Meditation er det nye sort. Gennem de seneste år er interessen for meditation eksploderet. På Buddhistisk Center i Aarhus kan man lære kunsten. Og det er der god grund til at gøre, da lukkede øjne og dybe vejrtrækninger træner hjernen og øger livskvaliteten.

Tekst: Caroline Rossmeisl
Foto: Birthe Vembye

Stilheden kan høres. To synkrone vejrtrækninger er det eneste, der bryder den. De to mennesker sidder i skrædderstilling og har lukkede øjne. 

Det er mandag eftermiddag, og dagens meditation på Buddhistisk Center i Aarhus er netop begyndt. 

Alice Rißmann og Jesper Dengsø er mødt op for at fremføre ”Meditation på den 16. Karmapa”. Det er en meditation fra diamantvejsbuddhismen og en af de meditationer, de praktiserer på centeret.

I diamantvejsbuddhismen handler det om at skulle erkende sit sind. Man skal udforske og træne sindet, bringe det til ro og opnå en dybere indsigt. Ved at gøre det kan man arbejde sig op i mod at kunne opfylde de buddhistiske mål, som specielt er at være til gavn for andre.

Centeret har fælles meditationer flere gange om ugen, hvor alle er velkomne til at møde op og prøve den buddhistiske meditation. 

Skruer ned for stressen
22-årige Alice Rißmann er en af de buddhister, der er glad for meditationen på Buddhistisk Center i Aarhus. 

Buddhismen har altid tiltalt hende, og da hun var fjorten år, tog hun springet, blev buddhist og begyndte at meditere. Hun føler sig ofte opløftet og afslappet efter en meditation. 

”Jeg føler mig mindre presset og tænker `slap nu af` til de ting, jeg går og bekymrer mig om. Det hele skal jo nok gå. Det minder meditationen mig om,” siger Alice Rißmann.

Netop at kunne slappe af er noget, som meditation har vist sig at kunne hjælpe på. 

Flere undersøgelser viser, at meditation kan have en lindrende virkning på stress.

Karen Johanne Pallesen er en af dem, som har beskæftiget sig med denne forskning. Hun er biolog på Aarhus Universitet og har forsket i meditations virkning på stress. 

Hendes studier viser, at meditation har en stor positiv effekt på sygdommen. 

”Når man sidder ned, trækker vejret roligt og fokuserer på åndedrættet, så tvinger man kroppen i ro. Det giver feedback til hjernen om, at der er fred og ingen fare på færde, og så skrues der ned for stress-signalet,” siger Karen Johanne Pallesen. 

Det er vigtigt, at der bliver skruet ned for stressen, for over længere tid kan det have negative konsekvenser for kroppen. 

”Når man har stress i længere tid, hæmmes de restituerende processer i kroppen, og så fungerer kroppen ikke optimalt. Men når man mediterer, kommer de restituerende processer i gang igen.”

Bevar roen i to minutter mere
50-årige Jesper Dengsø har mediteret på Buddhistisk Center i Aarhus i mere end 20 år. Han er ikke startet med at meditere på grund af stress, men han oplever, at han gennem meditationen bliver en bedre version af sig selv i hverdagen. 

”Hvis jeg fx bliver sur over et eller andet i forhold til min kone, så bliver jeg mere opmærksom på at vende det til noget positivt eller konstruktivt i stedet for at optrappe konflikten,” siger Jesper Dengsø. 

Denne evne er biolog og forsker Karen Johanne Pallesen enig i, at man kan tilegne sig gennem meditation.

”Man bliver mindre reaktiv, når man dyrker meditation. Så man fx undgår at havne for meget i destruktive diskussioner, men i stedet bevarer roen i to minutter mere,” siger hun.

Alice Rißmann oplever også, at hun bliver bedre til at vise medfølelse for andre. 

”Gennem meditationen kan jeg i min hverdag gøre noget for andre. Jeg er bedre til at forsøge at få det bedste ud af situationen,” siger hun.  

Væk fra tankerne
”Huuum”.

Tilbage ved meditationen lyder der en sagte rungen, da de mediterende begynder at summe. 

Lyden fylder det ellers helt stille lokale. 

Jesper Dengsø løfter hovedet en smule. 

”Vi lader tanker gå forbi uden at bedømme dem,” siger han summende som en del af meditationen. 

Jesper Dengsø forklarer, at mange tror, meditation handler om at kunne tømme sig helt fra tanker. Men sådan er det ikke.

”Sindet er fyldt med tanker, der springer rundt. Det er derfor helt naturligt, at man pludselig kommer til at tænke på noget andet, selvom man mediterer. Så skal man bare lære at tune sig hurtigt tilbage igen,” siger han.

Det er en evne, man får trænet gennem gentagende meditationer, fortæller han. 

”Jo mere man øver sig, jo bedre og hurtigere bliver man også til at opdage, at man har været væk i sine tanker i stedet for at være tilstede,” siger han. 

Styrketræning for hjernen
Ulrich Kirk, som har forsket i meditation og mindfulness på Syddansk Universitet, har også erfaret gennemsine studier, at man gennem meditation og mindfulness bliver bedre til at kontrollere tankeflugten.

”Folk der dyrker mindfulness ser ud til at være bedre til at fange sin opmærksomhed hurtigere. De får derved nemmere ved at returnere deres fokus igen, når tankerne vandrer.”

Derudover forklarer han, at man fysisk kan se en forskel på hjernen hos de, der dyrker meditation og dem, der ikke gør. 

”Det er ligesom, hvis du træner fysisk træning. Det har også en effekt på dine bicepsmuskler. På samme måde kan man træne hjernen. Den ser anderledes ud, noget tid efter, at man er begyndt at meditere,” siger han og tilføjer, at det primært er de sensoriske områder i hjernen, der bliver aktiveret gennem meditationen.

Ingen mirakelkur
Selvom meditation umiddelbart har mange gode egenskaber, er det ikke for alle.

”Der kommer sommetider folk herned, som har en sygdom og er på medicin. De bør ikke altid lave den her form for meditation. For får man medicin, der fx påvirker centralnervesystemet, og mediterer samtidig, kan det skabe forvirring i stedet for klarhed i systemet,” siger Jesper Dengsø.

Det samme gælder, hvis man er psykotisk eller har haft et slemt traume. Det fortæller Karen Johanne Pallesen. 

”Man bliver ligefrem tvunget til at gå ned i følelserne. Hvis man har nogle psykiske problemer, er det jo helt indlysende, at det vil åbne op for nogle meget svære ting, man ikke skal sidde med alene,” siger hun.

Derudover findes der også et hav af forskellige muligheder indenfor meditation, forklarer Jesper Dengsø. Det handler derfor om at få valgt den form, der passer bedst til en selv. 

”Når man kommer herned, bliver man spurgt, om man har set på andre meditationsformer, der måske kunne passe bedre. Man skal ikke bare hoppe på det første,” siger han.

Alice Rißmann fortæller, at hun har prøvet andre slags meditationer. Men denne form har hun følt sig bedst tilpas i. Hun synes derfor ikke, at hun har brug for noget andet.

”Jeg oplever, at det er den mest effektive måde at arbejde med mig selv,” siger hun.

Læg telefonen væk og træk vejret
I en travl hverdag kan det være fornuftigt at meditere, og flere har fået behov for det. Det mener Karen Johanne Pallesen.

”Man har en overflod af informationer, som hjernen slet ikke har lært at forholde sig til, og som derfor sætter gang i stress-responset uafbrudt. Man har derfor behov for et værktøj, hvor man kan få en pause,” siger hun. 

Her mener hun, at man kan bruge meditationen til at få et pusterum fra alle bekymringerne.

”Mange mennesker tror, at løsningen på alting er i tankerne. Men i stedet for at tænke over det og snakke om, hvordan man har det, kan det være gavnligt at flytte opmærksomheden ned i kroppen og på sin vejrtrækning, som man gør i meditation,” siger hun. 

Det er forsker Ulrich Kirk enig i. 

”Alting går meget hurtigt i dag, og man er sjældent 100 procent til tilstede. Med meditation kan man vende tilbage til sig selv og være tilstede i nuet,” siger han.  

For Jesper Dengsø har meditation netop gjort, at han føler sig mere tilstede i hverdagen. 

”Jeg får en følelse af, at jeg virkelig er til gavn på et niveau, som er anderledes end det, jeg før kunne præstere,” siger han.

Han trækker op i sit skjorteærme, og peger på en lille tatovering, han har på overarmen. I huden ses en diamant. For diamantvejsbuddhismen. 

”For mig er tatoveringen her en huskelap. Så jeg husker det, jeg lærer i meditationen. Det, som er vigtigt,” siger han og ruller skjorteærmet ned igen. 

5 facts om meditation

  • Meditation stammer fra buddhismen.
  • Der er spor fra udøvelse af meditation helt tilbage fra 3000 år f.Kr. 
  • Meditation betyder: øver mig, forbereder til.
  • Det er påvist, at meditation har neurologiske effekter.
  • Der findes mange forskellige former for meditation, blandt andet mindfulness og transcendental meditation.

Studier har vist, at meditation kan:

  • Give bedre koncentrationsevne 
  • Øge opmærksomheden
  • Øge blodtilførslen til hjernen
  • Reducere stress
  • Give bedre nattesøvn
  • Give øget smertetærskel
  • Give mere energi