Viden fra Aarhus: Laura Møller Dombernowsky taler flydende kinesisk og har i perioden 2011-2013 boet i landets politiske hovedstad Beijing af flere omgange. I hendes ph.d.-afhandling gør hun os klogere på værdier i den kinesiske journalistik. Hun understreger, at en mere nuanceret viden om Kina er uundværlig i vores internationale virkelighed, hvor landet mod øst, bliver en større magtfaktor dag for dag.
Vil du fortælle lidt om dit forskningsområde?
Laura Møller Dombernowsky: ”Jeg har i min forskning arbejdet med at forstå journalistikkens vilkår i Kina. Normalt hører vi meget om den kinesiske censur og kontrol af medierne, men hele systemet er mere nuanceret end som så. I min afhandling har jeg undersøgt, hvordan journalistens rolle bliver forstået i Kina. Jeg har set på, hvordan den kinesiske ambition om at uddanne journaliststuderende til at blive ansvarlige professionelle, som er loyale over for partilinjen, kommer i konflikt med målet om at forbedre kinesiske mediers troværdighed.
I 1980’erne iværksatte Kina økonomiske og administrative reformer, og universiteterne blev genåbnet efter Kulturrevolutionen. Journalistik dukkede op som et nyt fag på flere og flere universiteter op gennem 1980 og 1990erne.
Man kan selvfølgelig spørge sig selv om, hvorfor et styre, der ikke er baseret på demokrati, ønsker en professionel journaliststand? Tidligere undersøgelser har fokuseret på, om en professionalisering af journalistikken i Kina ville lægge pres på partistaten og sætte gang i demokratiske reformer.
Undersøgelserne var inspireret af, at kinesiske medier i løbet af 1980’erne og 1990’erne bragte reportager om social ulighed og mennesker, der på den ene eller anden måde kom i klemme i systemet.
I dag kan man sige at selvom journalisternes vilkår er forbedret væsentligt siden Mao-tidens Kina, så har opblomstringen af undersøgende journalistik i 1990’erne ikke medført demokratiske reformer i Kina.
Hvad viser din forskning om kinesisk journalistik i dag?
Laura Møller Dombernowsky: ”Helt konkret har jeg i min forskning undersøgt, hvilke værdier Det officielle journalistforbund og kinesiske journalistuddannelser opfatter som positive. Det blev hurtigt tydeligt, at man i Kina belønner journalistik, der fokuserer på værdier som samhørighed og stabilitet, samt journalistik som formidler kinesiske synspunkter, der ellers har mødt kritik i Vesten.
Hvor danske journalister typisk ser deres vigtigste opgave som vagthunden, der kigger magthaverne over skuldrene og passer på de svageste i samfundet, kan man sat på spidsen sige, at en vigtig journalistisk værdi i Kina er at skabe samhørighed i samfundet og bakke op om etpartipolitikken.
Derudover har jeg talt med 41 journaliststuderende, mens jeg opholdt mig i landet i tre perioder fra 2011 – 2013. Det blev her tydeligt, at mange af de unge journalister, da de kom ud på arbejdsmarkedet, følte sig skuffede over de muligheder, de havde for at bedrive ordentlig journalistik. De var forberedte på, at direkte kritisk journalistik af magthaverne ville være vanskeligt. Men de var overraskede over, hvor vigtigt det var for deres arbejde at bevare det gode forhold til kilder i for eksempel embedsværket, og her er der altså tale om et helt andet magtforhold kilder og journalister imellem, end det vi kender fra Danmark.
Derudover er journalistik i Kina et job uden mange muligheder for at avancere i sin karriere, og lønniveauet forbliver nogenlunde det samme, uanset hvor mange år man har været i branchen. Mange af de unge journalister i mit studie havde derfor en karriereplan om, at hvis de ikke var blevet redaktør på et medie, inden de fyldte 30 år, så ville de finde en anden karrievej.
Konkluderende kan man sige, at Kina ikke nødvendigvis udvikler sig i retningen af et demokrati, og at en professionalisering af journalistikken i landet ikke nødvendigvis skaber mere autonomi. Journalistikkens rolle er snarere konstruktiv i den forstand, at den skal støtte staten og partiet i at afdække problemer og skabe løsningsforslag.”
Hvad har været dine største udfordringer?
Laura Møller Dombernowsky: ”Rent fagligt har det givet mig udfordringer, at jeg skulle undersøge en udvikling over år. Det var et langstrakt studie, og jeg skulle i starten skrive nogle artikler uden at vide, hvad der ville ske de næste år. Samtidig var der en usikkerhed i, at jeg skulle stole på, at de kinesiske informanter ville tale med mig igen, og det gav selvfølgelig en konstant usikkerhed og nervøsitet, hvor jeg måtte bero mig på at have is i maven og se tiden an.”
”På det personlige plan har én af mine største udfordringer været selve arbejdsvilkårene som forsker på humaniora. Man sidder meget alene og analyserer og skriver. Det passer egentlig dårligt til den måde, jeg arbejder på som person. Jeg nyder meget at kommunikere med andre og have kollegaer tæt på.”
Hvorfor er din forskning relevant for andre aarhusianere?
Laura Møller Dombernowsky: ”Interesserer man sig for journalistik generelt, så er det her selvsagt væsentligt. Men jeg synes også, at emnet er væsentligt for den almindelige dansker og aarhusianer, som interesserer sig for omverdenen. Kina er jo et meget vigtigt land i verden – både nu og i fremtiden. Det danske samarbejde med for eksempel kinesisk handel bliver blot større og større, og Kina er også en central spiller for Danmarks udenrigspolitiske rolle. Derfor er det yderst vigtigt, at vi får mere information om Kina, så vi kan forstå den kinesiske udvikling samt nuancere den debat, vi har omkring Kina.
Et helt aktuelt eksempel på hvordan Kina påvirker Danmark, ser vi netop nu, hvor det kinesiske aktiemarked rasler ned. Det har en direkte indflydelse på det danske aktiemarked, og jeg tror, at den usikkerhed som danske aktionerer ofte har over for det kinesiske marked også bunder i mangel på viden. Kina er generelt utrolig dårlige til at forklare omverdenen, hvorfor de gør forskellige ting, og jeg tror og håber, at min forskning kan være et skridt på vejen til at forstå den store og vigtige spiller, som Kina er internationalt i dag. Om man interesserer sig for det eller ej, så har Kina, både nu og især på sigt, stor indflydelse på vores liv her i Danmark.”
Serie: Viden fra Aarhus
I Aarhus Panoramas nye portrætserie stiller vi skarpt på nogle af byens forskningstalenter, som producerer vigtigt viden – men som vi desværre sjældent hører om. Serien ”Viden fra Aarhus” tager dig med ind bag Aarhus Universitets gule mursten og gør os alle klogere på naturen, kroppen samfundet og kunsten.
Laura Møller Dombernowsky, ph.d
- BA i Kinastudier fra Aarhus Universitet med supplering i samfundsfag fra Københavns Universitet
- Ph.d fra afdelingen for Asien studier på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet med afhandlingen ”Becoming Professional: Competing Values and Standards of Chinese Journalism”.
- Har opholdt sig samt studeret i Kina i tre forskellige perioder fra 2011-2014.
- 31. år. Gift og har et barn på to år. Taler flydende kinesisk.
- Er fra 1. januar 2016 ansat som Informations Asienkorrespondent.