Storsmilende charmerer han sig ind i folks hjerter. For Tobias Hamann er sød som sukker. Hele Danmarks Bagedyst-Tobias. Det er sådan, vi kender ham, men bag glazen er der mere end chokolademousse og flødeskum. I 2014 døde morfaren, Ali Hamannm, der var kendt for sin karriere som hypnotisør og sin ekstravagante livsstil, men også for sin dom for voldtægt. Og som barnebarn står Tobias Hamann uafklaret tilbage. Med ønsket om at inspirere verden omkring sig, at videreføre morfarens virke som hypnotisør og at se sin familiefortid i øjnene, er der flere lag i Tobias Hamanns historie end dem, vi umiddelbart kender ham for.

Tekst: Mari-Louise Pedersen
Foto: Mads Christensen

 

 

 

Farven blå er kendetegnet ved at have en beroligende effekt på psyken. Måske er det derfor, at Tobias Hamanns soveværelse er malet i en dyb kongeblå, og derfor hans beklædning i dagens anledning er koordineret i selvsamme farvetone. Roligt bliver mødet med Kage-Tobias, der med en åben dør tager imod os i sin lejlighed i Aarhus centrum. Med valget mellem chokolade med smag af gin eller hampefrø starter fortællingen om en Tobias Hamann, som vi umiddelbart ikke kender fra DR.

Jeg gider ikke at falde tilbage på noget. Jeg vil falde fremad.Tobias Hamann om uddannelse og livsvalg

Eventyret startede i Silkeborg, hvor han trygt voksede op i en kernefamilie fyldt med kærlighed og frihed til at drømme stort. Som seksårig besluttede Tobias Hamanns familie sig for at tage et halvt år ud af kalenderen, før han startede i skole, købte et folkevognsrugbrød og kørte sammen til Tyrkiet. Udlængslen og nysgerrigheden på, hvad der gemmer sig ude i verden, fik han ind fra barndommen, og efter sin gymnasietid på Silkeborg Gymnasium greb han muligheden for at udforske den.

”I min opvækst var der tryghed udover alle grænser, og jeg tror altid, jeg har tænkt, at det ikke kan passe, at verden er sådan her. På mine rejser fandt jeg ud af, at der er så mange andre måder at anskue livet på, og det var befriende at vide, at de regler, man troede var universelle og gjaldt for mennesket, slet ikke holdte. Der er ikke nogen form. Man skal finde sin egen form,” fortæller han om en tryg opvækst, der har betydet, at han har haft modet til at gå efter de ting, som han brænder for fremfor at søge sikkerheden.

For efter 4,5 år med rejser rundt i verden forsøgte han sig med studielivet på Aarhus Universitet, men faldt aldrig til i hverdagen som studerende. Sikkerhedsnettet i en kandidatuddannelse valgte han fra for at stå ansigt til ansigt med de chancer, der bød sig.

“Jeg har slet ikke lyst til, at der er noget at falde tilbage på, for så har jeg ikke ryggen mod muren i forhold til at vælge i livet og gå op i det, jeg kaster mig over. Jeg gider ikke at falde tilbage på noget. Jeg vil falde fremad,” fortæller han og erklærer udtrykket: ”At have noget at falde tilbage på”, som en fortælling, der sætter handlekraften i stå. Ungdomstrodsig har han fundet sin egen måde at gøre tingene på ved at dedikere sig til det, som fanger hans interesse.

Dedikeret til drømmene
Rystende hænder, svedige håndflader og ord, der ikke kommer ud over læberne. Fokuseret til første eksamen i gymnasiet fik Tobias Hamann minus tre. For fokus var hverken på hinduisme eller kristendom til den religionseksamen, men derimod på lærerinden, som Tobias var forelsket i. For første gang opdagede han, hvor stærk en nysgerrig kraft, han har, og hvordan han dybt fokuseret kan udelukke alle andre tanker fra lige nøjagtig det, der fanger hans interesse.

”Det var både et wakeupcall og en åbenbaring. Jeg er dygtig til det skærpede fokus, men det kan også være en hæmsko, fordi jeg bliver grebet af det, og kan ikke lade være med at gå med det. Det skinner igennem i alt, hvad jeg gør. Går jeg med det, så handler alt om det, og så kan jeg ikke lige ordne noget med venstre hånd samtidig.”

Jeg har en større mission, som jeg altid tænker på, når jeg siger ja eller nej til noget. Jeg vil gerne inspirere folk og bringe drømme ind i deres liv. Hvorfor ikke leve et drømmende virkeligt liv? For mig er det er sådan, livet er, og sådan, jeg ser mit eget liv. Tobias Hamann om dedikationen til at inspirere

Dedikationen er et gennemgående tema i alt, hvad Tobias Hamann sætter sig for. Det gælder både nu og i tidligere henseende. Med hårdt arbejde og dedikation satsede han alt på Den Store Bagedyst i 2014 og vandt overbevisende, hvilket sidenhen viste sig at blive springbrættet til et større publikum. I dag forsøger han ikke kun at inspirere dem, der er omkring ham, men har gjort en levevej ud af det ved både at holde foredrag og generelt leve et liv, hvor han sigter mod stjernerne og satser stort.

”Jeg har en større mission, som jeg altid tænker på, når jeg siger ja eller nej til noget. Jeg vil gerne inspirere folk og bringe drømme ind i deres liv. Hvorfor ikke leve et drømmende virkeligt liv? For mig er det er sådan, livet er, og sådan, jeg ser mit eget liv. Så længe de ting, jeg laver, kan inspirere nogen eller opfylde nogle drømme hos nogen, så opfylder det også en drøm for mig,” forklarer han om den måde, han anskuer livet på, hvor drømme og eventyr vægter højere end en tryg fremtid.

Fra Jylland til Los Angeles
Foran Tobias Hamann står to paller placeret ovenpå hinanden, en mikrofon og 250 forventningsfulde gæster blandt publikum, der alle er spændte på at høre, hvad Bagedyst-Tobias har at fortælle. Scenen er sat på en græsplæne i et telt i Jylland, og så er det bare at gå i gang. Presset. Men Tobias Hamann performer efter eget udsagn et af hans hidtil bedste foredrag. Han er bedst der, hvor det kræver mest af ham, og han skal arbejde hårdest for det.

”Jeg er god til at løse de opgaver, hvor jeg er presset. Jeg går i et andet mode, og det er både lidt skræmmende men også fedt at vide, at jeg kan klare det, når jeg står der,” forklarer han om en anden side af sig selv, hvor perfektionen bliver sat til side for at lære tingene på den hårde måde, ved at kaste sig ud i det.

På samme måde rejser han ud i verden og mærker, hvordan de trygge rammer forsvinder for så at stå på egne ben og være i det. Og en af mange erkendelser har været, at finde ud af, hvor lille og ubetydelig man som menneske er for verden, og i den erkendelse lære, at sætte pris på det, man får givet. For eventyr betyder også afkald, og selvom perfektion er et omdrejningspunkt i mange aspekter af Tobias Hamanns liv, indrømmer han også, at det er umuligt i alle henseender.

”Jeg tror, at man bliver nødt til at gøre op med sig selv, om man skal bygge på sine relationer, eller man skal opleve noget, som man kan bidrage til sine relationer med. Man kan ikke få det hele og både være en trofast ven, som ens venner altid kan komme til, hvis man også vil udsætte sig selv for eventyr, inspireres og leve ustruktureret. Jeg har nok bare erkendt, at det er sådan, det hænger sammen, og at det er okay ikke at være perfekt i alle henseender.”

For Tobias Hamann er det vigtigt at have levet et eventyr, og han tror på, at lysten til at sætte i et lavere gear og lade hverdagen blive mere struktureret nok skal komme på et tidspunkt. Og selvom han dette efterår har været mere i Danmark og været tættere på en hverdag, end han har været i mange år, har han stadig været ude og smage på verden. Det er både blevet til en sponsoreret tur til Sydamerika og en længere rejse til USA, hvor han uddannede sig til hypnotisør på Banyan Hypnosis Center i Los Angeles. Under forløbet var han på optagelser til en DR-dokumentar omhandlende uddannelsesforløbet samt hans forhold til sin morfar, hypnotisøren Ali Hamann.

Fascination og foragt
En 20’er bryder vandoverfladen i den blå-turkise pool og synker. Helt til bunden falder den. Endnu et plop lyder fra en ny 20’er, der ligeledes synker mod bunden, og sådan forsætter det. Efterfølgende plasker vandet fra en barnekrop, der i et hovedspring ivrigt dykker ned efter de mange 20’ere, som reflekterer sollyset på bunden. Det er morfaren, Ali Hamann, der henslængt kaster mønterne til børnebørnenes store begejstring. Manden, der ikke giver en 5’er til slik, men giver 500 kroner. Ham, der køber for 25.000 kroner fyrværkeri til sin egen fødselsdag og giver børnebørnene en pony eller en revolver i hånden, bare lige så de kan prøve den af. Han var sensationen og omdrejningspunktet. Han drak ikke kaffe og spiste vaniljekranse, som så mange andre bedsteforældre, men i stedet kørte han over for rødt i en Mercedes og levede livet lidt mere ekstravagant end de fleste. Ali Hamann, der ikke er blandt familien længere, men med en fængselsdom har efterladt en familie i splittelse, og Tobias Hamann både uafklaret og søgende efter den anerkendelse, som han aldrig nåede at få. Et forbillede og en morfar, han både elsker og fordømmer.

Jeg kan mærke, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre af den kærlighed. Jeg ved, at han ville forstå min måde at tænke på og ikke se den som egoistisk, kynisk eller besynderlig. Han ville bare hylde den.Tobias Hamann om sit forhold til morfaren Ali Hamann

”Han overraskede mig altid og tog mig med i sin succes. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage ham med ud og vise noget af det, som jeg har lavet. Og give ham noget kærlighed. Det fik han ikke så meget af,” siger Tobias Hamann om morfaren, som han mistede, før han rigtig nåede at lære ham at kende, for Ali Hamann interesserede sig ikke for små børn, og før Tobias Hamann kunne nå at vise ham sin egen succes, var han væk, da han i 2014 under optagelserne af den Store Bagedyst gik bort.

”Jeg kan mærke, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre af den kærlighed. Jeg ved, at han ville forstå min måde at tænke på og ikke se den som egoistisk, kynisk eller besynderlig. Han ville bare hylde den.”

For at placere den kærlighed et sted er hans interesse for morfarens virke vokset, og Tobias Hamann er gået i sin morfars fodspor og har taget hypnotisøruddannelsen på Banyan Hypnosis Center i USA. En ting er interessen for selve hypnosen, og en anden ting er forståelsen af, hvordan hypnosen har præget morfaren. For Ali Hamann var en kontroversiel mand, som mange har og havde en mening om, da han i 1980’erne blev anmeldt og dømt for blufærdighedskrænkelse og voldtægt i hans hypnotisørpraksis i Silkeborg. En dom, som han nægtede sig skyldig i.

At se skyggesiderne i øjnene
”Hele den her verden med hypnosen. Jeg ved ikke om den skabte ham, eller han skabte den, og det har været et led i min fascination. For mig handler det om at erkende skyggesiderne i mit liv for at se vejen og lyset i det. Hvis man ikke er bevidst om skyggesiderne i sit eget og sin families liv, så tror jeg ikke, at man kan være den bedste version af sig selv og få maksimalt ud af det, man er blevet givet.”

For mig handler det om at erkende skyggesiderne i mit liv for at se vejen og lyset i det. Hvis man ikke er bevidst om skyggesiderne i sit eget og sin families liv, så tror jeg ikke, at man kan være den bedste version af sig selv og få maksimalt ud af det, man er blevet givet.Tobias Hamann om at se skyggesiderne i øjnene

Med den erkendelse har Tobias Hamann søgt aktindsigt i sagen fra 1980’erne for at mærke sorgen og hadet på egen krop og bruge det til at komme videre. Men også for at være den, der kender sin egen historie bedst og ikke skulle høre om den fra andre, som da han i 4. klasse for første gang blev bekendt med sin morfars historie i et spørgsmål i ”Hvem-vil-være-millionær”-spillet. For hans mor havde gjort et unikt stykke arbejde i at beskytte børnene og rejste sig fra sandheden om sin far ved at tage afstand fra det og i stedet skabe et trygt liv for sine egne børn. Med stor respekt for sin mors formåen har det alligevel været nødvendigt for Tobias Hamann selv at kende til hele sandheden.

”For at skabe en dyb personlighed med integritet, tror jeg at det er vigtigt, at man bliver bevidst om de gode og dårlige ting, så man ikke bare bliver en mellemvare, der glatter det hele ud,” fortæller han og tager en tår af sin coca-te, mens han kigger skævt til diplomerne fra Banyan Hypnosis Center.

En forestilling af virkeligheden
Langt væk fra tilbud i Netto og regnvejrsdage i Danmark ligger Banyan Hypnosis Center under varmere himmelstrøg i Los Angeles i USA. Her undervises der i hypnose i gamle konservative bygninger med tunge, mørke møbler og autoritære undervisere, der kigger strengt over brillekanten, hvis en studerende spørgende rækker hånden i vejret under underviserens talestrøm. Herfra tog hypnoseeventyret form, og det blev langt mere end blot et værktøj, som Tobias Hamann fik med hjem.

For selvom hypnoseinduktion eller armkatalepsi, hvor man får folk til at tro, at de ikke kan løfte deres arm, er sjovt, så er det ikke kun gimmicks, Tobias Hamann har fået med fra uddannelsen. For som så mange gange før, søgte han at udfordre sig selv og stå på egne ben, og han tog derfor rejsen til USA. For her havde han ikke gavn af at være et halvkendt ansigt og kunne ikke drage fordel af at være barnebarn af en Danmarkskendt hypnotisør. På den måde blev rejsen både en test af egne evner og en måde at finde afklaring i mysteriet om hans morfar for at finde ud af, hvordan hypnosen havde haft indflydelse på ham som menneske.

For som Tobias Hamann forklarer, arbejdes der i hypnosen med menneskets forestilling og virkelighed. To ting, han mener, hænger uløseligt sammen. I arbejdet med forskellige patienter gik det op for ham, at forskellen mellem de to ting kan være meget lille, og at menneskers virkelighed handler om, hvad de har valgt at putte ind i den. Med den erkendelse så han, at han som hypnotisør kan hjælpe folk til at se virkeligheden i et andet lys, men samtidig mærkede han også, at man let kan nå til et stadie, hvor det er svært at skelne mellem virkelighed og forestilling. Det blev en form for åbenbaring, der hjalp ham i hans forståelse af den uforløste sag om hans morfar.

Åbnet for en ny verden
”I hypnose kan man ikke få folk til noget, som de egentlig ikke vil, men man kan godt ændre folks forestilling af, hvad de har lyst til. Det tager bare lang tid. Det er ikke fordi, jeg stiller spørgsmål ved sagen, eller om min morfar har gjort det eller ej. Men det er lidt en gråzone, og det er der, at det som hypnotisør er vigtigt at være bevidst om virkeligheden og om rigtigt og forkert.”

Det betyder også, at ens virkelighedsbillede kan ændres alt afhængig af, hvilken forestilling man tager udgangspunkt i. Fortæller man sig selv nok gange, at noget er på en bestemt måde, kan ens virkelighed ændres fra en forestilling af virkeligheden til en anden.

”Det er som om, at der er en underverden, der har åbnet sig for mig. Som om der noget dybere, end det vi går rundt i, og jeg har fundet ud af, hvor stor en kraft forestillingsevnen har. Det har været helt nyt for mig at tale til folks underbevidsthed og ikke til deres bevidste jeg.”

Og ligesom hypnosen har åbnet en helt ny verden for Tobias Hamann, håber han på at åbne en helt ny verden for dem, der ser dokumentaren om hans begyndende rejse som hypnotisør. En rejse, der langt fra er slut, men i sin begyndelse forhåbentlig kan være en inspirationskilde for andre. For det handler for Tobias Hamann om at inspirere andre mennesker. Om det er inspiration til at leve et eventyr, erkende at mennesket begår fejl, se sin familiefortid i øjnene, eller om det er at være et dedikeret, nysgerrigt menneske, der går efter sine drømme.

 

3 ting som hypnosen har lært Tobias Hamann

  1. At der på en eller anden måde ikke findes en virkelighed, men at virkeligheden er det, som vi putter ind i den.
  2. At følelserne har et hemmeligt sprog. Der ikke er nogen følelser, der er dårlige – de er et opråb til dig. De vil dig noget. Du mærker følelsen at være ked af det, fordi du skal reagere på det.
  3. At barndommen præger ens sind resten af livet, og hvor meget den har af indflydelse på ens voksne liv. Det er et redskab, man bruger rigtig meget i hypnosen, og det er ret skræmmende, hvor meget indflydelse, det har på folk og deres forestilling om deres voksne liv. Det er noget, man med hypnosen kan få lov at genleve for på den måde at ændre den opfattelse, man fik dengang.

 

Blå bog

  • Født d. 8. september 1988
  • Opvokset syd for Silkeborg og gik på Silkeborg Gymnasium
  • Bor i Aarhus
  • Foredragsholder og eventyrer
  • Vandt i 2014 Den Store Bagedyst
  • Rejste efterfølgende rundt i verden med tv-programmerne “Tobias På Kageeventyr”og “Bag Verden – med Tobias
  • Blev i 2016 den første amatør til at vinde titlen som Danmarksmester i disciplinen “chokoladeskulpturer”.
  • Uddannede sig til hypnotisør på Banyan Hypnosis Center i Los Angeles i Var samtidig på optagelse til en dokumentar til DR, som udkommer i 2018 og handler om forholdet til hans morfar, Ali Hamann, og hypnoseeventyret.
  • Har i december 2017 med stor succes afholdt sit første hypnoseshow og efterfølgende været på scenen med sit show fire gange.