Modstandskvinden og den udskældte skole

Den er blevet hængt ud. Og den kan få folks sind i kog. Ikke desto mindre ligger den her endnu. Tovshøjskolen. Her har alle elever indvandrerbaggrund, hvilket har fået politikere og eksperter til at ville lukke skolen. Men en stålfast, gråhåret dame står i vejen. Hvorfor tror skoleleder Aase Nielsen på noget, andre dømmer til at fejle?

Der er ikke noget særligt over de røde institutionsmursten og den grå skolegårdsasfalt. Men årgangsbillederne i indgangsområdet vidner om, at noget er anderledes. Tovshøjskolen i Gellerup er den eneste af Danmarks 1.290 folkeskoler, hvor alle elever har en anden etnisk baggrund end dansk. Til marts har situationen været sådan i to år.

Trods den særstatus vil skolens leder, Aase Nielsen, ikke gøre skolen til noget særligt. Tværtimod. ”Vores elevgrundlag er et billede af vores skoledistrikt ligesom alle andre skoledistrikter. Hvis man hele tiden laver historien om, at vi er så specielle, bliver vi også anset for at være anderledes. Og i virkeligheden gør vi det samme som de andre,” siger hun.

Snakken om skolelukning de senere år er derfor helt forkert ifølge den 57-årige skoleleder. Det ærgrer hende personligt. Men frustrerer hende også fagligt: ”Vi ved noget om det her område. Det er godt, at skolen er her, fordi vi har nogle bestemte kompetencer og erfaringer i at håndtere mennesker, som har det svært.” Hun mener, at en lukning ville skade sammenhængskraften i området.

”Folk bor her. Folk har et liv her.”Udfordringerne har nuancer
Men Tovshøjskolen bør lukke. I hvert fald ifølge visse eksperter og politikere. Folkeskoler, hvor over halvdelen af eleverne er tosprogede, kæmper nemlig blandt andet med lavere karakterer og dårligere trivsel, lyder kritikken. Og der er noget om snakken. Faglig og social mistrivsel rammer oftere elever på folkeskoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra 2015 udarbejdet af Undervisningsministeriet og Ugebrevet A4.

Jeg kigger ikke på skolerne ud fra etnicitet. Det siger i bund og grund intet om, hvad børnene kan. Jeg kigger på den faglige opgave, skolen har som mål at skulle nå.Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge i Aarhus

Tovshøjskolen er her ingen undtagelse. Ud af de 1.238 folkeskoler, der er med i målingen, indkasserer skolen en henholdsvis 1.191.- og 824.-plads, når det kommer til social og faglig trivsel. Men undersøgelsen rummer også nuancer. For eksempel ligger skolen på en betydelig bedre 458.-plads, når det kommer til ro og orden i undervisningen. Og elever på skoler, hvor over 20 procent af børnene har indvandrerbaggrund, har generelt større lyst til at lære, viser samme undersøgelse.

Det bekræfter Aase Nielsen i, at folk tager fejl, når de snakker om tosprogede som én samlet gruppe. ”Vores børn skal ikke opfattes som ’dem der’, hvor man på forhånd er sat i en kategori. De er jo danske elever og er født i Danmark. Vi er nødt til at se mere på de sociale udfordringer i stedet for bare at sige tosprogede,” forklarer hun.

Forsidestof er meningsløst
Fra sit kontor på skolen fortæller Aase Nielsen, at kritikken efterhånden er blevet et grundvilkår på en skole som hendes. Men hun har lært at leve med folks løftede pegefingre, dybe panderynker og den til tider dårlige omtale, når overskrifter har lydt: Danmarks dårligste folkeskole. Den hårde medfart er ikke altid lige konstruktiv, mener hun.

”Jeg er ked af, at vi er endt der: at vi sætter vores skoler på forsiden af avisen ud fra en rangliste. Man bliver ikke bedre af at komme på forsiden, og lærerne får ikke mere mod på at undervise. Evalueringerne skal bruges professionelt, så vi kan fokusere på at lave god skole,” siger hun.Lavt snit er et sejt træk
Ikke desto mindre er karaktergennemsnittene for landets folkeskoler frit tilgængelige. Og de viser, at en 9.-klasseselev, der går ud af Tovshøjskolen, har et snit på 5,1. Et tal, der er hele to karakterpoint lavere end gennemsnittet for kommunen og på landsplan. Og generelt falder karaktererne med 0,7 point, når over halvdelen af eleverne på en skole er tosprogede. Det skyldes, at eleverne i ringere grad motiverer hinanden, da deres svage sociale baggrunde får en selvforstærkende effekt ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2011.

Der er en løbende, positiv udvikling. Så jeg vil ikke lukke skolen, heller ikke frede den, men følge den. Der er store udfordringer på skolen, det vil jeg ikke negligere. Men de formår at skabe nogle resultater, og der er bred politisk opbakning i byrådet til den.Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge i Aarhus

Skolelederen erkender, at Tovshøjskolen nok aldrig kommer til at få førstepladsen i karaktergennemsnit. Men der sker forbedringer, og Aase Nielsen fastslår, at folk også må være realistiske og se præstationerne som en lang udvikling på linje med, hvad ens egen familie har været igennem.

”Hvis forældrene er analfabeter og på overførselsindkomst, så er min drøm for vores børn, at de som minimum bliver selvforsørgende. Allerhelst ved hjælp af en uddannelse. Det er første skridt. Så ved jeg, at de vil have en drøm for deres børn om, at de skal få en uddannelse,” siger hun.

Fordommene er farlige
Ude på gangen er der frikvarter. Når skoledagen om nogle timer er forbi, er der ikke lang vej hjem. Stort set alle af de 300 elever bor nemlig i Gellerupparken lige ovre på den anden side af vejen. Et område, der foruden at være Danmarks fattigste, også er forbundet med mange fordomme. Dem mærker Aase Nielsen på skolen, når nogen for eksempel virker bange, første gang de besøger stedet. Andre bliver derimod positivt overrasket.

”Selv går vi ikke med skudsikre veste,” forsikrer hun ironisk. Men hun mener fordommene mod området overordnet har nogle alvorlige konsekvenser. ”Vi er blevet et land, hvor vi har historier om hinanden, men vi har meget lidt kendskab til hinanden. Det er skræmmende,” anfægter hun.

Hun forsikrer, at eleverne lærer om danske værdier. Noget, kritikere ellers har hævdet, ikke er tilfældet. ”Vi er en dansk folkeskole med kristne danske traditioner. Vi har adventskrans, vi har Lucia, vi holder jul, vi afholder valg. Og vi kommer ud af skolen, så vores børn ser alle de ting, der skal ses i Aarhus og omegn. Vi er så bevidste om, at vi skal åbne dørene.”

Så skolen lukker ikke. Dørene står åbent.

Løsninger fra rådmanden

• Eksterne bestyrelsesmedlemmer i form af erhvervsfolk bør indsættes i skolebestyrelsen.
• De ældste klassetrin får pensionerede erhvervsfolk som mentorer, der kan rådgive om praktikpladser og uddannelse.

 

---