Til sommer bliver Aarhus’ fjerde klimaplan offentliggjort, og dermed tages endnu et skridt mod visionen om en CO2-neutral by i 2030. Men hvad går sådan en klimaplan lige ud på – og hvor langt er vi fra målet? Læs med, og bliv lidt klogere på, hvorfor og hvordan Aarhus kæmper for klimaet.

Det er morgen i Aarhus. Du træder ud ad din hoveddør. Der er ingen bilstøj. Ingen stank af benzin. Ingen udstødningsgasser. Ingen CO2. Kun lyden af fuglefløjt samt synet af en lind strøm af cyklister og lydløse el-transportmidler. Ej at forglemme den usynlige energi, så grøn som forårets friske græs.

Ovenstående scenarie er endnu ikke sandt. Men det bliver det, hvis Aarhus’ klimaindsats lykkes.

Siden 2007 har Aarhus Kommune arbejdet frem mod et CO2-neutralt Aarhus. Klimavision 2030, hedder ambitionen, og henviser dermed til det år, hvor målet er sat til at være nået. Tre klimaplaner har indtil videre hjulpet byen på vej, og til sommer kommer den fjerde. Klimaplan 2016-2020.

Men én ting er en vision om CO2-neutralitet. En anden er virkelighed. Og det kan være en virkelig udfordring at forstå, hvordan Aarhus skal nå sit mål om blot 14 år.

For mange elementer er i spil på vejen mod et CO2-neutralt Aarhus. Et er grøn transport. Cykler samt el- og brintbiler. Noget andet er bæredygtig energi. Bæredygtigt byggeri. Fremtidens industri.

Alle fire punkter er indsatsområder i den nye klimaplan 2016-2020, der i høj grad bygger videre på målsætninger fra den tidligere klimaplan 2012-2015. For det tager tid at ændre vaner. Både for en hel by og for den enkelte borger. Derfor er det vigtigt, at den nye klimaplan får aarhusianerne til at forstå, hvorfor det er en god idé at kæmpe for klimaet.

”Med den nye klimaplan arbejder vi på en strategi, der kan række længere end bare til 2020. Byrådets ambition om CO2-neutralitet i 2030 har været en rigtig god driver, men problemet er, at det er på én gang både forsimplet, men også meget teknisk i forhold til at få aarhusianerne til at forstå, hvad der skal til, for at vi når i mål. Derfor vil vi beskrive den store fortælling og forklare, at der er en gevinst ved at gå forrest som by, når det handler om klima,” siger Henrik D. H. Müller, der er projektchef ved Klimasekretariatet i Aarhus.

Et transformeret samfund
Gevinsten har blandt andet at gøre med den internationale klimaaftale, der var et resultat af COP21 i Paris sidste år. Hvis den globale temperaturstigning skal holde sig under 2 grader, som aftalen lyder, er det estimeret, at det kræver investeringer i grøn omstilling for rundt regnet 10 billioner kroner om året på verdensplan, forklarer Henrik D. H. Müller.

Hvis vi vil bevare vores samfund, er vi nødt til at gøre noget.Henrik D. H. Müller, projektchef Klimasekretariatet

”Det er ufatteligt mange penge. Og nogle af de ordrer skal Aarhus gerne have fat i.”

Han fortæller, at Danmark i øjeblikket ligger i toppen på verdensplan, når det kommer til produktion af cleantech – en betegnelse for produkter inden for eksempelvis vedvarende energi, energibesparelse og miljøvenlighed.

”Vores virksomheder ligger enormt stærkt i det felt, og derfor har vi i vores klimaplan stort fokus på at understøtte udviklingen sammen med virksomheder og fremme eksporten af grønne løsninger,” siger Henrik D. H. Müller.

Men Aarhus’ store klimafortælling handler også om andet end økonomisk gevinst, uddyber han:

”Det, vi har gang i, er jo i virkeligheden en transformation fra det fossilafhængige samfund til et samfund, hvor al energi stammer fra vedvarende energi. Lige nu er samfundet bygget op på brug af energi- og råstofdepoter, som vi smider enten på lossepladsen eller ud i atmosfæren, når vi er færdige med dem. Og det vil gå fint i noget tid, men på et eller andet tidspunkt slipper de her depoter op. Så hvis vi vil bevare vores samfund, er vi nødt til at gøre noget. Det handler ikke bare om at holde den globale temperatur nede, men om at det her er et nødvendigt skridt for Aarhus.”

Et af de første skridt er allerede taget. I klimaplan 2012-2015 var én målsætning at skabe mere fossilfri energi, altså energi fra eksempelvis sol, vind og biogas. Og det er lykkedes. Når kulden sætter ind til november i år, starter Aarhus Kommune op i et nyt stort halmværk på toppen af Lisbjerg. Herefter er det slut med at fyre med kul i Aarhus. Fjernvarmen bliver CO2-neutral, og 95 procent af byens borgere får grøn varme.klimaplan_cykelby_aarhus_panorama4Fordele for den enkelte
Derudover er den lille fortælling også inkluderet i klimaindsatsens store fortælling. For visionen om et CO2-neutralt Aarhus er ikke en opgave, Aarhus Kommune kan løse alene. Det kræver, at både virksomheder og borgere engagerer sig i sagen.

Derfor skal den nye klimaplan give den enkelte aarhusianer en forståelse for, hvordan han eller hun selv kan drage fordel af at tænke klimaet ind i hverdagen.

”Det skal handle om mere end bare at støtte klimaet. Der er selvfølgelig nogle, der er idealister, men de fleste handler, som de gør, fordi der er personlige fordele ved det. Derfor vil vi med den nye klimaplan fortælle, at det handler om fordele frem for begrænsninger. En elbil eller en cykel hverken forurener eller støjer, og på den måde kan du være med til at skabe en bedre by for både dig selv og dine medmennesker,” siger Henrik D. H. Müller.

Ét af de tiltag, der skal få den enkelte borger til at involvere sig i Klimavision 2030, er Aarhus Cykelby. Et projekt, som handler om at få aarhusianerne til at gribe cyklen frem for bilen – særligt de aarhusianere, som bor uden for Ringvejen.

Projektet blev i 2007 tildelt 50 millioner kroner til realisering af en række indsatser i en cykelhandlingsplan. Planen består af i alt syv punkter, herunder blandt andet sammenhængende cykelrutenet, fremkommelighed, parkeringsforhold og kombinationsrejser. Midlerne er foreløbigt brugt på blandt andet kampagner samt etableringen af en supercykelsti, der fra 2017 skal løbe fra Lisbjerg over Skejby til Aarhus C.

Derfor vil vi med den nye klimaplan fortælle, at det handler om fordele frem for begrænsninger.Henrik D. H. Müller, projektchef Klimasekretariatet

Hovedformålet er at få pendlerne på motorvej E45, som skal på arbejde i enten Skejby eller Aarhus C, til at tage cyklen en del af vejen, fortæller Pablo Celis, der er projektchef i Aarhus Cykelby.

Derfor bliver der ved Lisbjerg bygget en såkaldt supertransitterminal, hvor man som pendler kan parkere sin bil, snuppe en pendlercykel – eller sin egen – og cykle de sidste par kilometer ind til Skejby. På den måde undgår man kø på motorvejen og får samtidig en portion frisk luft. Og regner det? Ja, så kan man i stedet tage Letbanen, der fysisk løber ved siden af supercykelstien.

”Vi er ikke ude på at omvende folk til at være enten cyklister, bilister eller kollektivister. Det handler om at få folk til at træffe det rigtige valg på den pågældende dag. Hvis solen skinner, kan du tage cyklen, og hvis det regner, kan du benytte dig af bil og Letbanen. Du skal vælge det, du vil. Vi stiller bare alle muligheder til rådighed,” forklarer Pablo Celis.

Klima eller ej
Selvom det naturligvis er en fordel for klimaet, hvis flere aarhusianere vælger den tohjulede frem for bilen, så er det andre faktorer, der vægter højest for Pablo Celis:

”Det er ikke klima, der er grunden til, at jeg vil have flere til at cykle. Det handler primært om at skabe bedre velvære for byens borgere. Mindre trængsel, mindre luftforurening, mere sundhed. Det at cykle skal give aarhusianerne mentalt overskud til at fungere bedre i hverdagen, og samtidig skal det reducere trængslen i midtbyen, så vi får et mere roligt byliv. Dét vægter rigtig højt,” forklarer han og glæder sig derfor over, at cykeltrafikken fra 2010 til 2014 er steget med næsten 20 procent.

Klimaet er dog stadig, hvad Pablo Celis kalder en positiv ”følgevirkning.” Den kommende supercykelsti skal for eksempel overdækkes fra Lisbjerg til Skejby, så der er plads til solceller på taget.

”På den måde kan du komme tørfodet frem, og vi kan producere grøn energi, der giver strøm til blandt andet belysningen på cykelstien,” uddyber Pablo Celis.

Aarhus Cykelby har dog flere projekter i støbeskeen. En ny cykelhandlingsplan kommer på banen i år, og selvom indsatsområderne er de samme som ved den tidligere plan, er det nu andre punkter, der bliver sat særligt fokus på. Eksempelvis cykelparkering. I 2017 får aarhusianerne derfor glæde af et stort cykelparkeringshus ved banegården med plads til 2000 cykler.klimaplan_cykelby_aarhus_panorama3Grøn transport
Cyklisme skriver sig under et projekt fra den tidligere klimaplan 2012-2015, nemlig ”Smart Mobilitet,” der helt overordnet handler om adfærdsændringer: Flere aarhusianere skal bruge cyklen og den kollektive trafik. Her hører også den kommende Letbane til, der som det første kollektive transportmiddel i Aarhus kører på el.

”Smart Mobilitet” fortsætter som en del af den nye klimaplans indsatsområde ”Grøn transport,” der ifølge Henrik D. H. Müller er én af klimaindsatsens største udfordringer.

For den grønne transport handler om andet og mere end adfærdingsændringer. Ét punkt er byvækst. Når Aarhus vokser i størrelse, skal byens transport vokse i effektivitet, så transportbehovet mindskes. For eksempel ved at anlægge offentlig transport, der gør afstanden mellem hjem og arbejde kortere, forklarer Henrik D. H. Müller.

Det handler primært om at skabe bedre velvære for byens borgere. Mindre trængsel, mindre luftforurening, mere sundhed.Pablo Celis, projektchef Aarhus Cykelby

Et andet punkt handler om teknologiudskifting og brændselsvalg. Den fossile brændsel skal erstattes af vindmøllestrøm.

”Udfordringen her er, at vi i Danmark igennem årtier har arbejdet målrettet med energioptimeringer af bygninger, men ikke af transport. Nu er vi jo desværre det første land i verden, der har indført afgifter på elbiler, så vi skal lige finde ud af, hvordan vi klarer skiftet,” forklarer Henrik D. H. Müller, der dog ser positivt på fremtiden.

”Elbilerne skal nok komme. Teknologien er bare ikke helt konkurrencedygtig endnu,” siger han.

Enkelte tiltag mod mere grøn transport er dog allerede søsat. Byrådet har sat penge af til en testlinje for en elbus i midtbyen, ligesom Teknik og Miljø i Aarhus Kommune den 21. januar leaser ti brintbiler i et tre-årigt forsøg samt åbner byens første brinttankstation ved Transportcentret i Årslev. Fælles for brint- og elbiler er, at de begge kører på vedvarende energi og dermed er et grønt alternativ til benzin og diesel.

Et ambitiøst mål
Men også de resterende indsatsområder i klimaplanen – bæredygtigt byggeri, bæredygtig energi og fremtidens industri – har stor betydning for, om klimavisionen lykkes.

Den ambitiøse vision, som Henrik D. H. Müller kalder den.

”Målet om CO2-neutralitet i 2030 har gjort, at Aarhus Kommune hele vejen igennem har skulle stå på tæer. Men det er også den ambition, der har gjort, at vi fra november får CO2-neutral fjernvarme,” siger han.

”Vi ved ikke, hvad der vil ske af teknologispring, nu hvor alle verdens lande er enige om at arbejde for den grønne omstilling. Men jeg tror, der stadig vil være en rest CO2 tilbage i 2030. Hvis målet skulle være nået med den levetid, som bilerne har, skulle alle biler solgt fra nytår have været elbiler. Så der skal ske noget radikalt, hvis Aarhus skal nå helt i mål. Men omvendt, så ville vi ikke være kommet så langt, som vi er nu, uden klimaplaner og en ambitiøs vision. For der er jo ikke meget udfordring eller udvikling i at sætte mål, du nemt kan nå.”

 


 

INDSATSOMRÅDER I KLIMAPLAN 2016

”Grøn transport” bygger på flere punkter. For det første ”Smart Mobilitet,” der handler om adfærdsændringer, cyklisme og kollektiv transport. For det andet klog byvækst, der sikrer, at byens transporteffektivitet vokser og transportbehovet falder i takt med byen. For det tredje teknologiudskiftning og brændselsvalg, hvor blandt andet benzin- og dieselkøretøjer skal erstattes med modeller, der kører på brint og el.

”Bæredygtigt byggeri” handler om at få nedbragt energiforbruget i nybyggeri ved blandt andet at bruge de rigtige materialer, genbruge så meget som muligt og lade bygninger selv producere energi, for eksempel ved brug af solceller.

”Bæredygtig energi” tager skridtet videre fra den tidligere klimaplan 2012-2015, hvor det var et mål at gøre energien grøn. Det lykkes til november, når fjernvarmen bliver CO2-neutral, men dernæst skal energien også blive bæredygtig. Det betyder blandt andet, at strømmen skal bruges, når den er tilgængelig og billig – altså når vindmøllerne snurrer, og solen skinner.

”Fremtidens industri” er et helt nyt indsatsområde, der tager fat i de industriprocesser, hvor produktionen i høj grad bruger energi, som ofte er baseret på olie. Den energi skal gerne erstattes med el og biomasse.

”Erhvervsudvikling og medborgerskab” handler om at skabe innovative partnerskaber mellem lokale virksomheder, vidensinstitutioner og kommunen samt understøtte eksport og øget viden om den grønne omstilling.

”Vores grønne arbejdsplads” handler om Aarhus Kommune som virksomhed, og hvordan den selv kan arbejde mod CO2-neutralitet.

 


 

5 GØR DET SELV-RÅD TIL ET BEDRE KLIMA

Fra projektchef Henrik D. H. Müller:

  • Tag cyklen.
  • Køb en elbil frem for en benzin- eller diselbil.
  • Ejer du et hus eller en lejlighed, og skal du renovere, så få i samme ombæring lavet en energigennemgang. Der er gode tilskudsmuligheder, for eksempel i form af et grønt håndværkerfradrag.
  • Brug færre ressourcer og genbrug i stedet.
  • Spis mindre kød – det koster i drivhusgasser.