Krydstogtskibene har fundet søvejen til Aarhus. I år kommer der over 70.000 gæster, og den rekord vidner om, at den jyske hovedstad for alvor er blevet et eksotisk rejsemål. Men hvordan er det overhovedet sket, at så mange krydstogtturister er endt under aarhusianske himmelstrøg?
Han ventede et vigtigt opkald. Det var nærmest alt eller intet. I tre år havde de knoklet for at få Aarhus anerkendt som krydstogtdestination. Men interessen fra udlandet var lunken. Godt nok havde skibe anløbet med gæster. Men ingen af de store rederier vendte tilbage. De trak blot på skulderen. At sælge noget, som kun få kendte til, var svært.
Derfor var VisitAarhus’ direktør Peer H. Kristensen ved at miste modet. Kunne idéen med krydstogtskibe overhovedet lade sig gøre? Var hele planen bare for vanvittig? Tvivlen voksede. Og udsigten til at skuffe byens forretninger og museer, der havde støttet projektet, var bekymrende realistisk.
Men så ringede telefon. Peer H. Kristensen tog den straks. Det var hans samarbejdspartner – kundedirektøren fra Aarhus Havn, Nicolai Krøyer. Han ringede fra Barcelona. Skæbnemødet med det store italienske krydstogtselskab, Costa, var netop slut. Det var nu, uvisheden skulle ophøre. Alt eller intet.
Turismen er en velfærdsskaber, og det er der nogen, der godt kan glemme.
”Jeg tror, vi er brudt igennem,” lød det fra Spanien. Peer H. Kristensen kunne ikke tro det. Et kraftigt sug i maven ramte ham. Og så jublede han. Så højt, at døren indtil hans kontor heldigvis var lukket. En kæmpe ordre var sikret. Barriererne til de store krydstogtselskaber var endeligt brudt ned. Aarhus var nu for alvor en krydstogtdestination.
Mange millioner
To år er gået siden telefonopkaldet. Dengang, i 2014, havde Aarhus omkring 25.000 krydstogtgæster på en sæson. I år forventes det, at 71.000 turister frem mod september vil stige af borde og besøge byen. Det er uden sammenligning det højeste antal krydstogtgæster nogensinde.
De tusindvis af flere besøgende kommer i første omgang byens butikker, museer, caféer og restauranter til gode. VisitAarhus estimerer nemlig, at hver enkelt krydstogtturist på én dag bruger omkring 600 kr., hvilket i år over en hel sæson bidrager til en ekstra omsætning for byens handelsliv på 40-45 mio. kr.
Den tocifrede millionforøgelse mærker de tydeligt hos handelsforeningen Aarhus City, fortæller direktør Claus Bech. Og ARoS oplever ligeledes, at antallet af gæster stiger betragteligt, når krydstogtskibene ligger i havnen, nævner museets marketingschef, Bettina Bach Nielsen.
Men den sejlende turismeform beriger ikke kun byens forretninger og kulturinstitutioner. Turismen samlet set skaber nemlig øgede offentlige indtægter i byen for en mia. kr. årligt. Det viser en rapport fra VisitDenmark udarbejdet for Aarhus Kommune i 2013. Det gør, at turismen er helt afgørende ikke blot for midtbyens handelsliv men for velfærdssystemet generelt, mener Peer H. Kristensen.
”Turismen er en velfærdsskaber, og det er der nogen, der godt kan glemme. En milliard kan godt betale nogle folkeskoleklasser,” siger han.
Sprogmekka på havnen
Bidraget til aarhusiansk velfærd er dog næppe noget, de tyske turister denne torsdag morgen tænker på. De har netop forladt den hvide kolos: det 113.000 tons tunge Costa Favolosa-skib og står nu som nogle af de første 2.900 passagerer ved havnens venteområde. Klokken har lige passeret ni.
Blikkene spejder nysgerrigt over mod Dokk1’s futuristiske former. ”Sehr schön,” lyder det betagende fra en ældre tysk kvinde. Flere lader til at have planlagt, hvad de skal se. ARoS, Den Gamle By og Moesgård Museum er de mest populære seværdigheder. Men enkelte busser skal også køre nogle af krydstogtgæsterne til Silkeborgsøerne og til Legoland. Fælles for alle er dog, at de skal være tilbage på skibet 17.30, hvor fortøjningerne kastes for at sejle videre mod København.
Tiden er derfor knap, og guider i gule veste udstyret med tjeklister og skrattende walkie-talkies begynder derfor at danne sig et overblik. Tyskerne har nemlig på kort tid fået selskab af franskmænd, spaniere og italienere, og i alt vil 38 andre nationaliteter myldre ud af skibet i den næste times tid.
Alligevel er der en rolig stemning blandt rygsækkene, sandalerne og kompaktkameraer. Folk er jo på ferie, og uden at mase begynder flere nu at stige op i de busser, der skal agere kollektiv limousinekørsel rundt om i byen.
Viljen drev værket
Mange af de tusindvis af gæster, der i løbet af sommeren spadserer hen over landgangsbroen og betræder aarhusiansk jord, ville formentlig aldrig være kommet, hvis ikke Aarhus havde valgt at gøre noget aktivt for krydstogtturismen efter 2010. Det fortæller VisitAarhus’ direktør, Peer H. Kristensen.
”Man skulle afgøre, om man ville det eller ej,” siger han og nævner, at krydstogtturismen var en oplagt mulighed for at gøre Aarhus mere international som by. Derfor dannede VisitAarhus sammen med Aarhus Havn et partnerskab og fik såkaldte krydstogtspecialister fra ind- og udland til at kigge på havnens muligheder. Én ting stod hurtigt klart: meget skulle gøres. En dedikeret, stor kaj til krydstogtskibene blev derfor etableret. Et velkomstareal med busholdeplads, turistinformation og kunsthåndværk tog form. Flere guider blev uddannet, og oplevelserne i Aarhus og omegn fik en granskning.
Samtidig startede over 100 salgsbesøg for Peer H. Kristensen og kundedirektøren for Aarhus Havn, Nicolai Krøyer. I England, Tyskland, Spanien og USA besøgte de alverdens rederier for at overtale dem til at prioritere Aarhus som ny krydstogtdestination i stedet for eksempelvis Oslo eller Göteborg.
”Jeg er drevet af at skabe resultater til Aarhus. Det er det eneste, der betyder noget i mit arbejde,” siger Peer H. Kristensen, der ikke vil gøre de årelange bestræbelser til en personlig skåltale eller et selvforherligende forretningseventyr. Han kan ikke lide at hive sig selv frem. Alligevel tror han, at vedholdenhed er en væsentlig årsag til, at 26 krydstogtskibe i år vælger at styre mod Aarhus – i modsætning til tre skibe i 2010.
”Rederierne mærkede efterhånden, at vi kom hver gang og var seriøse. Det var ikke bare to salgsfyre på en one shot-salgsturné,” fortæller Peer H. Kristensen. Samtidig giver han også kulturhovedstadsudnævnelsen en stor del af fortjenesten for det det aarhusianske krydstogts-boom.
”Mange barrierer forsvandt, da vi fortalte, at vi skulle være europæisk kulturhovedstad. Vi kunne pludselig snakke om tingene. 2017 blev en løftestang for os.”
Sydlandske tanker
Kortet over Den Gamle By bliver nøje studeret. Italieneren Claudio Giuliano på 55 år har netop passeret billetslusen og trådt over 200 år tilbage i tiden. Bindingsværkshusene med stråtag er et helt særpræget syn for ham, og den kulturelle forskel til hans hjemby Teramo på den italienske østkyst er pludselig stor. Men alligevel minder det middelalderlige Danmark ham om Italien.
”Rom er også et museum ligesom det her,” udbryder han forunderligt og trasker hen over brostenene med turistfolderen i hånden.
Han vidste intet om Aarhus, inden han kom hertil. Egentlig indrømmer han, at de norske fjorde var årsagen til, at han sammen med sin familie var taget på dette krydstogt. Men han kan lide at være i byen og få bekræftet, at Danmark er mere end Den Lille Havfrue, småkager og blonde mennesker.
”Livet virker til at være godt her. Danskerne er ligefremme, og her er ikke travlt.”
Nede ved søen stopper familien Giuliano op. De vil tage et billede af vandmøllen ligesom nogle spaniere ved siden af med selfie-stænger. Normalt betragter italienerne Danmark, Norge og Sverige som det samme, fortæller han.
”Men vi taler næsten aldrig om Danmark,” griner han højtlydt i en spøg og vender blikket mod kameraet for at tage billedet.
Egen-eksotisk
Omtalen af Aarhus og Danmark sker, hvis ikke hjemme i Claudio Giulianos Italien, så til gengæld i USA. Tidligere i år strøg Aarhus nemlig ind på en 13. plads på The New York Times’ liste over 52 steder, som ”man skal besøge i 2016” – højere placeret end byer som Dublin, Barcelona og Sydney. Og rejseforlaget Lonely Planet kårede ligeledes Aarhus som denne sommers næstmest oplevelsesværdige destination i Europa – foran sværvægteren Venedig på tredjepladsen.
Den internationale anerkendelse – ikke blot fra medierne men også fra krydstogtselskaberne – har allerede gjort, at Peer H. Kristensens krydstogtambitioner for 2017 er nået: 35 skibe ser ud til at stoppe i Aarhus med samlet 85.000 passagerer. Ambitionerne vokser derfor, og turistdirektøren lægger ikke skjul på, at rederiet Royal Caribbean Cruise Line og dens masterflåde med den amerikanske overklasse som kunder, ville være en drømmekontrakt at underskrive. Skridtet mod det mål tager han henover sommeren, når ham og Nicolai Krøyer igen drager mod USA med salgsmapper og østjysk forretningstæft.
På havnen er mange af krydstogtgæsterne ved at vende tilbage til Costa Favolosa. Nogen opholder sig sågar allerede på skibet, hvor de iført badetøj og i skyggen af gule parasoller står og kigger ud over byen. Jyllands hovedstad er måske mere eksotisk, end vi egentlig går og tror?