For de fleste er havfruer nok noget, der kun findes i eventyr og Disney-film. Rundt omkring i svømmehallerne er noget dog begyndt at røre på sig under vandoverfladen. Her kan man nu være heldig at fange et glimt af farverige finner og lyden af hvalsang, når havfruesvømningen indtager bassinerne og både børn og voksne forvandles til menneskelige fisk.
Tekst: Amalie Møller Christensen
Foto: Birthe Vembye
I Gellerupbadets opholdsrum sidder syv forventningsfulde piger omkring et langbord dækket af lillafarvet nervøs velour, muslingeskaller og åkander i plastik. Dagens sidste vinterferiegæster er så småt ved at forlade bassinerne, og langs væggen hænger farverige havfruehaler og venter på at blive sluppet løs i vandet.
Det er Ditte Rosenkrantz, der står bag dagens workshop i havfruesvømning. Hun driver til daglig svømmeskolen Svømmelæreren.dk, som tilbyder undervisning i forskellige svømmegenrer. Siden efteråret 2015 har det også inkluderet havfruesvømning.
To af de fremmødte er veninderne Martha Uth og Andrea Askøe Bak, der i dag for første gang skal prøve kræfter med havfruehalen. De er begge 10 år og går i 4. klasse – og så er de helt vilde med havfruehistorier.
”Det var faktisk helt tilfældigt, at vi fandt ud af, at det eksisterede. Vi fandt bare pludselig en video med havfruesvømning på YouTube, og det så helt vildt sjovt ud,” fortæller Martha Uth begejstret.
”Vi elsker havfruer og har længe ønsket os at prøve at svømme ligesom dem,” supplerer Andrea Askøe Bak.
Pigerne må dog vente lidt endnu med at hoppe i halerne. Først skal de nemlig have en ægte havfrue-makeover med farverig sminke og hjemmelavede hårsmykker af muslingeskaller, plastikblomster og perler. De skal desuden finde på et havfruenavn, en boplads i havet og udvælge tre særlige havfruetalenter som for eksempel styrke, hurtighed, charme og hvalsprog.
”Hvilke havfruehistorier kender I?” spørger Ditte Rosenkrantz pigerne, mens de med stor koncentration og limpistoler forsigtigt placerer havpynten på hårbøjlerne.
”Den om Ariel,” siger flere af dem i kor, og løs snak om forskellige havfruemyter breder sig omkring bordet.
Det er Ditte Rosenkrantz’ datter Josefine Rosenkrantz, der agerer sminkøse i dag, mens instruktøren selv og hendes assistent Maria Møldrup hjælper til med hårpynten. De er alle tre klædt i sørøverlignende løse, hvide skjorter og har farvede tørklæder om håret. Maria Møldrups ene øje er ovenikøbet dækket af en sort klap i dagens anledning.
”I dag har vi især fokus på hele fantasien om at være en havfrue. Det handler om sjov, leg og udklædning. Men havfruesvømning er først og fremmest en sportsgren, der giver super god træning særligt for mavemusklerne,” fortæller Ditte Rosenkrantz.
Hvalsang og skattejagt
Ved bassinkanten sidder der nu syv fnisende havfruer og plasker med halerne i vandoverfladen. Både temperaturen og luftfugtigheden i hallen er høj, og var det ikke for den stærke lugt af klor og en dyb rumklang, kunne man næsten drømme sig væk til lidt mere eksotiske omgivelser. Ditte Rosenkrantz puster sig legende op, skyder brystet frem, gør stemmen dyb og præsenterer ”havfruereglerne”, før hun fuldt påklædt hopper i vandet og hjælper havfruerne i én efter én. Snart er bassinet fuld af farvede haler, der bølgende snor sig gennem vandet.
”Kan I høre musikken?” råber Ditte Rosenkrantz.
”Ja,” svarer pigerne begejstret i kor og stikker igen hovederne under vandet for at lytte videre til musikken, der akkompagnerer havfruernes bevægelser ved bassinbunden og ind imellem afløses af stemningsfuld hvalsang.
Det var faktisk helt tilfældigt, at Ditte Rosenkrantz første gang faldt over havfruehalerne, da hun skulle indkøbe hajfinner til salg i svømmeskolen.
”Jeg tænkte egentlig først, at det var noget fjol, men min mand fik mig overbevist om, at vi skulle bestille nogle haler hjem. Jeg prøvede det og blev helt solgt. Alt det her med at klæde sig ud er jo rigtig sjovt, men det giver faktisk også mening svømmemæssigt at have halen på,” siger hun og fortsætter:
”Jeg synes, det er den fedeste måde at svømme på, fordi hele kroppen er kontaktflade med vandet. Det giver en fed vandfølelse. Man får hele tiden den lækre fornemmelse af, at det er hele kroppen, der arbejder i vandet.”
Mange er dog ligesom Ditte Rosenkrantz lidt skeptiske, når de første gang bliver præsenteret for idéen om at lege havfruer i svømmehallen.
”Det er lidt grænseoverskridende for nogle. Man kan godt føle, at man gør sig lidt for meget til, når man tager en havfruehale på. Men da jeg fandt ud af, at jeg kunne gå i svømmehallen uden at vise mine lår, begyndte jeg at se fordelene,” griner hun.
Martha Uth og Andrea Askøe Bak mener også, at de fleste vil kunne overvindes af den fantasifulde vandsport.
”Jeg tror måske også, at mine venner først ville synes, det er lidt barnligt og mærkeligt, men hvis de selv prøvede det, så tror jeg, de ville synes, det er vildt fedt,” siger Andrea Askøe Bak.
Havfolket kommer
Selvom workshoppen i dag henvender sig til unge piger, begynder de voksne også i stigende grad at hoppe i havfruehalerne. Hver tirsdag aften underviser Ditte Rosenkrantz både børne- og voksenhold i Lyseng Svømmehal, og i København har hun også performancehold for voksne, der øver sig i at lave elegante figurer og koreografier.
”Til undervisningen om tirsdagen går det ud på at lære noget, at bevæge sig, få noget motion og svømme på forskellige måder. Der er ligesom en progression i det hele, og det bliver mere en decideret sportsgren,” siger Ditte Rosenkrantz.
Martha Uth og Andrea Askøe Bak kan nu også godt mærke, at havfruehalen sætter musklerne i gang.
”Det er lidt hårdt, når man skal have halen op over vandet. Det er ret svært, for den er lidt tung at løfte,” fortæller Andrea Askøe Bak, og Martha Uth fortsætter:
”Det er også hårdt, når man svømmer under vandet uden at trække vejret. Så bliver man meget forpustet.”
Veninderne er dog begge svært begejstrede for deres havfruedebut.
”Man forestiller sig nærmest, at man svømmer rundt mellem delfiner ude i havet. Og man føler sig helt let, når der kommer vand ind i dragten,” fortæller Andrea Askøe ivrigt.
”Det kan godt være, at det i virkeligheden ikke ser fantastisk ud, men det føles virkelig som om, man bare flyder igennem strømmen,” stemmer Martha Uth i.
De to piger er ikke de eneste, der det sidste stykke tid er blevet bidt af en gal havfrue. Svømmeformen er de seneste år vokset gevaldigt i lande som Tyskland og USA, og nu skyder et stigende antal haler også op rundt omkring i de danske svømmehalsbassiner.
”Jeg kan mærke, at det begynder at sprede sig i Danmark nu. Flere og flere svømmeklubber begynder at henvende sig til os for at købe haler og komme på kurser,” fortæller Ditte Rosenkrantz.
En hale til alle
”Nu skal vi på skattejagt,” råber Ditte Rosenkrantz til havfruerne i Gellerupbadet.
Hun finder to små metalkister frem, der begge bugner af smykker, perler og skaller, og begynder at kaste skattene ud i bassinet. Herefter bliver deltagerne inddelt i to hold. Nu gælder det om at være hurtig.
”Alle havfruer klar!”
Ditte Rosenkrantz tæller for, og halerne forsvinder ned under vandoverfladen. Klik-klak lyder det, når de indsamlede værdigenstande rammer kistebundene. Det bliver en kneben sejr til hold et, der i gennemsnit har fundet syv skatte per havfrue.
Selvom der generelt er en overvægt af kvinder, som dyrker havfruesvømning, findes der også både drenge og mænd, der bliver bidt af sporten, fortæller Ditte Rosenkrantz. Man kan nemlig også bruge den mere maskuline monofinne, som også indgår i fridykkernes redskabskasse. Alligevel er hankønnet som regel lidt tøvende, før de begiver sig ud i transformationen til havmænd.
”Jeg tror, der er en barriere for mændene, fordi det ofte bliver opfattet som noget feminint. Det stemmer jo nok ret godt overens med, at de fleste myter om havfolk handler om havfruer og ikke havmænd. Men det, vi laver til havfruefitness, er egentlig ikke specielt feminint, og der er rigtig mange drenge og mænd, der faktisk synes, det er rigtig sjovt, når de bare får lov til at prøve,” fortæller Ditte Rosenkrantz.
Workshoppen er ved at være slut for i dag. Havfruehalerne forvandles igen til ben, i takt med at de syv piger forlader vandet og tripper ud mod omklædningsrummet. Martha Uth og Andrea Askøe Bak er enige om, at dagens workshop var et hit, og de er begge ivrige efter at gentage succesen hurtigst muligt.
”Alle skal prøve det. Ligegyldigt hvor gammel man er. Det er så fedt,” siger Martha Uth begejstret.”
Om havfruesvømning:
- Nogle mener, at havfruesvømning er opstået på Filippinerne. Andre mener, sporten kommer fra Thailand, og andre igen holder på amerikanerne som opfindere af den eventyrlige fitnessform.
- Der er havfruesvømning i Lyseng Svømmehal hver tirsdag fra klokken 17.00 for børn og klokken 17.45 for voksne.
- Man kan melde sig til på hjemmesiden www.svoemmelaereren.dk, og der er 14 dages fortrydelsesret.
- Hvis man skal svømme havfruesvømning, skal man kunne flyde og dykke med hovedet under vand.
- En havfruehale koster omkring 700 kroner, men der er mulighed for at låne en de første gange til undervisningen.