Ned ad en smal, afsides grusvej i Brabrand er en lille gruppe aarhusianere gået sammen om at skabe harmoni mellem byliv og natur. Fællesgartneriet Brabrand er det største af sin slags i Aarhus. På både friland og i to store drivhuse dyrker flere end hundrede medlemmer alt fra stedmoderblomster til chili og tomater. Men udover at være et sted, hvor man kan forsyne sig med økologiske afgrøder, er Fællesgartneriet også et sted, hvor man får nye bekendtskaber.
Tekst: Daniel Skinbjerg
Foto: Bibi Berge
Middagssolen kaster sit lys ned på drivhusets blanke ruder. Udenfor manøvrerer et kærestepar nænsomt mellem bedene med en trillebør, mens de nøje udvælger dagens råvarer. Og indenfor er bybønder i fuld gang med at pleje de afgrøder, der endnu ikke er modne nok til at blive plukket.
Selvom temperaturen i drivhuset er af tropisk karakter, forhindrer det ikke arbejdet i at blive udført. Tværtimod. For de mennesker, der er samlet herude i dag, handler det ikke om at få mad på bordet. Det er derimod fællesskabet, der får dem til at trække i arbejdstøjet og få sved på panden.
”Det er et helt specielt fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor man kan gro sit helt eget,” fortæller 50-årige Bente Christiansen, mens hun luger jorden i trækasserne i det store drivhus.
Fællesskab vigtigere end afgrøder
Bente Christiansen er en del af Fællesgartneriet Brabrand, et lille fællesskab ved Årslev Engsø uden for Aarhus. Udover at dyrke jorden, dyrker man her den fælles interesse. For nogle er det et tilflugtssted, og for andre er det et sted, hvor det sociale liv blomstrer.
Med et fællesskab som dette, kommer man tæt ind på hinanden. Man lærer noget og bytter frø og råvarer på kryds og tværs. Men mest af alt er det det hyggelige samvær, som trækker folk til.Bente Christiansen, bruger af Fællesgartneriet
”Hvis man virkelig har lyst til at nørde, er det her stedet,” siger 50-årige Bente Christiansen, der er kommet ved Fællesgartneriet i snart 4 år.
For hende er fordelen ved at være en del af fælleshaven klokkeklar. Man er en del af et fællesskab, hvor man kan være sammen med andre ligesindede om sin interesse.
Det kan hurtigt blive asocialt, hvis man render alene rundt blandt kartofler og tomater hjemme i køkkenhaven, mener hun.
”Med et fællesskab som dette, kommer man tæt ind på hinanden. Man lærer noget og bytter frø og råvarer på kryds og tværs. Men mest af alt er det det hyggelige samvær, som trækker folk til,” fortæller Bente Christiansen.
Hun pointerer, at der er en kæmpe tilfredsstillelse i at dyrke sine egne grøntsager. At det smager markant bedre, men samtidig langt fra betaler sig økonomisk. Det holder hende dog ikke fra at tage et smut forbi de vinduesbeklædte bygninger flere gange om ugen.
”Mest af alt er det bare sjovt at være her. Man forlænger feriesæsonen, og man kan komme forbi, selvom det er dårligt vejr,” tilføjer hun.
Guld i nedlagt gartneri
Mellem drivhusene, der ligger langs grusvejen, har naturen med tiden taget over. Udover de to drivhuse brugt af foreningen, står resten stille hen i scener, der med lidt fantasi henleder tankerne på Tjernobyl, med store græsbevoksninger, rustne stilladser og knuste ruder.
Med sine 2100 kvm indendørsarealer og 6000 kvm udendørs, er Fællesgartneriet Aarhus’ største fælleshave – og idéen til foreningen opstod netop, fordi mange af de gamle bygninger stod tomme, fortæller initiativtager Marie Kirstine Pilegaard, der tog første spadestik tilbage i 2013.
”Hele idéen opstod, da jeg vandrede forbi de tomme drivhuse. Her tænkte jeg, det kunne være interessant at samle nogle mennesker og dyrke jorden i området,” fortæller hun og fortsætter:
”Et stykke tid senere tilmeldte jeg mig en konkurrence ved Danmarks Radio, hvor vi fik masser af omtale. Ud af 800 andre ansøgere, så var jeg i finalen – og med ét blev det hele en realitet.”
Omtalen bar frugt – første år fik Fællesgartneriet 25 medlemmer. Og allerede året efter fordobledes antallet. I dag er mere end 100 aarhusianere en del af foreningen i Brabrand. Forklaringen på, hvorfor folk er begejstrede for fælleshaven, er Marie Kirstine Pilegaard ikke i tvivl om.
”Det er billigt og lettilgængeligt. Der er masser af plads i forhold til haverne inde i byen, hvor man måske har en lille kasse. Her er plads til at slappe af og få noget frisk luft,” fortæller hun.
Hun mener ligeledes, at fællesgartneriet yderligere får interesse fra dem, som ikke har mulighed for at købe en kolonihave nær byen.
”Man kan selvfølgelig få en kolonihave, men det koster måske en halv million kroner. Det her har folk råd til – både studerende og pensionister,” konstaterer hun.
Urban gardening på fremgang
At Fællesgartneriet er så populært, som det er, overrasker dog ikke Marie Kirstine Pilegaard. Urban gardening er oppe i tiden – og i fritiden søger flere og flere storbyboere ud af byen for at finde frirum i form af en kolonihave eller et lille stykke jord i en fælleshave.
I Aarhus er antallet af almennyttige haver steget stødt de seneste år. Med mere end 40 fælleshaver, har byen en af landets største koncentrationer af byhaverne. Alt i alt er der mere end 100 såkaldte urban gardens i Danmark.
Men selvom udvalget er stort, forsikrer Marie Kirstine Pilegaard om, at man skal være tidligt ude eller i hvert fald tålmodig. For der er knap nok plads til de mange interesserede.
”Efterspørgslen har været så stor, at vi næsten ikke har kunnet følge med. Jeg vil rent faktisk sige, at vi lige nu er alt for mange mennesker på alt for lidt plads,” siger hun.
Hun håber, at foreningen i fremtiden vil få et større areal at boltre sig på, efterhånden som flere støtter op om projektet. Indtil videre har Fællesgartneriet fået mere end en kvart million kroner i økonomisk støtte fra fonde, virksomheder og kommunen.
Offer for byudviklingen
Til trods for populariteten er Fællesgartneriet blevet uventet offer for byudviklingen. Grunden, som de mange nyttehaver ligger på, skal i fremtiden omdannes til nye boligbyggerier ned til Årslev Engsø, hvis det står til ejeren af grunden. Det ærgrer initiativtageren en smule.
”Det er synd, hvis det hele bliver revet ned. Der findes ikke lignende fælleshaver andre steder i Danmark, hvor man har mulighed for at få et stykke jord i et nedlagt gartneri,” siger hun og fortsætter:
”Man kan selvfølgelig bare flytte det hen til en anden mark, men vi vil nødigt miste vores drivhuse, der virkelig trækker folk til.”
Til trods for at placeringen er truet, er Marie Kirstine Pilegaard sikker på, at foreningen nok skal overleve i bedste velgående.
”Det ligger ude i fremtiden og er lidt usikkert. Vi prøver at finde en løsning – og i en eller anden form, skal vi nok blive her. Om end det bliver et andet sted i eller nær Aarhus,” forsikrer hun.
Idyl tæt på byen
Tilbage i drivhuset er Bente Christiansen fortsat i gang med at pleje sin have. Udstyret med havehandsker bearbejder hun jorden og gør klar til, at nye afgrøder skal sås. Hun peger lidt rundt og fortæller, hvad der allerede er på vej. Tomater, peberfrugter, chilier…
Selvom fremtiden lige nu er usikker for Fællesgartneriet, så er én ting sikker: At der bliver sat pris på fælleshaverne – især fordi de er placeret i idylliske omgivelser tæt på byen.
”Det er ærgerligt, hvis det skal flyttes. Det kan godt være, at der er nogle fælleshaver andre steder, men jeg så gerne, at det blev her. Man kan jo ikke bare flytte sin have,” siger hun og tilføjer, at Aarhus’ andre fælleshaver næppe har ligeså meget plads at boltre sig på.
”For at være ærlig, ved jeg ikke, hvor jeg ellers skulle komme, hvis jeg skulle have en lignende have. Det vil skabe en helt anden præmis, hvis det bliver flyttet,” afslutter hun.
Om Fællesgartneriet
- Det estimeres, at der på globalt plan er mere end 800 millioner mennesker involveret i urban farming. Man mener på samme tid, at cirka en femtedel af verdens afgrøder kommer fra de små landbrug.
- Aarhus har et utal af fælleshaver i både store og små størrelser – Ø-Haven, PIER 2 Haven, Driveriet og Byhaverne Aarhus Å er bare nogle af dem.
- Prisen på et jordlod hos Fællesgartneriet Brabrand er 250 kr. for 50 m2 og 1000 kr. for et stykke drivhus på 20 m2.
Anders Værge & Jazz Nord, 42 år, Selvstændig og kommunikationsansvarlig
Vi blev en del af Fællesgartneriet i Brabrand, fordi vi havde brug for et frirum. Vi har lejlighed i midtbyen, så vi har ikke egen have, og der kan det derfor være svært at komme tæt på naturen og alt det grønne. Herude er det afsides, selvom det er tæt på byen.
Nogle steder kan man selvfølgelig få en byhave, hvor man får en lille kasse eller et højbed. Men vi har brug for mere plads. Vi er lidt nogle bonderøve, så det handler om, at vi kan komme ud at sparke til nogle jordknolde i weekenden.
Det er et super fællesskab. Man kan sludre under kartoflerne samtidig med, at vi kommer ud og får noget frisk luft. Det er på samme tid rart, at man kan tage en puster i et lille åndehul som dette. Nu har vi haft to haver i snart to år – og vi kommer her gerne så ofte som muligt.
Bastian Bangly, 37 år, Kundeserviceleder
Det er helt fantastisk at komme her. Hvis man ikke har mulighed for at få en kolonihave, er det her den anden bedste løsning. Fællesgartneriet er et tilflugtssted, når jeg har behov for at stresse af. Hvor jeg kan luge lidt i jorden og bare lade tankerne flyve for at slippe for bekymringerne.
Det kan godt være, at man kan købe afgrøder, der er billigere eller smager bedre. Men bare idéen om, at man gør det hele selv, er lige mig. Jeg er hernede mindst en gang om ugen. Det er en af de fritidsinteresser, som jeg nok bruger mest tid på. Vi når knap nok at spise alt det, vi dyrker.
Det bedste ved fælleshaven er at komme ud og pille lidt i jorden. At få jord mellem neglene. Men også fællesskabet er en stor del af Fællesgartneriet. Der er en masse sociale arrangementer, og man kan sagtens komme herud og tage en sludder for en sladder, mens arbejdet står på.