Hver søndag deltager i gennemsnit 150 mennesker i SICK Project, som er et gratis og uforpligtende træningsfællesskab for alle. Her hepper, highfiver og krammer deltagerne sig igennem forskellige former for træning. Det vigtigste er nemlig, at det er stemningen af fællesskab, der får pulsen til at stige. Den selvorganiserede træning, som eksempelvis SICK Project, er danskernes fortrukne, fortæller ekspert.
Tekst: Nanna Vinther
Foto: Christoffer Åberg
Klokken er lidt i elleve søndag formiddag. På Godsbanen er en stor gruppe mennesker stimlet sammen. Deres farverige motionstøj lyser op i den grå industrielle kulisse. Flere slutter sig til – både unge, ældre og børn. Deres livlige samtaler overdøver næsten musikken fra højtaleren, som allerede har fået flere til at bevæge sig.
“Friske?” Spørger en kvinde to nyankomne. Spørgsmålet virker næsten retorisk, for overskuddet sidder uden på vindbreakeren hos de fleste.
Grunden til at over hundrede mennesker i dag har trodset den kølige regn, er hoppet i træningstøjet og har iført sig et uundgåeligt smil, er SICK Project.
SICK Project er et aarhusiansk træningsfællesskab, som træner hver søndag. Selve træningen er en blanding af cardiotræning, styrketræning, crossfit og yogainspirerede øvelser, som deltagerne udfører gennem leg på en måde, så alle kan være med. Men det centrale for SICK Project er følelsen af fællesskab. 
Fællesskabet, der flytter fødderne
Klokken er blevet elleve. 30-årige Tor Fabian-Jessing er både træner og musklerne bag træningsfællesskabet. Han er uddannet fysioterapeut og har en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab fra Aalborg Universitet. Lige nu står han på en rampe med de to obligatoriske redskaber; højtaleren og megafonen. Med armene gør han tegn til, at deltagerne skal trække sammen.
“Vi skal have alle med,” siger han. “Glimrende. Så får vi lige lidt bounce på,” fortsætter han.
Deltagerne står helt tæt sammen og bevæger sig op og ned i små hop.
“Op med armene. Tag fat i naboerne. Vi nynner,” instruerer Tor Fabian-Jessing. Der lyder en kraftfuld nynnen fra gruppen, som ligger armene omkring hinanden. Lyden stiger hver gang, de hører trænerinstruktionen, “højere!” Der er ikke et eneste par løbesko, som står stille, mens lyden tager til i styrke.
“Godmorgen,” råber Tor Fabian-Jessing højt.
“Godmorgen,” svarer gruppen endnu højere.
Ekkoet smælder et par gange endnu, inden Tor Fabian-Jessing udbryder;
“Velkommen til Godsbanen!” og deltagerne hujer, klapper og giver highfives.
Blandt deltagerne er 49-årige Anita Dainese, som til daglig arbejder som sekretær. Hun har været en del af SICK Project i cirka tre år og er ikke i tvivl om, hvad det giver hende at være med.
“Det giver mig et fantastisk fællesskab og rigtig meget glæde. Noget af den glæde giver jeg videre til andre. Jeg kan næsten altid se, hvem der er nye, og jeg synes, det er fedt at kunne få folk til at komme igen, fordi de synes, det har været fedt. Man bliver altid taget fantastisk imod,” fortæller Anita Dainese.
En anden af dagens deltagere er 30-årige Daniel Gleesborg, som er medicinstuderende. Han har været med i SICK Project i snart to år. Også han føler stor glæde ved træningsfællesskabet.
“Det er ligegyldigt, hvilket humør man er i, når man kommer. Man bliver altid superglad og har en fed dag resten af dagen. Og så kommer man godt ind i ugen,” forklarer Daniel Gleesborg.
Det er kulturen omkring SICK Project, der er det centrale, fortæller træner Tor Fabian-Jessing.
“Aktiviteten gør, at folk møder op, men det er stemningen, relationerne og fællesskabet, der gør, at folk kommer igen. Kulturen omkring SICK Project er endnu vigtigere end selve træningen. Kulturen er, at vi krammer, giver mange highfives og råber sammen. Det kan virke skørt, men det er faktisk det, som det hele handler om,” siger Tor Fabian-Jessing.
Han forklarer, at krammene signalerer, at folk er velkomne uanset, om det er første gang, de er der, eller om de har været med mange gange før.
SICK på tværs af alder og fysik
Under træningen løber deltagerne i en enorm cirkel. Indimellem stopper de op for at slå sten-saks-papir om at lave forskellige øvelser, for eksempel armbøjninger og lounges. Nogle af deltagerne har store synlige muskler, et ungdommeligt udtryk i ansigtet og løber i et rask tempo. Andre har gråsprængt hår under fleecepandebåndet og løber i et lidt lavere tempo. Fælles for deltagerne er, at de alle udgør et led i cirklen. Det er netop mangfoldigheden blandt deltagerne, der gør SICK Project til et helt specielt træningsfællesskab, forklarer Tor Fabian-Jessing.
“Jeg er mere stolt af forskelligheden blandt menneskerne end selve antallet, som i gennemsnit tæller 150 hver gang. Deltagerne er både to-årige, 80-årige, folk, der har vundet OL-medaljer og folk, som ikke har lavet noget de sidste ti år. Den mangfoldighed ser jeg ikke særligt mange steder. Jeg synes, det er helt fantastisk, at de træner sammen. Vi træner altid i store cirkler, så ingen kommer førsteller sidst. På den måde er der ikke nogen, der bliver udstillet.”
SICK Project startede for fire år siden. Men første gang Tor Fabian-Jessing arrangerede træningen var det egentlig for sine fodbolddrenge i Skovbakken. Han syntes nemlig, at det var svært at holde sig i form, når vinteren fløjtede fodboldsæsonen af. Siden er der kommet mange flere folk til. Først var det unge atletiske mennesker, men så begyndte aldersspredningen, og den er fortsat lige siden. Men hvad er det egentlig, der driver Tor Fabian-Jessing til at trække i trænertrøjen hver evig eneste uge uanset vind og vejr?
“Det allervigtigste for mig er alle de smil, jeg får hver gang, jeg er her. I vores samfund smiler folk måske nogle gange lidt for lidt, men til SICK Project er man garanteret smil. Så det er faktisk det, der driver mig allermest. Og så får jeg jo også selv trænet,” siger han.
Derudover tilskriver han også SICK Project æren for sit job som konsulent ved DGI- og DIF -projektet ‘Bevæg dig for livet’, som har en vision om at få folk til at dyrke idræt og er støttet af Nordea-fonden og Trygfonden.
Gratis og uforpligtende fællesskaber scorer toppoint
Fællesskaber, som SICK Project, skyder op flere steder i bybilledet. Danskerne er vilde med at dyrke selvorganiseret idræt. Det forklarer Karsten Elmose-Østerlund, som er adjunkt ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU.
“Vi ved fra undersøgelser af danskernes idrætsvaner, at andelen, der dyrker selvorganiseret idræt, er større end både den andel, der dyrker idræt i foreninger og den andel, der dyrker idræt i fitnesscentre.”
Selvorganiserede træningsfællesskaber har den fordel, at de giver mulighed for at træne sammen med andre og samtidig få hverdagens kabale til at gå op, fordi man kan komme og gå, som man har lyst til.
“Flere studier peger på, at det for mange kan være svært at bevare motivationen til at dyrke motion, hvis ikke man har et fællesskab at gøre det i. Men det kan for nogle opleves som meget forpligtende at komme i en idrætsforening. Derfor er det bedre at have et socialt-medie-fællesskab, hvor de kan komme ind i et fællesskab i en periode, og så kan de melde sig ud alt efter, hvad der giver mening på forskellige tidspunkter i livet,” siger Karsten Elmose-Østerlund.
Fællesskaber som SICK Project er mere end bare kilometer i benene og træning af musklerne. Det er fællesskab – og fællesskab er vigtigt for os mennesker.
“Det giver rigtig god mening at søge fællesskabet på den her måde. Selvom vi taler om, at vi lever i en individualiseret tidsalder, har vi stadig brug for fællesskaber. Vi har mange forskellige typer af fællesskaber, og det vil sige, at vi kan have et fællesskab med dem, vi løber sammen med om søndagen, og så har vi et fællesskab med nogle gamle højskolekammerater. Så man går lidt ud og ind af de her fællesskaber i løbet af livet – og det her er jo ét tilbud blandt mange,” siger Karsten Elmose-Østerlund.
Efter en times træning står deltagerne igen tæt sammen med armene omkring hinanden. Træner Tor Fabian-Jessing instruerer dem i udstrækningsøvelser, mens ‘Pouls Krebs’-sangen ’Sådan nogen som os’ lyder kærligt fra højtaleren.
På Godsbanen er dagens oplevelse synlig i det svedige træningstøj, de glade ansigter og de store kram, der til sidst udveksles mellem deltagerne.
“Man er glad helt ind i sjælen,” siger deltager Anita Dainesebegejstret efter træningen og endnu en SICK søndag i Aarhus.
Om SICK Project
- SICK Project er et aarhusiansk træningsfællesskab, som træner hver søndag formiddag.
- Alle er velkomne hos SICK Project.
- Det er gratis og uforpligtende at deltage i træningen, som er en kombination afcardiotræning, styrketræning, crossfit og yogainspirerede øvelser.
- SICK Project har eksisteret i fire år.
- Manden bag SICK Project er 30-årige Tor Fabian-Jessing. Han er uddannet fysioterapeut og har en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab fra Aalborg Universitet. Til dagligt arbejder han som konsulent på projektet ‘Bevæg dig for livet’ af DGI og DIF.
- SICK Project har netop vundet homePrisen 2018, som belønnes med en præmie på 30.000 kroner. Derudover har Tor Fabian-Jessing været nomineret til prisen ‘Året ildsjæl’, som er stiftet af Aarhus Kommunes Kultur- og Borgerservice.