flere udsatte. Det er desværre en tendens, vi har set de seneste år. Presset er blevet større, og derfor har vi også brug for flere, engagerede mennesker, der vil være frivillige,” siger han.
På de slidte sofaer indenfor er atmosfæren optimistisk. Her har flere taget plads i sofaen i den lille stue. En pause fra hverdagens svære tilværelse. Hos Fundamentet fortsætter arbejdet ufortrødent. Her er de frivillige klar med en hjælpende hånd, uanset hvem, der møder op.
Frivillighed i tal
- Sammen med Sverige, Tyskland og Storbritannien er Danmark et af de lande i Europa, hvor flest voksne deltager i frivilligt arbejde. Ifølge tal fra Center for Frivilligt Social Arbejde engagerer omtrent 42 procent af danskerne over 16 år sig i en frivillig forening.
- Undersøgelser foretaget af Lind Invest viser, at frivillighed ikke kun giver et socialt afkast i samfundet, men også et økonomisk. For hver krone, der eksempelvis investeres i Fundamentet, skabes der en samfundsøkonomisk gevinst på 13,6 kroner.
- Foreningerne i Danmark er afhængige af offentlige såvel som private aktører i forhold til finansiering. Senest har Fundamentet fået tilført et bidrag fra A.P. Møller Mærsk Fonden på mere end 1.6 millioner kroner.
- I 2016 blev der i Fundamentet lagt intet mindre end 1728 timer til behandling, terapi og mentorstøtte af de frivillige.
Karlo Mørch
60 år
Psykolog & bestyrelsesmedlem i Fundamentet
Jeg besluttede mig for at blive frivillig for tre år siden, fordi jeg gennem mange år har lavet socialt arbejde. Det er min passion, og det jeg helst vil arbejde med. Men mest af alt følte jeg mig forpligtet til at hjælpe andre samt give noget tilbage til samfundet, fordi jeg selv har fået så meget.
At være frivillig giver mig en masse, som jeg ikke kan få andre steder. Selvom jeg er vant til at hjælpe mennesker til hverdag som psykolog, så kan jeg her komme tættere på menneskene. Jeg lærer noget om andres verden, kultur og måde at kæmpe med tingene på.
Det bedste ved at være frivillig er at møde nye, forskellige mennesker. Der er et fællesskab, rummelighed og imødekommenhed, som man ikke finder andre steder. Men det kan også være hårdt at møde mennesker, som man ikke umiddelbart kan hjælpe.
Signe Brandenborg Andersen
27 år
Studerende, pædagogisk antropologi
Jeg blev frivillig for nogle år siden, da jeg gik på pædagoguddannelsen. Jeg ville gerne få mere konkret erfaring og på samme tid hjælpe mennesker. Og så har jeg selv haft det svært med en smule angst og depression. Derfor tænkte jeg, Fundamentet var stedet, hvor jeg kunne hjælpe.
Hos Fundamentet får jeg en helt bestemt ro. Her er en følelse af, at der er mennesker, som hjælper til. Det giver en tillid til samfundet, som nogle gange kan være svær at finde frem, når man oplever, hvordan tingene foregår inden for det offentlige.
Det bedste ved at komme her som frivillig er at møde en masse mennesker – både frivillige og brugere. Vi har den samme identitet og hjertevarme, og vi lytter og smiler altid til hinanden. Det sværeste er dog følelsen af, at man ikke kan hjælpe. Og nogle gange er det også svært med et studie ved siden af.
Stine Knark Olesen
26 år
Fysioterapeut
Jeg blev frivillig i Fundamentet, efter jeg blev færdiguddannet fysioterapeut. Efter uddannelsen havde jeg svært ved at finde et arbejde, da det kræver en masse erfaring. Derfor kom jeg herned efter at have hørt om stedet fra en medstuderende, og jeg blev straks bidt af det.
Her er meget, som man kan lære af. Som fysioterapeut tænker man mest, at problemet ligger i kroppen, men rent faktisk er der også en masse psykisk, som spiller ind. Det sammenspil mellem krop og psyke fascinerer mig meget.
Jeg arbejder selv kommunalt og kender systemet. Historierne vi hører derfra er ofte firkantede. Fundamentet har evnen til at rumme flere problemer – en mere menneskelig tilgang til tingene. Det bedste ved at være her er følelsen af, at man kan gøre en forskel, for dem, der ikke har andre steder at gå hen.