Ulrik Myrtue fandt sin inspiration hos sin storebror, der var graffitikunstner. Her kom han med ud og fik lov til at se sin bror lave tags og store malerier. Kunsten lå fjernt fra ham dengang, da hans familie ikke brugte særlig meget tid på hverken gallerier eller kunstmuseer. Han tænker stadig tilbage på dengang, selvom der gik flere år, før han selv begyndte at lave kunst. Trods inspirationen fra sin bror er det dog ikke graffitikunsten, som er blevet Ulrik Myrtues måde at udtrykke sig på.
Det er det lilla joggingsæt, der fanger blikket i mødet med Ulrik Myrtue. Bagpå sættet er der et af hans egne kunstværker, med billedet af et skelethoved, som han sælger som rygmærker. Han er som revet ud af 80’erne, og det er netop det udseende, han føler sig bedst tilpas med. Han er helt sin egen, og det viser han både med tøjstilen, men også i de forskellige udtryk, som hans malerier har.
Den aarhusianske kunstner Ulrik Myrtue har for nyligt droppet studierne for at blive fuldtidskunstner. Det besluttede han, da han arbejdede på gaderne i Rotterdam for at få inspiration og skabe netværk. Han fortæller sin historie, imens han sidder hjemme i sin egen stue, der er fyldt med store og små værker af både ham og hans medkunstnere i Aarhus.
”Jeg har flere gange tænkt over, om jeg skulle forsøge at leve af min kunst, men først nu er der mulighed for det.” Ulrik Myrtue fortæller, at han nu har mulighed for at leve af at være kunstner ved at sælge sine kunstværker og T-shirts. Derudover har han blandt andet lavet et stort vægmaleri for natklubben Shen Mao på en stor væg ved et fodboldstadion. Han har også i længere tid samarbejdet med caféen Street Coffee i Jægergårdagade, hvor han udstiller flere af sine værker og leverer speciallavede T-shirts.
”Det er meget federe at udstille på en café. Det er et sted, hvor folk kommer igen mange gange, og hvor de slapper af og hygger sig.” Det står i kontrast til normale udstillingssteder som gallerier, som Ulrik Myrtue ikke mener er lige så uformelt og inspirerende. Han vil have, at beskueren nyder kunsten uden at skulle være i nogle fastlagte og forudbestemte rammer.
Den institutionelle vej
I første omgang ville Ulrik Myrtue gerne gå den officielle vej, men kom desværre ikke ind på Det Jyske Kunstakademi. Tankerne havde ledt ham hen på at skulle søge ind på akademiet igen, men blev i stedet trukket i en anden retning. Fordelen ved sådan en institution forestiller Ulrik Myrtue sig er, at ”der er godt tid til at koncentrere sig om kunsten. Det kan dog blive en ulempe, at kunsten bliver for ensartet.”
Mødet med Det Jyske Kunstakademi og historier fra nogle af de studerende, som han kender, har gjort, at han er gået sine egne veje. Det har formet ham til den såkaldte gadekunstner, han er i dag. Ved at gå sine egne veje, har han også selv kunnet bestemme, hvilken slags kunstner han vil være. Det gør også, at han ikke mener, man skal dømme kunstnere ud fra deres baggrund, og hvilken skole de kommer fra. Han vil i stedet have, at folk kigger på den kunst, han laver, og danner sig et billede af ham som kunstner på den måde. Han vil ikke placeres i en bestemt boks som kunstner, og det har vejen udenom kunstakademiet hjulpet ham med.
Kunsten
På gulvet i Ulrik Myrtues stue ligger et stort stykke hvidt papir, som han, i nogle gange ubehagelige stillinger, tegner sine mønstre på. Det skal blive til et af hans nyere og større værker. Ulrik Myrtue er en alsidig kunstner, der både maler og tegner billeder, laver vægmalerier, promoverer sin tøjstil og laver t-shirts:
”Det er meget umiddelbart, og det jeg har lyst til at lave, det er det, jeg synes ser godt ud.” Han arbejder meget med de abstrakte former i sin kunst, men en gang i mellem kommer der nogle kendte former, såsom hans værker af en hovedløs kat eller et skelethoved.
”Jeg er meget fascineret af dyr, mest insekter og dyr, der bor ude i naturen. Husdyr er ikke så interessante. Det er formen, der ser fedt ud, og ikke så meget hvad der ligger bagved motivet, såsom katten.”
Udover malerier og tegninger af mønstre og katte, som er hans mere velkendte værker, har Ulrik også udforsket andre udtryksformer:
”Jeg har tidligere lavet skulpturer, men gør det ikke lige for tiden. Jeg har noget ler, som jeg gerne vil bruge til noget, men ideen er ikke helt på plads endnu. Jeg har svært ved at holde mig til en ting. Der er mange nye projekter hele tiden. Jeg har ikke tålmodighed til at fordybe mig i en ting i længere tid ad gangen. Året byder derfor også på keramik i min kunst.”
På Ulrik Myrtues Tumblr side, skriver han på engelsk: ”My works can only truly be art, when they are not in my custody anymore.” Det handler om, at så længe kunsten er hjemme hos kunstneren, er der ikke nogle, der ser dem. De skal ud at hænge hjemme hos folk, på caféer eller ude på gaden. Ulrik Myrtue fortæller, at når han har flere malerier, som han ikke kan bruge eller ikke vil sælge, sætter han dem på gaden, så folk kan tage dem: ”Det betyder meget for mig, at min kunst bliver set, og at det ikke bliver gemt væk.”
For Ulrik Myrtue skal det ikke handle om at investere i kunsten, men det skal i stedet handle om, at man kan lide den kunst, man køber, og at man værdsætter det arbejde, der ligger bagved.
”Mange unge kunstnere finder et galleri eller én, som kan få dem frem, ligesom en manager for musikere.” Det vil Ulrik Myrtue dog ikke, han vil hellere selv skabe sin egen vej, da han siger, at ”det er fedest, hvis kunstneren selv er mere med”.
Det betyder meget for mig, at min kunst bliver set, og at det ikke bliver gemt væk.
Livsstil og tøjstil
Ulrik Myrtue lavede i 2013 en udstilling, hvor der var fokus på hans egen tøjstil. Inspirationen til udstillingen, er hans fascination af 80’erne og 90’erne. Han finder tøjet i genbrugsforretninger eller på gaden, hvor der ligger storskrald. Det er hans måde at vise, at hans livsstil hænger uløseligt sammen med hans kunst. Plakaterne til udstillingen af Ulrik Myrtue blev ikke underskrevet, men det var derimod noget, som publikum selv skulle opsøge.
Det har han dog lagt bag sig, og i dag lægger han i stedet et dagligt billede eller eller en video op på sin Instagram og Tumblr. Her fortæller han om sin hverdag, viser et af sine nye værker eller giver inspiration, som han har fundet, videre til hans følgere. Han synes, det er vigtigt, at man ser kunstneren bagved kunsten, og derfor lægger han hverdagsvideoer eller billeder op, hvor man kan se, hvad han laver. Det er ikke længere for at blive kendt, at han gerne vil have, folk ser, hvem der laver kunsten, det er derimod for, at folk kan se, at kunstneren og kunsten hænger sammen.
De sociale medier og kunsten
”Jeg fortæller andre om min kunst”, da der er en tendens til, at kunstværker er hemmelige, og det er Ulrik Myrtue imod.
Ulrik Myrtue bruger tit storskrald til sin kunst og ved at bruge ting på gaden til at lave kunst, når han kun ud til nogle få mennesker, der går forbi, og dermed kan man bruge Instagram for at kunsten, når ud til endnu flere. Instagram har før været alt for pænt, folk lagde kun pæne billeder op, og det går Ulrik Myrtue imod:
”Det skal ikke se perfekt ud,” og derfor piller han sig selv ned og lægger satiriske videoer op for at vise, at man kan bruge sociale medier til noget andet end at vise den pæne version af sig selv.
Han bruger Instagram til at promovere sin kunst, men også til at søge inspiration fra andre kunstnere, eksempelvis fra udlandet. Han vil også vise, at der sker nogle fede ting i Danmark:
”Alle de aktiviteter man laver, kan man ikke umiddelbart mærke giver noget. Men det er vigtigt at huske, at det kommer senere, hvis man lægger nok energi i det.”
Ulrik Myrtue er meget passioneret omkring kunstnere i Aarhus, og han opfordrer stærkt til, at flere af de aarhusianske kunstnere kommer frem og viser deres kunst. Han skal selv i gang med et nyt projekt i Aarhus og håber at involvere flere aarhusianske kunstnere i det. Det er lang tid siden, at der er lavet gavlmalerier, og det vil Ulrik Myrtue gerne gøre noget ved:
”Jeg sætter mig nogle mål, og i år vil jeg gerne lave et stort væg/gavl maleri i byen.” Han vil gerne samarbejde mere med de akademiske fag eller studerende, som kan være med til at formidle kunsten. Det store gavlmaleri er målet for 2016, og her kunne det være fordelagtigt at lave et samarbejde med flere kunstnere og andre fagpersoner. Der er startet et initiativ igennem Aarhus Billedkunst Center, hvor kunsthistorikere møder kunstnere. Det håber Ulrik Myrtue, at der bliver mere af, så man i Aarhus kan lave flere større projekter. Næste projekt er at udstille i et forladt hus i Aarhus, hvor Ulrik får et helt rum, som han kan dekorere med sin egen kunst – det løber af stablen i februar måned. Her vil man kunne finde nogle af hans karakteristiske værker, hvor mønstret er et af de mere kendte. Senere vil han også arbejde med at lave et manifest med andre kunstnere, som en kommentar til kunstscenen:
”Det betyder meget for mig at dele mine tanker, det er mere end malerier, der ligger mig på sinde, og jeg mener, at jeg kan være et forbillede for andre på den måde, jeg gør tingene på”.
2016 byder tydeligvis på mange flere overraskelser fra Ulrik Myrtue i de aarhusianske gader, man skal bare huske at kigge op og holde øje.