Er det rigtigt, at kongerne stod og vinkede fra balkonen på det hvide palæ på Lille Torv? Og passer det, at det var spanske soldater, der byggede det gule pakhus på Pustervig? Det sidste har du måske hørt, hvis du har siddet og nydt en øl på torvet, mens blikket vandrede over på Skumhusets bygning.
Af Søren Bitsch Christensen
Det er i al fald rigtigt, at de to bygninger engang var en del af samme købmandsgård, selvom deres rene arkitektoniske linjer ikke leder tankerne hen på den typiske købmandsgård i bindingsværk. Faktisk hørte der en tredje bygning til – den lave bygning, hvor Lampefeber i dag har forretning i Badstuegade 1. En overgang var naboen til Skumhuset – der hvor Cafe Jorden i mange år har ligget – også en del af komplekset.
16.000 flasker på brandudsalg
Det hvide palæ blev opført af købmand, justitsråd Harboe Meulengracht i 1816. Han holdt brandudsalg, da han forlod sin hidtidige forretning i Vestergade. Han havde vist gjort en del i glasvarer, må man antage, når man læser den annonce, han indrykkede i Stiftstidende:
Da bliver i min Bopæl paa Vestergade bortsolgt pr. offentlig Auction: 25 Kister Fensterglas, 15 Dito Fensterglasruuder, 8 Kurve Kronglas, 15 Kister Kronglasruuder, 125 Dito Amerikanske Ruuder, 20 Dito Taffelglas, 2 Dito Apothekerglas, 2 Dito forskellige Slags Ølglas, Viinglas, Punchglas, Blækhuse, Urtepotter … 16.000 forskellige Slags Bouteiller. Conditionerne erfares paa Auctionsstedet. H. Meulengracht.
Hvordan er det så med pakhuset? Det er fra 1809 og i den fineste barokstil. Meulengracht fik det bygget, før han fik råd til den store bygning på Lille Torv. Det var de økonomiske krisetider under Napoleonskrigene, der satte en kæp i hjulet. Han var ellers en handelsmand i den store stil med egne skibe. Hans både sejlede til Brasilien, og fra andre af sine skibe lod han fange hvaler og hvalroser i Polarhavet.
Det hvide palæ med søjler
Klassicismen var kommet til provinsbyen Aarhus fra hovedstaden, og søjlerne på det hvide palæ har stået der fra begyndelsen. Det hører måske til i afdelingen for unyttig viden, men det var de fineste søjler i byen, indtil banegården i 1862 blev udstyret med søjler af samme kvalitet. Palæet blev moderniseret mellem 1840 og 1860, sikkert af den nye købmand i huset, J.U. Gerdes. Det var også ham, der satte balkonen på facaden. Nu fremstod huset i empire.
Heltinden i 1864
I 1864 var Aarhus indtaget af tyske tropper, og den øverstkommanderende general Vogel von Falckenstein lod sig indkvartere i byens fineste hus. Købmand Gerdes’ kone var tyskfødt, og generalen ventede sig en gæstfri modtagelse.
Det fik han ikke. Constance Gerdes var blevet dansk af sind, og hun lod en dreng spankulere rundt med en tysk soldaterhue. Da generalen viste hende den ære at give hende et fotografi af sig selv, rev hun det i stykker og smed det i kakkelovnen.
Så fik byen en ny heltinde, og ryet nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de som andre kongelige før dem ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.
Gerdes gik fallit i 1870. De gjorde så mange købmænd dengang, og hans ejendele blev sat på auktion:
Foruden en smuk Beliggenhed og herskabelig Beboelsesleilighed har han et fortrinligt Pakhuus, egnet for en Korn, Colonial eller anden større Forretning.
Men passer det?
Er det så korrekt, at de kongelige vinkede fra balkonen, og spanske soldater byggede pakhuset? Det første er ikke rigtig til at sige, og det andet, ved vi nu, passer ikke. Derfor kan de godt have benyttet pakhuset, for bystyret skulle forsyne dem med alle tænkelige ting, mens de opholdt sig i byen i 1808 og ventede på at invadere Sverige sammen med den danske hær. Det var dengang, de tog ramsløgene med til Riisskov og boede i Spanien, altså gaden der fik navn efter dem.
Det kan også være, at det er noget, jeg har hørt, mens jeg sad og fik en kold fadøl på Pustervig og kiggede på det forunderligt smukke gule pakhus