Alexander Oscar: “Jeg er stadigvæk den samme som før”

Han har over 100 millioner streams på sine sange, og du har med stor sandsynlighed sunget med på enten ’Complicated’, ’Number’ og ’Coffee Table’, som den 22-årige Skejby-dreng står bag. Det hele startede med hjemmevideoer og en stor sceneskræk, men i dag har Alexander Oscar markeret sig som en lovende popartist på fremtidens internationale musikscene.

Tekst: Katrine Bendixen
Foto: Jess Porse Clemmensen

22-årige Alexander Oscar er vokset op i Skejby med sin mor og lillebror som sit kærlige, omsorgsfulde og solide bagland. Barndommen har været tryg, og hverdagen har generelt set lignet de fleste andres. Lige indtil en dag i gymnasiet, hvor singlen ’Number’ udkom, og hverdagen ikke længere lignede alle andres.

Ved siden af undervisningen, fraværstjek og afleveringer i 3.g på Risskov Gymnasium pendlede Alexander Oscar til København, hvor han lavede musik sammen med sit daværende pladeselskab Sony Music. Siden han var 13 år har musik fyldt en stor del af Alexander Oscars unge liv, og i 2018 udkom han med et megahit ’Number’, som kun få måneder efter udgivelsen fik en guldcerficiering for sine end 4,5 millioner streams. I dag har singlen, der fik Alexander Oscars musikkarriere til at eksplodere hurtigere og vildere end han nogensinde havde forestillet sig, mere end 20 millioner streams. 

”Jeg kunne ikke engang synge foran min mor”
Som 13-årig tvang en skulderskade Alexander Oscar til at holde en lang pause fra sin højtelskede håndboldtræning i Skovbakken. Af ren og skær kedsomhed kastede han sig derfor over sin papfars guitar, som han efter skoletid lærte sig selv at spille på. 

Men selv om Alexander Oscar altid har elsket at entertaine med sin sang og musik og elskede at få folk til at grine, har det ikke altid været lige nemt for ham. For med sceneskrækken som en fast følgesvend gemte han sig altid bag en stor portion humor og kun med en useriøs tilgang, turde han synge foran andre. 

”Jeg elskede sang og musik, men jeg havde virkelig meget sceneskræk. Jeg kunne ikke engang synge foran min mor.”

Derfor optog han sig selv synge og lagde det efterfølgende op på YouTube. På den måde kunne han vise sin omgangskreds, at han godt kunne lide at synge, og han slap samtidig for det angstprovokerende publikum. 

Alexander Oscar blev kontaktet af de anerkendte producere Remee og Cheif 1, som havde lyttet til videoerne. De inviterede ham ind i deres studie i København, hvor Alexander Oscar pludselig befandt sig midt i sit største mareridt, og især én bestemt sætning fra de to erfarne herrer har brændt sig fast i Alexander Oscars hukommelse: ”Vi vil gerne høre dig synge.”

Trods en sceneskræk, der gjorde det unge sangtalent rystende nervøs og fik hans læber til at stivne, sang han det bedste, han kunne, og de var vilde med ham. Udover at Alexander Oscar den eftermiddag indgik sit første samarbejde med et pladeselskab, fandt han også ud af, at sceneskræk og drømmen som musiker var to uforenelige størrelser. Men han vil være musiker, så alt blev sat ind på at slippe af med sceneskrækken.   

”Efter den oplevelse greb jeg enhver mulighed for at komme ud af min komfortzone, og jeg tvang simpelthen mig selv til at synge foran andre.”

Han lægger ikke skjul på, at det både var ubehageligt og hårdt at tvinge sig selv ud i noget, han frygtede så meget, men med et stålsat gå-på-mod og en stærk støtte hjemmefra, forsvandt sceneskrækken langsomt. I dag er sceneskrækken forvandlet til ren kærlighed for det menneskehav, han står overfor, når han træder op på scenen. 

Et gennembrud med kometfart          
”Det var faktisk en anden sang, der var planlagt til at komme ud. Men to dage før deadline sagde min mavefornemmelse mig, at det skulle være ’Number’ i stedet for. Det er nok en af de bedre beslutninger, jeg har taget.”

Det fortæller Alexander Oscar som en sidebemærkning og med et stort grin, når snakken falder på sangen ’Number’ – for han havde aldrig forestillet sig, at den single blev så stor og skulle få så stor betydning for hans musikkarriere. ’Number’ udkom i foråret 2018, og som han selv beskriver det, fik sangen ”alt til at eksplodere op i mit ansigt og alting gik amok.”

’Number’ blev en skillevej i Alexander Oscars liv. Hidtil havde han efter bedste evne forsøgt at få en hverdag i 3.g til at hænge sammen med en musikproduktion i København – en balance der var svær at håndtere, for uanset hvor han var, var han kun halvt tilstede begge steder. Og da ’Number’ udkom, blev det kun sværere, fortæller han og forklarer, hvordan togturene fra Aarhus til København blev brugt på at lave eksamener, som han insisterede på at færdiggøre.

Selv om Alexander Oscar nu udlever drømmen om at være musiker og i mange år forinden forestillede sig, hvor magisk det vil være at få et gennembrud, har overgangen fra at være en almindelig gymnasieelev til at være en succesfuld musiker alligevel været sværere, end han havde forventet. 

”Jeg har ikke ændret mig, jeg er stadigvæk den samme som før. Men jeg blev enormt påvirket af, at alle folk pludselig havde en holdning til, hvem og hvordan jeg var, og det påvirkede mit eget syn på mig selv. Er det rigtigt, jeg er arrogant eller hvad? Jeg havde svært ved at være mig selv i et rum, hvor folk genkendte mig. I dag er jeg meget bedre til at være ligeglad med sådan noget.”

Perioden efter gennembruddet beskriver han som en emotionel rutsjebane, hvor alting både var dejligt og helt urealistisk på den gode måde, men også virkelig hektisk og enormt hårdt. Efter gymnasiet flyttede Alexander Oscar til København for at fokusere på musikken, og selv om han på det tidspunkt kun i mindre grad havde mærket kendislivet og dets konsekvenser på egen krop, blev han overrasket over, hvor meget den nye tilværelse som musiker krævede af ham mentalt.

”Jeg ved nu, at jeg havde undervurderet den mentale del af det. Du skal virkelig være stærk mental, for at huske at have dig selv med, når det hele går hurtigt, og succesen overskygger alt andet.” 

Med stor succes følger høje forventninger 
Meget tidligt i Alexander Oscars karriere opstod der, som konsekvens af den store succes med ’Number’, et urealistisk højt forventningspres til den musik, som han forventede, han efterfølgende skulle lave. Et pres, som demotiverede ham i at lave ny musik, og som han havde svært ved at se, hvordan han skulle leve op til. 

Den store frygt for ikke at leve op til sin egen standard blev dog også en realitet i den efterfølgende tid, hvor alting placerede sig på ranglisten under ’Number’. Men som den unge artist før har vist, fejler hans gåpåmod ikke noget, og i starten af 2019, cirka et år efter, udkom albummet ’Highs and Lows’, hvor singlen ’Complicated’ befandt sig.

Med 32 millioner streams på ’Complicated’, blev ’Number’ nærmest reduceret til at være en middelmådig præstation. Derfor blev hele år 2019 også – hvad der føltes – som én lang turné, fortæller Alexander Oscar. Et år, hvor han samlet set havde fri i cirka 90 dage, og lejligheden i København var mest af alt et transitsted, hvor han kunne overnatte og pakke sin kuffert inden næste afgang.  

”Jeg dedikerede alle mine vågne timer til musikken, og jeg så stort set ikke mine venner et helt år. Det var jo mit musikalske moment nu – jeg elskede at optræde og spille musik, så jeg sagde ikke nej til noget, der handlede om musik. Jeg var bange for at ødelægge det for mig selv, inden det overhovedet var gået rigtigt i gang, hvis jeg sagde nej.”

Ensomhedens grimme ansigt 
Lige så stor succes Alexander Oscar havde med sin musik i 2018 og især i 2019, lige så stor blev nedturen for ham i januar 2020. For med en opgivende tilgang til alting, endte januar med, hvad han selv tror, har været én stor efterreaktion på et år med alt for meget at se til og alt for lidt fritid. 

”I starten af 2020 havde jeg det virkelig dårligt. Jeg savnede alt i Aarhus, og København var slet ikke hjem for mig. Jeg følte mig enormt ensom, for jeg socialiserede overhovedet ikke. Jeg havde ingen omgangskreds. Alt handlede om musik.”

I frygt for at lyde utaknemmelig fortalte Alexander Oscar ikke nogen om, hvor dårligt han i virkeligheden havde det. Med en netop veloverstået turné bag sig og mange millioner streams på sine sange, følte han sig ikke berettiget til at brokke sig. At bevæge sig fra sin seng og ud i sofaen var i en hel måned dagens største bedrift for den succesfulde artist. Og for at undgå mennesker fuldstændig, bestilte han take away flere gange dagligt. Det eneste han i virkeligheden havde lyst til var at stoppe med musikken og flytte hjem til Aarhus, hvor alting var trygt.  

Da elendigheden var størst, tog han en online test for depression, som gav et svarresultat, der fik ham til at ringe til sin manager, og han fortalte for første gang nogen om, hvad der foregik. I fællesskab lagde de en plan for, hvordan han skulle få det bedre, og i den efterfølgende tid, tvang Alexander Oscar sig selv til at tage ned og træne, handle ind og møde andre mennesker igen.    

Det var derfor også held i uheld for Alexander Oscar, som higede efter en pause og tid til at fordøje sit eget liv, da corona kom og satte en stopper for alle optrædener. Da landet lukkede ned, tog Alexander Oscar derfor tilbage til Aarhus, for at få ro på og være sammen med sin mor, som han altid har haft et tæt forhold til. 

”Hun har altid stået lige bag mig og støttet mig, når jeg har haft brug for det. Det har betydet alt for mig,” fortæller han. Der er derfor heller ikke nogen tvivl at spore i hans ansigtsudtryk, da han svarer på spørgsmålet om, hvad der motiverer ham til at fortsætte med musikken, når de hårde perioder rammer.

”Det er altid min mor, der motiverer mig, når jeg sidder i de sene timer i musikstudiet. Før jeg køber noget til mig selv, vil jeg købe et hus til hende. Jeg kan aldrig give alt det tilbage, hun har givet mig, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hun har det så godt som muligt.” 

Langsomt begyndte det at gå bedre for Alexander Oscar. København føltes mere og mere som hjem, vennekredsen blev større, og han blev bedre til at navigere iblandt folks fordomme, musikbranchens pres og sin egen succes.

”Jeg vil ikke synge om andres følelser”
I den svære tid brugte Alexander Oscar også sangskrivningen som terapi, og lige siden han som 14-årig skrev sin første sang, har det været vigtigt for ham, at det er ham selv, der fører pennen.

”Jeg vil ikke synge om andres følelser, jeg vil synge om mine egne. Det er altid mit eget liv, og mine egne følelser, der inspirerer mig til at skrive nyt.”

Nedturen i januar 2020 er blevet til hans aktuelle single ’January’, som er hans første sang, der ikke handler om ulykkelig kærlighed, men om at føle sig begravet i et mørkt hul, som man ikke kan komme af – en meget personlig sang, som forståeligt nok gør den ellers selvsikre artist en smule nervøs for udgivelsen og ikke mindst modtagelsen. Derudover blev 2020 også året, hvor han for første gang skrev en sang om sin far, som han aldrig har mødt eller kendt. 

”Jeg ved ikke så meget om ham. Men jeg har set et billede af ham, og jeg ligner ham på en prik,” fortæller Alexander Oscar og forklarer, hvordan især barndommen uden en far påvirkede ham.

”Da jeg var lille, kaldte jeg min lillebrors far for far, men jeg var samtidig uforstående overfor, at han havde en far, når jeg ikke havde. Det kunne tit gøre mig ked af det, og jeg kan huske, der var nogle bestemte sange, der kunne få mig til at græde over, at min far ikke var der.”

Behovet for at finde sin far og lære ham at kende, fyldte derfor meget for Alexander Oscar, da han var yngre. Men som tiden er gået, er behovet tilsvarende blevet mindre og mindre, og i dag er det ikke-eksisterende. 

”Jeg vil da gerne møde ham kort, men jeg har ikke behov for at lære ham at kende. Han kan ikke give mig noget nu, som jeg ikke allerede har.”  

2020 var personligt et meget lærerigt år for Alexander Oscar, hvor han i høj grad lærte sig selv bedre at kende. Men han mener også, at en tom kalender har været godt for hans udvikling som artist. Et knap så travlt musikår har nemlig givet ham tid til at opleve nye ting og samle nye indtryk, som ikke vil være sket, hvis ikke verden fik corona. På det personlige plan har 2020 derfor været et godt år, fortæller han og understreger i samme åndedrag, at han glæder sig helt vildt til at komme ud og spille igen.  

Alexander Oscar nyder rollen som up coming artist, hvor det handler om at bevise sit værd og være klar, når det gælder. Men han kan samtidig skrive under på, at læringskurven er stejl, og overgangen fra at lave musik i sin fritid til at udgive og få succes med musikken, kan være udfordrende på mange måder.

”Selv om det har været hårdt, fortryder jeg ingenting. Jeg elsker, hvordan tingene har udviklet sig. Til andre og fremtidige up comings vil jeg sige, husk at vær tro mod dig selv, følg din mavefornemmelse og lyt til dem, der ved mere, end du selv gør. Så kan det ikke gå helt galt,” slutter Alexander Oscar. 

BLÅ BOG

Navn: Alexander Oscar 
Alder: 22 år (5. august 1998)
Pladeselskab: Universal Music

Aarhusianer eller Københavner? Jeg vil altid være aarhusianer – lige meget hvor i verden jeg kommer til at bo. 

Mest inspirerende artist: Det må være Ed Sheeran. Hans lyrikunivers er fantastisk, og han kan underholde 80.000 mennesker med sin guitar. 

Største frygt: At jeg dedikerer hele mit liv til musikken, og det alligevel ikke bliver til det, jeg håber på. Den frygt fyldte især meget sidste år. 

Dårlig vane: Jeg laver freestyle rap over alt, jeg kan ikke lade vær. Mine venner vil nok sige, jeg bruger udtrykket ”back in the booth” lidt for meget. 

Aarhus er forbundet med: Mit hjem – og min familie selvfølgelig.   

Up coming artist med en verdensstjerne drømme
”I 2017 skulle jeg spille smart overfor direktøren i mit pladeselskab. Så da han spurgte mig, hvor og hvornår jeg allerhelst vil spille et liveshow, svarede jeg: udsolgt Royal Arena i 2023. Men den ultimative drøm, som nok ligger længere ude i fremtiden, er at lave en verdensturné og spille på Wembley.”

Bedste ven og værste fjende  
”’Number’ og ’Complicated’ har sjovt nok være de to sange, der var lettest at skrive. Det tog ikke meget mere end en eftermiddag, nogle gange kommer det bare til én, og vi var alle sammen enige i, hvad der fungerede godt. Til gengæld var ’Coffee Table’ helt umulig. Til sidst gad jeg næsten ikke udgive den, fordi jeg havde lyttet så meget til den, at jeg havde svært ved at vurdere, om den var god eller dårlig.”