I 10 år har tv-kok Anne Hjernøe og tv-journalist Anders Agger taget os med ud i verden for at møde inspirerende mennesker med noget på hjerte og en historie at berette. De fortæller andres historie, men sjældent deres egen, og derfor har vi sat dem i stævne for at tage en tur ‘down memory lane’ og blive klogere på, hvad de sidste 10 års rejser, makkerskab og venskab har givet dem. 

Tekst: Kathrine Lindegård Bording
Foto: Preben Stentoft

Vi møder Anne Hjernøe og Anders Agger på ikoniske Sjette Frederiks Kro, lige der hvor skoven møder havet på en dag, hvor temperaturen tæller minusgrader.

Hvad der startede som fire programmer om danske badehoteller, skulle vise sig at blive til intet mindre end 10 års rejseprogrammer for tv-kok Anne Hjernøe og tv-journalist Anders Agger. Efter egne udsagn har deres mange rejser og oplevelser først og fremmest givet dem indsigt, udsyn, perspektiv på livet og en stærk sans for, hvordan vi møder andre mennesker. Men nogle oplevelser står dog alligevel stærkere end andre.

Langsomme sommerfornemmelser
Det er sommeren 2010, og Anne Hjernøe og Anders Agger besøger Svinkløv Badehotel i et af deres allerførste programmer på jagt efter danske badehotellers hemmeligheder. Her er sol og hav, så langt øjet rækker, og alt det man forbinder med dansk sommer. Anne Hjernøe laver mad med skaldyr, ærter og andre lokale råvarer smagt til med citron og krydderurter fra stranden i baghaven. Turen byder også på rundvisning i badehotellets mange værelser, hvor iøjnefaldende hvidt lys står ind gennem blåstribede gardiner. 

Akkompagneret af Alberte Windings ’Lyse nætter’ er det de lune og friske sommerfornemmelser, der skaber grundtonen i deres programmer. Og så var der noget ved det langsomme format, der talte lige ind i tiden. 

“Vi skulle bare lave fire programmer om badehoteller, fint vi kan godt lide hinanden, vi har respekt for det, hinanden laver, vi laver én sæson, og lige pludselig væltede det jo bare om ørene på os,” fortæller Anne Hjernøe, og Anders Agger fortsætter: 

“I virkeligheden tror jeg bare, at det var tv til tiden forstået på den måde, at der ikke var lignende programmer på det tidspunkt. Det var bare uendeligt langt og uendeligt langsomt, og det var uendeligt nært på en måde, så vi ramte ind i en lomme, længe før badehotellet blev en serie på TV2, altså om den der nostalgi og længsel efter noget, der var engang.”

Det tilfældige og heldige
Udover langsomme sommerfornemmelser har Anne Hjernøe og Anders Agger også en forunderlig evne til at være det rette sted på det rette tidspunkt. Som dengang i 2016 hvor de sidder på en amerikansk diner i Montana og spiser hash browns, hvor Anders Agger 20 minutter senere står foran døren til en helt særlig gudstjeneste. Han løfter hænderne op for at skærme for lyset, kigger ind ad vinduet og hvisker: 

“De er derinde.” Han vender sig mod fotografen og fortsætter: “Jeg går simpelthen derind.” “Er du seriøs?” hvisker fotografen tilbage, og i det samme Anders Agger åbner døren, strømmer kor- og salmesang fra en ellers lukket verden ud i det åbne landskab. 

“Vi er altid enormt planlagte, når vi tager afsted, for ellers kan vi simpelthen ikke nå det, hvis ikke det er planlagt ned til hver halve time nærmest. Og så engang i mellem stikker Anders af og får lov til at smutte to timer, og så ender han i et amish-samfund i Montana,” fortæller Anne Hjernøe og forklarer: 

“Vi sidder og spiser morgenmad på en diner, møder en hestehandler, selvfølgelig, rigtig cowboy, Anders falder som sædvanlig i snak, og så fortæller hestehandleren, at der tilfældigvis bor amish-folk længere nede ad vejen. Og så hopper Anders i bilen med en fotograf og kører derned og besøger et helt amish-samfund til morgengudstjeneste og morgenmad – det er jo out of this world,” udbryder hun og slår ud med armene. 

”Ja, og jeg har korte bukser på inde til menigheden, det er ikke så godt, men den oplevelse er jo helt vanvittig,” griner Anders Agger.

Inde til gudstjenesten sidder folk på lange rækker. Mænd med kortklippet pandehår, hvide skjorter, sorte veste sidder i den ene ende af lokalet, mens kvinder med kyser og lange kjoler sidder i den anden. Her lever de et afsondret liv uden biler, iPhones og endda lommeregnere, for de har det med at gøre alt arbejdet for én, og man går jo trods alt i skole for at lære.

Anders Agger taler blandt andet med en 90-årig mand, der nysgerrigt spørger ind til livet i Danmark, inden hans lift, en mørkegrøn hestevogn, ruller op på siden af verandaen. De vinker farvel, og hesten traver langsomt afsted hen ad grusvejen, mens en blå pickup truck suser forbi dem på asfaltvejen, der skærer igennem landskabet. Det virker planlagt og koreograferet, næsten som på film, og den slags oplevelser har Anne Hjernøe og Anders Agger mange af. 

Det minder dem om dengang på Cliff Bells i Detroit i 2016, hvor en bryllupsfest pludselig vælter ind i baren, og hvor de drikker vespers og skråler med på ‘Aint No Mountain High Enough’ i anledningen af 45-året for Marvin Gayes første albumudgivelse. Den oplevelse kunne ingen have planlagt, og selv hvis de havde, overgår virkeligheden indimellem filmens verden.

“Det er befriende ikke altid at være så skråsikker og firkantet. Det har jeg i hvert fald lært af at rejse, fordi vi har oplevet, at verden er større og mere nuanceret, end vi sådan lige går og tror,” fortæller Anders Agger.

Om at bryde fordomme
I 2019 blev det så tid til at spørge sig selv og hinanden om Albertes ’Lyse Nætter’ nu også virkelig kunne tages med helt til Mellemøsten. 

“Vi har mange gange talt om ‘ej, vi kan sgu da ikke have Alberte med til Iran. Øh jo, det kan vi, og det har vi,’ og det er jo også den, folk sidder og venter på og brokker sig i vildskab over, hvis nogle taler ind over,” fortæller Anne Hjernøe.  

De besøger blandt andet en flygtningelejr i det nordlige Jordan og oplever, hvordan en midlertidig teltlejr har udviklet sig til en egentlig bosættelse med blikskure, så langt øjet rækker.  Anne Hjernøe bliver inviteret ind hos en 35-årig kvinde og hendes familie, og de skal lave mad, så Anne har taget brød med. Som den eneste kvinde i familien, er hun ansvarlig for madlavningen i huset, og derfor sætter hun straks Anne Hjernøe i sving. Sammen forbereder de en syrisk festmiddag og taler om livet i lejeren. Det overraskede Anne Hjernøe at se, hvor organiseret lejren var, for det gjorde det rent faktisk muligt ikke kun at overleve, men faktisk også at leve et liv der. Men samtidig var det også udtryk for en barsk realitet. 

“Så laver man fodboldbaner, man laver skoler, man laver vejsystemer, man laver alt muligt, som gør, at vi i princippet kan fastholde dem der resten af deres liv, fordi så er vi af med dem, og vi er den del af problemet. Det synes jeg var voldsomt at se,” fortæller Anne Hjernøe og fortsætter: 

“Men noget af det jeg elsker allermest, udover stemningerne og de mennesker, vi møder, er når vi kan rykke fordomme – altså når folk skriver til os, at vi har rykket ved deres fordomme, og de har lyst til at rejse til Mellemøsten, men det gælder faktisk også Lolland Falster. At vi kommer ud nogle steder, hvor vi simpelthen vender op og ned på folks billede af, hvordan tingene er.”

Anne Hjernøe og Anders Aggers mange rejser og oplevelser har også givet dem en følelse af at være verdensborgere i forhold til at møde andre mennesker med åbent sind. Men lige så mange forskelle der er sprunget dem i øjnene, lige så mange ligheder har de oplevet. For uanset hvor de har rejst i verden, ønsker de fleste mennesker at bo i sikkerhed og undgå krig. De ønsker sikkerhed for deres børn, sundhed, uddannelse, undervisning og et anstændigt arbejde, som skaffer mad på bordet. Det gør på én og samme tid verden kæmpestor og samtidig lillebitte.

Efter rejsen til Jordan går turen til Israel, hvor Anne Hjernøe blandt andet besøger et madmarked i Tel Aviv og drikker Gazoz, som er en alkoholfri drink, der mest af alt minder om en blomsterbuket i alverdens farver. De spiser også is ved Genesaret sø, hvor krokodiller flyder rundt i vandoverfladen, og de taler endnu engang om, hvordan Mellemøstens nuancer og kompleksitet bliver ved med at gøre indtryk. 

Én oplevelse står dog særligt klart i Anders Aggers erindring. Han og fotografen er i Haifa og har netop konstateret for hinanden, hvor fredfyldt det hele virker, da en bilbombe pludselig eksploderer i nærheden af dem. På overvågningsbillederne kan man se en sort bil, der holder parkeret ved et fortov. En kvinde krydser gaden for at smide noget i skraldespanden lige ved siden af den sorte bil. Hun vender sig om og er på vej tilbage over gaden, da bilen pludselig eksploderer. Hun tager sig til hovedet, skriger og sætter i løb for at komme i sikkerhed. Der opstår vild panik og et virvar af mennesker løber frem og tilbage, mens lyden af sirener nærmer sig. Eksplosionen finder sted blot 300 meter fra hvor Anders Agger og fotografen befinder sig, et sted de lige er kørt forbi for blot ganske få minutter siden, fortæller Anders Agger rystet til kameraet. I dag tænker Anders tilbage på oplevelsen som noget, der virkelig gav dem en fornemmelse af, hvordan det er at bo i Israel. 

Anne og Anders i Norden
I 2010 havde Anne Hjernøe og Anders Agger aldrig forestillet sig, at de den dag i dag kunne fejre 10-års jubilæum for deres rejseprogrammer. Måske skyldes en del af succesen deres stærke makkerskab, som senere udviklede sig til venskab? I hvert fald har de aftalt altid at være fuldstændig ærlige overfor hinanden, de har hinandens ryg, og så har de en fantastisk evne til altid at kunne grine sammen. 

“Vi er jo blevet hinandens livsvidner, fordi vi har set hinanden på alle niveauer af glæde og sorg, og vi rejser sammen som en lille familie. Og så er det jo en gave at få lov til at rejse ud og besøge andre kulturer og være med til at vælte nogle vægge,” fortæller Anne Hjernøe. 

Derfor kan det måske undre, at makkerparret efter deres tur til Mellemøsten aftalte at holde pause for at få mere tid til hver deres respektive projekter. Men så skyllede corona pludselig ind over landet og gav anledning til endnu et roadtrip i det danske sommerland. Og allerede nu har makkerparret endnu et program i støbeskeen. Efter planen starter de nemlig i maj, juni og juli 2021 på optagelserne til “Anne og Anders i Norden”, hvor de besøger Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland og Færøerne. 

Så hvad fik dem til at tøve, og hvad får dem til at forsætte? 

Ifølge Anders Agger har de aldrig været i tvivl om, at der altid er mere at se, udforske og opleve. Men de forsøger altid at gå sig selv efter i bedene, for programmerne må aldrig blive en sovepude eller en rutine. 

“Vi har været i tvivl om, hvor længe konceptet holder, og hvor slidstærkt det er, og vi er faktisk ret kritiske omkring det, for der skal være noget at komme efter, ” forklarer Anders Agger.

Det var den selvbevidsthed, der i 2020 fik dem til at spørge sig selv og hinanden, om konceptet stadig holder efter 10 år, og om der stadig er noget at komme efter. Og svaret er fortsat et stort rungende ja. 

“Norden ligger lige nøjagtig rigtig godt i den her tid, hvor man skildrer det nære. I den oprindelige plan hed programmet ’Anne og Anders i Kalmarunionen’, og det var måske lidt for langhåret, men det passer egentlig til grundtanken om at finde ud af, om Norden har noget at sige til hinanden endnu, eller om vi bare er et historisk levn fra fortiden. Det er grundpræmissen, som vi forsøger at undersøge gennem mad- og kulturjournalistikken. Det er en fin opgave, og det bliver virkelig sjovt,” afslutter Anders Agger.

Anders Agger

  • Journalist, dokumentarist og forfatter. 
  • Født i Skjern i 1964 og bor til dagligt i Ringkøbing med sin kæreste Lissa, men de går med planer om at flytte til Aarhus indenfor nærmeste fremtid. 
  • Aktuel med bogen ’Kærlighed’. 
  • Yndlingssteder i Aarhus: Han og Annes selvudråbte klubhus Stiller’s Coffee, falaffelbaren Faour i Klostergade, cocktailbaren Gedulgt, Casablanca, Hantwerk, kaffebaren RS28, Street Food og sidst men ikke mindst Aarhus Stadion, særligt når AGF får tæv af FC Midtjylland.

Anne Hjernøe 

  • Journalist, kok og forfatter. 
  • Født i Højbjerg i 1969, opvokset i Aarhus og bor til dagligt i Åbyhøj med sin mand og datter. 
  • For Anne er Aarhus den lille by med storby-vibe tæt på skov og hav, og hun elsker, at der ikke er længere til noget, end at man kan cykle eller gå. 
  • Yndlingssteder i Aarhus: Hende og Anders’ selvudråbte klubhus Stiller’s Coffee, MasVino, Mefisto, Plantecaféen og sidst men ikke mindst bageriet Jumbo, hvor man kan spise kardemommesnurre og drikke kaffe – for det mener hun, at man ganske enkelt bliver et bedre menneske af.