På fjerde år tager Fødevarebankens afdeling i Aarhus gode, spiselige madvarer fra nogen, der ikke kan bruge dem, og leverer til dem, der har allermest brug for det. Få et glimt indenfor på lageret med mad i alle afskygninger, frivillige i alle aldre og julesmåkager i lange baner.

Tekst: Emilie Kristensen-McLachlan
Foto: Ulla Bjulver

Oppe bag Ikea i Skejby, hvor man kan skimte markerne i horisonten, ligger en flad og anonym lagerbygning. Bygningen ligner enhver anden grossistvirksomhed med firkantede åbninger i murene, der passer til bagsiden af en lastbil. Der holder en enkelt varevogn og nogle parkerede biler, men ellers er der stille på pladsen. Det eneste, der afslører, at det ikke bare er en hvilken som helst grossistvirksomhed er det hvide banner med grønne bogstaver, der blafrer let i vinden. ”Fødevarebanken – fra madspild til måltid”.

Det er kort og godt, hvad Fødevarebanken arbejder for: at tage madspild fra virksomheder og give det videre til mennesker, der har brug for det. Jesper Kinnerup er driftschef på afdelingen, som dækker Nord- og Midtjylland. Sidste år sendte afdelingen 2922 måltider hver eneste dag fra donorer til organisationer. Da organisationen startede sin afdeling i Aarhus i 2015 var lagerbygningen ikke andet end en rådden facade, så Jesper Kinnerup og en kollega startede Fødevarebanken i Jylland op på den anden side af vejen i Ikeas cafeteria.

”Fødevarebanken blev grundlagt i 2008 i København, men dengang var der modstand mod at indrømme, at der var madspild i fødevarebranchen. Det er først inden for de seneste år, at man er kommet over i en anden grøft,” siger Jesper Kinnerup.

Tynd skyr og kampagne-Kellogg’s
En lastbil kommer kørende ind på pladsen, og chaufføren bakker selvsikkert og påpasseligt ind ved Fødevarebankens lager. Chaufføren ruller op for bagsmækken og afslører palle efter palle af Kellogg’s K morgenmadsprodukter. Der er 40 paller i alt. Pakkerne kan ikke sælges i de almindelige butikker mere, fordi de reklamerer for en udløbet kampagne for Støt Brysterne. Chaufføren kører den ene efter den anden palle ned bagerst på lageret, før han svedende får en underskrift fra en af medarbejderne og kan fortsætte videre på sin runde.

”Vi får typisk varer, der er i overskud fra kampagner, eller hvor datoen gør, at butikkerne ikke har tilstrækkelig med tid til at sælge dem. Når du handler ind, vil du altid have en forventning om, at du har en vis tid, du kan bruge produktet i derhjemme. Hvis den tid er ved at være udløbet hos dem, der producerer, så kan de ikke sælge det mere,” siger Jesper Kinnerup.

Der kan også være produktionsfejl på produkterne, som gør, at man ikke kan sælge dem til forbrugerne.

”Man kan have lavet en doseringsfejl, for eksempel på skyr, hvor der er kommet for lidt bær i, eller den er blevet for tynd. Så skuffer det forbrugeren, fordi vi forventer en ensartet kvalitet, når vi køber produkterne. Men varen fejler jo ingenting og kan sagtens bruges,” siger Jesper Kinnerup.

De modtager en bred vifte af varer fra mejeriprodukter til tørvarer, drikkevarer, babymad og friske grøntsager fra donorer som Salling Group, Coop og Aarstiderne.

”Som donor kan man være nervøs for, hvordan vi håndterer deres varer, og det er rigtig vigtigt. Det er derfor, vi arbejder så meget med sporbarhed, overholdelse af kølekæde og alle de ting, som man gør i en helt almindelig grossistvirksomhed,” siger Jesper Kinnerup.

Nogen med for meget, andre med for lidt
På lageret denne formiddag går fire frivillige og pakker ud af en levering fra Salling Group. De tager forsigtigt hver vare op af de mørkegrønne plastikkasser, tørrer dem grundigt af og scanner dem, så de bliver registreret på varelageret. Bag de frivillige står halvt pakkede paller, som snart er klar til at blive sendt ud til modtagerorganisationerne. Nogle af dem er Kirkens Korshærs varmestue på Nørre Allé, Værestedet i Jægergårdsgade og Søndervangskolen, som laver en morgenmadsklub for eleverne. Hver organisation betaler et årligt abonnement, som dækker leveringsomkostninger og administration. På hver palle hænger en seddel med antallet af organisationer, varerne er til, og på hvilken dag, det skal leveres. På hver palle står der blandt andet en række kasser fra Karen Volf. Afdelingen har lige modtaget 58 paller julesmåkager.

Der er 61 frivillige i afdelingen med en blanding i både alder og køn, der dog læner sig mod det ældre segment. En af dem er 65-årige Birthe Rasmussen, som er frivillig hver onsdag sammen med sin mand.

”Jeg er på efterløn nu og havde lyst til at give lidt tilbage. Det her er en god måde at gøre et vigtigt stykke arbejde både i forhold til madspild, men også at hjælpe dem, der ikke har nok,” siger Birthe Rasmussen.

Birthe Rasmussen hjælper som regel på lageret, men en del frivillige kører ture enten for at hente eller levere varer. 61-årige Lene Larsen kører oftest ture og har en fast rute hver mandag. Hun har været ledig siden slutningen af sidste år.

”Jeg kan godt lide helheden i Fødevarebankens arbejde. Det er relevant i forhold til miljødiskussionen, men også fødevaresituationen generelt. Det er problematisk, at nogen har for meget og andre for lidt,” siger Lene Larsen.

Makrel i tomat og kasser med kål
Dagens frivillige og de tre medarbejdere har sat sig om frokostbordet. Menuen står på aspargessuppe, stegte pølser, rugbrød og pålæg som makrel i tomat og tun. Alle sidder med om bordet og holder pause midt på dagen. Morgenholdet afslutter dagen her, mens eftermiddagsholdet starter deres dag ved frokosten. Der bliver livligt diskuteret på kryds og tværs af bordet om det kommende valg, og hvor organisationer dog skal få frivillige fra i fremtiden, når pensionsalderen bliver hævet og hævet. Alt imens bliver der bedt om mayonnaise fra én ende og smør fra en anden. Midt i måltidet ankommer et hold af frivillige med en levering fra Aarstiderne. Varevognen bugner af trækasser fyldt med friske grøntsager. Kasserne er fulde af kål og andre vintergrøntsager i mørkegrønne og lilla farver.

Afdelingen leverer til 94 organisationer i Nord- og Midtjylland. 40 af organisationerne ligger i Aarhus. Fødevarebanken har et online madunivers, hvor køkkenpersonalet hos organisationerne kan gå ind og hjælpe hinanden med inspiration til, hvad man kan bruge de donerede varer til.

”Vi har lige haft mange pitabrød. Så var der en, der havde lavet minipizzaer, så man ikke bare skal servere det samme hele tiden, men kan prøve noget nyt,” siger Jesper Kinnerup.

Fødevarebanken leverer til hjælpeorganisationer, da det for dem er en måde at sikre, at de rammer den målgruppe, de gerne vil nå, og som har brug for den ekstra hjælp.

 ”Der er et stort behov hos organisationerne. Det hører vi, når vi taler med dem, vi leverer til. Det betyder rigtig meget. Enten at de får mere luft i budgettet til at kunne købe mere mad, måske af en højere kvalitet. Andre kan nu tage på udflugter eller er begyndt at servere flere måltider om dagen. Det åbner op for flere muligheder for dem,” siger Jesper Kinnerup.

Tilbage indenfor på lageret er frokosten ved at blive ryddet af bordet. De frivillige fra morgenholdet gør de sidste par ting færdige, før det næste hold frivillige tager over for at registrere og levere endnu mere mad rundt omkring i Aarhus.

Donor
Niels Jørgen Nielsen, fødevarekontrollør, Coop Hasselager

Vi har været med siden december 2018. Jeg står for at finde ud af, hvilke varer vi skal af med. Så kontakter jeg Fødevarebanken og hører, om de kan bruge det. De kommer selv og afhenter. Det svinger meget, hvor meget vi har.

Det er typisk overskud fra kampagner og varer, der ikke har salgsdage nok til butikken. Butikken skal have et minimum antal dage, hvor de kan sælge varerne. Vi sender altid friske produkter til Fødevarebanken, hvor der typisk er en lille uges tid for dem til at afsætte varerne.

Lars Niebuhr, teamleder, Coop Hasselager
Dét at hjælpe er en tankegang og filosofi,Coop har. Fremfor at smide det ud, så kan vi hjælpe organisationer, der hjælper værdigt trængende. Det er en fin idé at kunne komme af med overskuddet på den måde.

Organisation
Ingelise Allentoft, Aarhus Krisecenter, det første sted i Aarhus som fik mad fra Fødevarebanken

Fødevarebanken kommer hver fredag. Aarhus Krisecenter stiller med en medarbejder, når Fødevarebanken kommer, og så hjælper to af vores kvinder med at få varerne ind. Vores kvinder sætter varerne op som i en købmandsbutik, og når de er færdige, kommer de andre kvinder og tager de varer, de har brug for.

Vi har plads til 14 familier af gangen. Mange af kvinderne er ikke kun ofre for psykisk og fysisk vold, men også økonomisk vold. Når de først ankommer, har de typisk ingen penge før den første i måneden. Det betyder utrolig meget, at vi får den hjælp fra Fødevarebanken. Det giver et godt supplement til det, kvinderne kan købe og det hjælper dem, der venter på hjælp.

Om Fødevarebanken

  • Fødevarebanken blev startet i København i 2008 og herefter i Aarhus i 2015, hvorfra man beskæftiger 61 frivillige.
  • I 2018 leverede Fødevarebanken 2922 måltider hver eneste dag fra donorer til organisationer.
  • Afdelingen i Aarhus leverer til 94 organisationer i Nord- og Midtjylland. 40 af organisationerne ligger i Aarhus-området.
  • Afdelingen kan ikke helt undgå at have lidt madspild selv. I 2018 havde de 5,6% madspild.