Én har mødt kærligheden tre gange – og mistet den igen. En anden har bygget en radiosender i haven, og en tredje mener, mænd skal være bedre til at være sociale. Vi har talt om livet med tre personer, der har levet masser af det. Elfrida på 100 år, Ib på 89 og Poul Erik på 80 deler deres erfaringer på godt og ondt.
Tekst: Charlotte Kusk Clausen
Foto: Birthe Vembye
Ib Kjær-Rasmussen, 89 år
Begyndte sit arbejdsliv i Sparekassen i Nykøbing Mors og fortsatte i bankvæsenet indtil 1989. Ib Kjær-Rasmussen er stor tilhænger af teknik. Derfor har han bygget sin egen radiosender i haven i Risskov og lært sig selv at morse.
Om at dyrke sin hobby
Jeg har altid interesseret mig for radiosendere. I juni er det 70 år siden, jeg har fået tilladelse til at sende og modtage med radiosenderen og telegrafen. Dengang var jeg oppe til eksamen hos Post- og Telegrafvæsenet. Det var med grønt bord og det hele.
Om at miste
Jeg er vokset op i Nykøbing Mors. Vi var fire børn, og jeg var den ældste, men mine tre søskende er døde nu. Min første kone døde, da hun var 58 år. Ina og jeg fandt sammen, da jeg mistede min kone. Hun havde mistet sin mand til cancer, og et par måneder før vi fandt sammen, havde hun mistet sin søn til meningitis. Så vi kunne bruge hinanden. Nu har vi fejret sølvbryllup.
Min søn døde i år. Man kommer over det ved at sige, at hverdagen skal klares alligevel. Jeg har altid været optimistisk, og det har hjulpet lidt. Og så er der radiosenderen. Jeg har jo fået en gevaldig masse kontakter derigennem.
Udfordringen er jo sjovere end at sætte sig ned og glo.Ib Kjær-Rasmussen
Om venner
De fleste af de andre med radiosendere, ved man ikke noget om, for det er jo teknikken, man er interesseret i. Om det fungerer. Men jeg har lært nogle at kende her fra Danmark, og dem mødes jeg med et par gange om året. Vi skal mødes igen til sommer, hvor jeg fylder 90 år. Tre ægtepar fra København vil holde en særlig fest for mig, så de kommer herover og arrangerer festen. Men jeg mødes med dem ved radiosenderen hver morgen – morgenklubben, kalder vi os. Så siger vi god morgen til hinanden og fortæller, hvordan vi har det. Det har stor værdi for mig, nu da jeg er blevet ældre.
Om at blive gammel
Jeg bliver gammel. Jeg er ikke ældre. Det der med ”ældre” er et lidt underligt udtryk. Der er vel ikke rigtigt noget, der er positivt ved at være gammel. Der er en masse ulemper ved, at man går rundt og stavrer. Men jeg kan hjælpe de gamle rundt omkring, som ringer og spørger mig, når den er gal. Det plejer at lykkes.
Nu har jeg været pensioneret siden 1989, så jeg kan slet ikke huske ikke at have tid til daglig. Det er mange år af ens liv, hvor man bare har gået og leget. Men jeg elsker at lege og er stadig meget nysgerrig på nye ting. Jeg er meget inde i computere, og jeg streamer klassisk musik i ét væk.
Om at udfordre sig selv
Det er udfordrende at få noget nyt og prøve at sætte sig ind i det. Det er også derfor, jeg bliver ved med radioen, fordi det er udfordrende uafbrudt. Udfordringen er jo sjovere end at sætte sig ned og glo.
Elfrida ”Frida” Mølgaard, 100 år
Hun har boet i Canada, Uganda og Congo, men er nu bosat i Risskov. Elfrida Mølgaard var med til at starte en smørrebrødsforretning i Canada.
Om at vokse op
Jeg er vokset op i Grundfør, det ligger ikke ret langt herfra – omkring 15 kilometer. Men jeg har sandelig boet mange andre steder i mit liv: Uganda, Congo og Canada. Jeg voksede op uden at kende min far, så jeg boede sammen med min mor, der var sygeplejerske, og en masse halvsøskende. Min mor var et fint forbillede for mig, for hun var både sød og elskelig. Jeg var den yngste i søskendeflokken, så jeg var meget godt forkælet. Hvis jeg kunne give mig selv et råd, ville jeg sige, at jeg skulle være knap så forkælet. Men jeg har jo været ret sød og venlig, så det er jo gået fint.
For at et ægteskab kan fungere, skal der først og fremmest være kærlighed. Og det skal der altså.Elfrida Mølgaard
Om at miste
Jeg mødte en mand, da jeg var 22-23 år, men han døde desværre af kræft, da vi havde været gift i 14 år. Det var dengang, hvor man ikke kunne reparere kræft på nogen måde. Det var meget svært.
12 år efter mødte jeg en anden mand. Vi var gift i nogle og tyve år, tror jeg, inden han pludselig døde. Hvordan kommer man videre derfra? Man møder en mand, som er fuldstændig anderledes. Men det er ikke noget, man lige kommer over. Det er noget, man tænker over og bruger tiden til at bearbejde. Det glemmer man ikke i en fart – det gør man ikke.
Om ægteskab
For at et ægteskab kan fungere, skal der først og fremmest være kærlighed. Og det skal der altså. Hvis det mangler, så giver man væk af noget, man ikke har. Men hvis man har det, så får man det igen. Det er en stor gevinst. Men man kan ikke definere nærmere, hvad kærlighed gør ved en, fordi man er så dygtig til at lave det om. Det er måske hemmeligheden. At tilpasse sig. Og så er det vigtigt at finde ud af, hvor langt man kan gå, og hvor langt man kan komme i sit ægteskab – man skal have ambitioner.
Om at fortryde
Jeg har ingen børn. Dengang besluttede vi, at vi ikke ville have nogen. Men det har jeg fortrudt. Jeg kan ikke sige, hvornår det ændrede sig, det skete bare, efterhånden som man blev ældre. Det har været ved mig et stykke tid nu. Jeg ville frygtelig gerne have haft børn. Men nu er det jo for sent.
Poul Erik Jespersen, 80 år
Er vokset op i Nykøbing Mors, men har boet i Aarhus-området hele sit voksne liv. Han er uddannet inden for autoreservedele.
Om kærlighed
Hvad min kone har lært mig om kvinder? Ikke et suk! Det har jeg selv måtte finde ud af. Hvis man omgås kvinder, ser man, at der er en forskel både i psyke og i måden at tænke på. Gennemgående tror jeg, kvinder er mere følelsesbetonede.
I et godt ægteskab skal man være ærlig og give hinanden plads. Hvis man har individuelle interesser, skal der være plads til, at begge parter kan dyrke dem. Og så skal man være god til at tale om tingene og være åben. Der er jo alt for mange mennesker, der bliver skilt efter en seks-syv år, fordi de ikke kan finde ud af det – og de gider heller ikke at gøre en indsats. De realiserer sig selv, og hvis de ikke fungerer, så vil de skilles.
Der har vel været nogle bump hen ad vejen i mit ægteskab. Det er der vel altid. De skal bare ikke få lov til at blive ubestigelige.
Jeg synes, alle skal prøve at opleve at være gift eller have en partner.Poul Erik Jespersen
Om lykke
Jeg ville da gerne have rejst verden rundt, hvis der var mulighed for det. Men det kræver jo en vis økonomi. Man bliver ikke lykkelig af at have penge. Det er de små ting. En forårsdag hvor fuglene synger – det er lykke. Jeg vil da også hellere have et godt helbred, end jeg vil have 10 millioner kroner og så være halvsyg hele tiden.
Om at være aktiv
Det er vigtigt at holde sig i gang, hvis man ikke skal gå helt i stå. Jeg spiller tennis i sommerhalvåret og tager til Aarhus i KlostergadeCentrets Klub 60+ hver torsdag. Der er kvinder forment adgang, så vi er 34 mænd. Når vi mødes, får vi en bid mad, og så kommer der en interessant foredragsholder.
Om at være alene
Der er ingen mænd, der ringer til en kammerat og siger: ”Jeg har det rigtig skidt, kunne vi ikke mødes?” Det er ikke noget, du kan lære mænd. Men jeg tror, at mange mænd ville have rigtig godt af at komme ud af døren og forsøge at få kontakt med andre mennesker.
Jeg er venner med nogle af mine gamle kolleger. Nogle spiser jeg sammen med, andre mødes jeg med en gang om året, som regel i august. Så går vi en tur i Mols Bjerge eller ved Vestkysten og slutter gåturen af med frokost.
Jeg synes, alle skal prøve at opleve at være gift eller have en partner – en ægtefælle, en god kammerat, bare en livsledsager, man kan tale med. Der er ingen mennesker, der har godt af at være alene.