At cykle på den afmærkede mountainbikerute i Marselisskoven får pulsen op på den sjove og udfordrende måde. Nybegyndere er der god plads til.
Af Henrik Lomholt Rasmussen
Foto: Troels Haahr
En let hånd på bremserne og ned i fart før svinget. Nogle småsten sprøjter op, da cyklen skrider lidt ud. Så skal der trædes i pedalerne for atter at få knald på. Pludselig går turen ud over en lille afsats. I få øjeblikke svæver cyklen i fri luft, inden den med et bump rammer stien, hvorpå det går videre ned ad bakken hen over trærødder, mudderpytter og løse grene.
At køre på Sporet, en afmærket mountainbikerute i Marselisskoven, får pulsen op på den sjove og udfordrende måde. Det erfarer Aarhus Panoramas udkørte medarbejder en solrig søndag formiddag i oktober på en tur med Aarhus
Mountainbikeklubs motionshold. Blandt de ti øvrige ryttere er Sofie Jeppesen. ”Det er en fed måde at røre sig på. For samtidig med, at man cykler, skal man hele tiden være koncentreret, holde øje med forhindringer og se at komme forbi dem. Der sker konstant noget nyt,” siger Sofie Jeppesen, mens vi i slalom mellem buske og træer suser hen ad en nogenlunde jævn skovsti.
Kæden hoppede af
Solstriber skinner ned mellem træernes blade og skaber et på én gang sløret og smukt lys. Uden varsel må nydelse af naturen vige for nærvær ved det bratte møde med en stejl nedkørsel. Efter at have drønet, bremset og snoet sig ned af skråningen er Sofie Jeppesen klar til at fortælle om sin grund til at bruge cyklen til andet end indkøb i Netto og transport til og fra biologistudiet på Aarhus Universitet.
”Jeg er hesterytter, dyrker crossfit og kan godt lide at holde mig i form. Da jeg en dag så nogle mountainbikere køre et løb, tænkte jeg ’Det ser fedt ud. Nu skal det være!’ og købte en brugt cykel til 1.400 kr. Mere havde jeg ikke råd til,” fortæller Sofie Jeppesen. Hun er på sin tredje tur med Aarhus MTB efter at være blevet medlem af foreningen ved et uheld.
”På en tur i skoven var min kæde hoppet af. En mand, som også var ude at cykle, hjalp mig og fortalte mig om klubben. Den lød som et godt og hyggeligt fællesskab, hvor man samtidig kan få en bedre køreteknik,” siger den 23-årige kvinde. Sine evner på en mountainbike får hun på dagens tur udviklet af Henrik Vindshøj, træner i Aarhus Mountainbikeklub, som står for at give kurser i teknisk kørsel.
Vekslende held og elegance
En af kørelektionerne finder sted ved en kort, men stejl bakke, som enten kan forceres ad et smalt spor eller via et par trin dannet af træstammer. ”Når man skal opad, skal man sætte sig frem på sadlen og læne kroppen ind over cyklen, så den ikke stejler.
Trinnet forceres ved først at løfte forhjulet op over det. Det gør man ved at flytte vægten lidt bagud og træde i pedalerne. Så flytter man sig igen forover og fjerner vægten fra baghjulet, så det kan komme over trinnet, eventuelt ved at løfte let i pedalerne, hvis man har klikpedaler,” forklarer Henrik Vindshøj og overlader scenen til sine medkørere.
En efter en pisker vi i laveste gear op ad skråningen med vekslende held og elegance. En enkelt gang må jeg vride cykelskoene ud af klikpedalerne, stå af og trække det sidste stykke, inden turen fortsætter ad en mindre stejl stigning og ned igen til foden af bakken.
Om bag sadlen
Efter at have gennemkørt rundturen fire gange er det tid til at øve nedkørsel. Her skal vægten lægges bagest på cyklen. Faktisk i en sådan grad, at den ideelle placering består i, at man – med et godt greb om styret, fingrene på bremsegrebene og fødderne på pedalerne – hænger bag sadlen og næsten får masseret bagdelen af bagdækket. Det virker. Uden det store besvær lister jeg cyklen ned over stok samt sten og kan fortsætte rundturen.
”Mountainbikekørsel handler ikke kun om at fræse derudad, men kræver også teknisk kørsel. Den øver vi os ofte i på motionsholdet. For mens man hurtigt kommer i form, tager det lang tid at få styr på teknikken. Den gør det nemmere at køre ad svære spor og nedsætter risikoen for styrt og skader,” forklarer Henrik Vindshøj undervejs mod Ymers mave.
Bag navnet, der er hentet fra en jætte i den nordiske mytologi, gemmer sig en sektion af mountainbikesporet med betegnelsen ’Meget teknisk svær’. Efter en stejl opkørsel går turen hen over en 10 meter lang træbro og videre hen til en stejl nedkørsel. ”Her kan I enten tage sporet til venstre, som ender i et skarpt sving, eller det lige højrespor med tre trin. Husk at sidde godt tilbage på cyklen. Længere nede kommer et par hop,” siger Henrik Vindshøj.
Tabte 14 kilo ved at cykle
Flere af os gennemkører Ymers mave et par gange for at få begge valgmuligheder med, inden det går videre mod Kamelen; en dobbeltbakke med stigningsgrader, der giver sved under cykelhjelmen. Kamelens nabo hedder Karrusellen og viser sig at være en snurrig nedtur. Videre går det ad nærmest ukendte stier. For hvor er vi egentlig henne? I det grønne et sted syd for Aarhus. Meget mere ved jeg ikke, selv om jeg har løbet mange kilometer i Marselisskoven og cyklet gennem den ad asfaltvejen et mindre hav af gange.
”Den fornemmelse kender jeg fra dengang, jeg begyndte at køre mountainbike for tre år siden. Der var al min opmærksomhed også rettet mod at cykle,” siger Peter Nørdam, en af søndagens medcyklister, som i takt med erfaringen har fået overskud til både at orientere sig og nyde naturen.
”På den måde svarer det efterhånden til at gå en tur. Forskellen er bare, at man på en mountainbike kommer meget længere omkring og får set mere. Og så tabte jeg 14 kilo i løbet af de to første år, jeg kørte,” konstaterer den 58-årige aarhusianer, hvis faste køremakker er hustruen Trine Nørdam.
Anderledes samvær
Parret meldte sig ind i Aarhus MTB efter at have kørt soloparløb i et år. ”Det er en sjov og anderledes måde at være sammen med andre på. Nogle er jeg kun på fornavn med, og jeg ville dårligt kunne kende dem uden cykelhjelm. På den måde spiller det ingen rolle, hvem man er. Og ud over fælleskørslen kan man lære en masse om vedligehold af cyklen på klubbens teknikkurser,” påpeger Peter Nørdam.
Til højre i synsfeltet dukker Moesgaard Museum pludselig op. Et besøg er der ikke tid til, for nu står den på Singletracket; en to kilometer lang nedkørsel, som siges at være Danmarks længste. Nedturen slutter ved Skovmøllevejen, der med asfalt som underlag fører op til Moesgaard Museum.
Det i alt 25 kilometer lange mountainbikespor fortsætter nogle kilometer længere mod syd til Fløjstrup Skov, men vi triller hjemad. 15 kilometer blev det til. Plus ømme ben, en glubende appetit og stor lyst til at komme helt i skoven på to hjul igen. 