De fleste aarhusianere husker, da Aarhus vandt titlen som kulturhovedstad i 2012. Nu nærmer 2017 sig, flere af årets højdepunkter er lanceret, og byrummet er fyldt med reklamer for det store arrangement. Men hvad vil det egentlig sige, at Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad?
”Juryen anbefaler den danske regering at nominere Aarhus som europæisk Kulturhovedstad 2017.” Sejren var sød, da en jury bestående af syv personer fra EU og seks personer udråbt af kulturministeren, kårede Aarhus og Region Midtjylland til det danske bud på kulturhovedstad over konkurrenten Sønderborg.
Aarhus havde endelig muligheden for at fralægge sig positionen som den evige to’er. Byen kunne nu spille lidt med lillebror-musklerne og vise de smarte københavnere og resten af kongeriget, at den jyske hovedstad sagtens kunne afholde en kulturbegivenhed af europæisk format.
Et år med Aarhus Festuge?
Blandt aarhusianerne har der dog været en del forvirring om, hvad den fornemme titel som kulturhovedstad egentlig går ud på. Mange borgere har haft svært ved at finde hoved og hale i, hvad en kulturhovedstad er for noget, og hvad de helt konkret kan se frem til.
Kommer aarhusianerne til at opleve et helt år med Aarhus Festuges øltelte, eller bliver gaderne i stedet fyldt med europæiske kunstnertyper og gadeteater? Blandt aarhusianerne har fordommene og forventningerne været mange, og en undersøgelse fortaget af analyseinstituttet Wilke, pegede i november 2015 på, at hver fjerde aarhusianer ikke følte sig godt nok orienterede om, hvad Aarhus2017 egentlig gik ud på.
Den 21. januar i år imødekom Aarhus2017 så forvirringen blandt aarhusianerne med lanceringen af nogle af højdepunkterne for 2017. Blandt andet løftede direktør Rebecca Matthews og programchef Juliana Engberg sløret for, at tre af Susanne Biers film skal fortolkes i Aarhus Musikhuset som ballet, musical og opera, at ARoS vil skabe en triennale bestående af en 4 km stor kunstzone fra midtbyen og ud langs Aarhus Bugten, og at taget af Moesgaard Museum vil danne scene for den stort opsatte vikingesaga Røde Orm.
Intet julekatalog i maj
Direktør for Aarhus2017, Rebecca Matthews, fortæller, at lanceringen af programmet er nøje tilrettelagt, og at europæiske kulturhovedstæder normalvis ikke plejer at være så tidligt ude med programlanceringen.
”Selvfølgelig har vi ikke lagt alt information ud fra start. Det ville være som at udsende et julekatalog i maj, så har folk smidt det ud, inden de når til jul. De ved jo ikke, hvad de skal bruge det til på det tidspunkt,” siger Rebecca Matthews. Hun forsikrer ligeledes, at aarhusianerne nok skal få meget mere at vide om, hvad der venter dem i 2017 i løbet af 2016.
”I april 2015 lancerede vi første del af programmet, i januar 2016 lancerede vi nogle af højdepunkterne for året, og i oktober forligger det samlede program. Det er mere end nogen europæisk kulturhovedstad før har gjort.”
Stort og europæisk
At forventningerne til Aarhus2017 er svære for aarhusianerne at få hold på, er ifølge cand. mag. i Æstetik og Kultur, Marie Stensgaard Pedersen, en af de store kommunikative udfordringer for et kulturhovedstadsprojekt. Hun forklarer:
”Forvirring kan jo næsten ses som en præmis, når en by udråbes til kulturhovedstad. Projektet er så vanvittig stort og spænder kulturelt utrolig bredt. Det betyder nødvendigvis ikke, at aarhusianerne ikke bliver glade for projektet, når året begynder.”
Marie Stensgaard Pedersen peger på udfordringen i at få inddraget en kulturbys lokalbefolkning, og hun er spændt på at se, om det lykkes Aarhus2017 at inddrage hele det store europæiske aspekt uden at tabe aarhusianerne:
”Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad, men hvad vil ’europæisk kultur’ overhovedet sige?” spørger hun retorisk og forsætter: ”Fra Europa-Kommissionens side er der en målsætning om, at en kulturhovedstad blandt andet skal styrke den europæiske identitet, men i en tid hvor det europæiske projekt er til diskussion, bliver det interessant at følge, hvordan Aarhus2017 vil inddrage den europæiske dimension.”
Aarhus2017 er et projekt i europæisk skala, der skal vise det ypperste inden for europæisk kultur.Rebecca Matthews, direktør for Aarhus2017
Danske kvaliteter
Frygten for at det europæiske kulturhovedstadsprojekt går hen over hovedet på aarhusianerne, deler Rebecca Matthews ikke. Som leder af Aarhus2017, ser hun tværtimod frem til, at Aarhus og resten af Region Midtjylland skal være vært for et projekt af europæiske dimensioner. Med rødder i Storbritannien og stor international erfaring med fundraising og administration af store kulturprojekter, skræmmer det internationale hende ikke.
”Med Aarhus2017 har aarhusianerne muligheden for at forene den lokale danske identitet med det internationale formandskab. Vi kan sætte fokus på vores forskelligheder i Europa og bringe dem sammen i løbet af året,” siger Rebecca Matthews og fortsætter: ”Danmark har jo vidunderlige kvaliteter, når det eksempelvis kommer til film, tv og animation. Men også inden for gastronomi er Danmark virkelig foran.”
Som leder af Aarhus2017 ser hun først og fremmest kulturhovedstadsprojektet som et internationalt projekt. En mulighed for at fokusere på diversiteten i europæisk kultur, både når det kommer til at lære af andre lande og lære andre lande om det unikke ved Danmark.
”Aarhus2017 er et projekt i europæisk skala, der skal vise det ypperste inden for europæisk kultur. Derfor sker over 70 procent af projekterne også i samarbejde med kunstnere fra andre europæiske lande,” fortæller Aarhus2017-lederen, glad for at hele projektet med hendes egne ord er ”på helt rette spor”.
Både det smalle og det brede
Budgetterne er på plads og selvom pengene er blevet en smule mindre end håbet, så har Aarhus2017 sat 296,6 millioner af alene til programaktiviteter i 2017. Det store beløb betyder, at Marie Stensgaard Pedersen forventer, at aarhusianerne både kommer til at se mega events og upcoming kunst. Ligeledes forventer Marie Stensgaard Pedersen, at 2017 kommer til at sætte spor:
”Jeg forventer, at Aarhus2017 vil kunne mærkes længe efter 2017. Det er selvfølgelig svært at sige, hvad jeg præcis tror, projektet vil ændre for Aarhus, men jeg håber, at et projekt, man kaster så mange penge efter, vil skabe langsigtede ændringer for kulturlivet,” forklarer hun og fortsætter: ”Især for de små lokale kultursteder rundt om i Regionen håber jeg, Aarhus2017 bliver skelsættende.”
Videre fortæller Marie Stensgaard Pedersen, at hun godt kan forstå, at kritikkerne af Aarhus2017 frygter for, at kulturlivet vil blive spændt for erhvervslivets agenda, men at hun selv også ser blomstrende muligheder ved at lade kultur og erhverv samarbejde.
Vi tænker på ’Let’s Rethink’ som mere end bare et tema. For os er gentænkning et grundlæggende koncept.Rebecca Matthews, direktør for Aarhus2017
Gentænk!
For Rebecca Matthews er temaet ’Let’s Rethink’ det helt centrale i arbejdet med at klargøre Aarhus til den store kulturfest. Sammen med nøgleordene demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed, ligger gentænkningen til grund for et år, der bliver fyldt med kulturelle begivenheder:
”Vi tænker på ’Let’s Rethink’ som mere end bare et tema. For os er gentænkning et grundlæggende koncept, og vi håber, at det kan starte en samtale blandt aarhusianerne om, hvordan vi gentænker fremtiden, så vi kan gøre tingene smartere, end vi gør i dag.”
Rebecca Matthews forklarer, hvordan den største udfordring for i år bliver at fastholde aarhusianernes gejst. ”I år kommer det til at handle om næste år,” som hun siger. Personligt ser den engelske topleder frem til, at Aarhus2017 i år for alvor, skal i gang med at involvere borgerne:
”Vi vil selvfølgelig gerne have aarhusianerne med til at gentænke store globale spørgsmål som miljø, demokrati og diversitet. Selvom de store spørgsmål ikke skal stå alene. Eksempelvis er det også vigtigt for os at gentænke de lokale landsbyer omkring Aarhus. Hvordan gør vi de små landsbyer i regionen attraktive?” spørger Rebecca Matthews retorisk for at forklare hendes forventninger til året.
Mens travlheden hiver i Rebecca Matthews og resten af Aarhus2017-bestyrelsen, så venter Aarhus fortsat. Om mindre end et år skal byen være europæisk kulturhovedstad. Det samlede budget på 428,6 millioner kroner er fuldt finansieret, ligesom reklamer med teksten Rejsen mod 2017 lyser byrummet op. Men hvordan den jyske hovedstad vil tage imod et stort europæisk kulturprojekt, kan kun tiden vise.
Fra moderne ballet til 4 km lang kunstzone
Det internationale format, blandingen af kunstarter og temaet Let’s Rethink går igen i de arrangementer, Aarhus2017 har løftet sløret for. Vi zoomer her ind på nogle af de arrangementer, 2017 kommer til at byde på.
DANS
Moderne ballet i Musikhuset
Pariseroperaens Ballet opfører den moderne ballet Tree of Codes, der gentænker den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foers klassiker Tree of Codes i en scenografi skabt af den dansk-islandske visuelle kunstner Olafur Eliasson til musik komponeret af den elektroniske musiker Jamie XX.
FILM
Filmfestival langt ude i skoven
Film i Skoven er en international filmfestival for børn i alderen 3-10 år. Festivalen nytænker festivalformatet ved at hive film med ud i de aarhusianske skove og her skabe magiske oplevelser for børn og deres forældre gennem forskellige workshops, musikevents og filmforestillinger.
TEATER
Biers film gentænkes på scenen
’Bier Trilogy’ består af Susanne Biers film Brødre, Elsker dig for evigt og Efter brylluppet, der bliver gentænkt som henholdsvis en opera, en danseforestilling og en musical. Operaen Brødre produceres i samarbejde med Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkester, danseforestillingen Elsker dig for evigt produceres i samarbejde med Granhøj Dans og Musicalen Efter brylluppet produceres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.
KUNST
En 4 km lang kunstzone
I 2017 lancerer ARoS en kæmpe kunstfestival, som skal gentages hvert tredje år – en triennale. Den første triennale bærer titlen THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times. Triennalen har tre dele; The Past, som kan opleves i ARoS’ udstillingsgallerier, The Present, som kan opleves i byrummet og The Future, som finder sted langs Aarhus Bugten fra Tangkrogen til Ballehage. Dermed bliver der skabt en kunstzone, der strækker sig over 4 km.
MUSIK
Gentænk hittet
DR P4 og Aarhus 2017 har i fællesskab skabt konkurrencen Rethink the Hit, hvor 15 danske kunstnere har stillet deres hit til rådighed og givet lov til, at deres hit må nyfortolkes. I foråret 2016 vil ’Formiddag på 4´eren’ lade lytterne og andre bidragsydere fortolke hits af blandt andre TV2, Gnags, Thomas Helmig og Nephew.
SCENE
Opera om meningen med livet
Den Jyske Opera fortolker Janne Tellers prisbelønnede, danske ungdomsroman Intet. Historien om en ung drengs mislykkede forsøg på at finde mening i selve eksistensen og om de katastrofale anstrengelser, hans klassekammerater gør for at overbevise ham om, at han ikke bør give afkald på livet. Værket er bestilt i samarbejde med Royal Opera House, Covent Garden og Glyndebourne Opera.
Værd at vide om Aarhus2017
- Hvert år udpeges to kulturhovedstæder. Værtskabet går på skift mellem landende i EU.
- Danmark har kun en gang før haft værtsskabet som europæisk kulturhovedstad. Det var i 1996, hvor København havde posten.
- Formålet med kulturbysprojektet er, ifølge Europa-Kommissionen, at vise den europæiske kulturs mangfoldighed og rigdom og knytte bånd mellem de mange forskellige EU-borgere.
- Aarhus2017 er støttet af hele Region Midtjylland. Kulturbegivenhederne vil således sprede sig over alle regionens 19 kommuner.
- Det samlede budget for hele Aarhus2017 er på 428,6 millioner kroner. Heraf er 296,6 millioner afsat til programaktiviteter. Hertil kommer en buffer på
14,6 millioner kroner. - ’Let’s Rethink’ er temaet for Aarhus2017. Temaet har til formål at vende op og ned på vanetænkning.