Erhvervsarkivets og Statsbibliotekets klassiske sale emmer af Hogwarts-stemning, og de indlevende omgivelser tilføjer et visuelt inspirerende lag til læseoplevelsen.
ERHVERVSARKIVET
På en ophøjet plads på Vester Allé holder en gammel kulturbygning stand mod tidens tand. Lige på den anden siden af gaden troner ARoS i vejret i moderne kontrast, og regnbuen tildeler det sollys, der rammer arkivet, et rødligt skær.
Ved Mølleparken overfor får to grupper anarkister udrettet dagens gøremål ved at udfordre hinanden i, hvem der kan spille højest dubstep fra deres indkøbsvognsrullende lydanlæg. Det er midt i dette virvar, man finder Hack Kampmanns fuldstændigt mageløse bygningsværk fra 1902.
Loftet hvælver sig i ornamenterede buegange og munder ud i tre kupler med stjernemønstrede ovenlysvinduer. I hver kuppel sidder otte udsmykkende edderkopper og spinder de tråde, der bærer smykkeskrinets tre tunge lysekroner. Perletråde af glas bølger i de tunge messingringe, hvor guldsmedefigurer danner en cirkel med vinger og øjne i et farvespil af røde, blå og smaragdgrønne nuancer.
Arkivet har meget sigende fået tilnavnet smykkeskrinet, og det forstår man, når man går en runde i det glitrende rum. Kampmann har tegnet selve bygningsværket, mens udsmykningerne er gjort af Karl Hansen Reistrup, og tilsammen skabte duoen et særpræget arkitektonisk udtryk.
Inspireret af studierejser i Europa har Kampmann, med særligt afsæt i den klassiske græske stil, konstrueret et rum, der opildner til oplysning og indlæring til glæde for den jyske befolkning, som det hed.
Maks tre blyanter uden penalhus
Et skilt ved indgangen præsenterer husets grundregler. Højst 20 løse papirark må medbringes. Højst tre blyanter, og ligesom på Statsbiblioteket bør lydniveauet holdes på et minimum. Porten består af en tung, mørk trædør med svungen ornamentering og et messinghåndtag med delfinmotiv.
Bibliotekaren forklarer, at indgangspartiet bærer et maritimt tema, hvilket eftersigende kan tolkes som en genfødsel, når man entrerer arkivet. På trods af bygningens klassiske og organiske arkitektur, var det gamle statsbibliotek i Aarhus det første rum, der blev elektrisk illumineret.
Det bølgende hav og elektriciteten kan derfor forstås som en fødsel ind i det oplyste rum, hvor loftet prydes med navne fra landet største tænkere. Bohr, Holberg og Niels W. gade side om side. Man får associationer til både middelalderarkitektur og Gaudís organiske stilart gennem Reistrups naturmotiver.
En gruppe arkitektstuderende er på begejstret rundtur, mens et erhvervsdrivende ægtepar sidder med næsen nede i nogle ældgamle logbøger. Arkivet rummer opnoteringer fra dansk erhverv gennem tiden, men også indbundne Ude og Hjemme-kataloger fra 1800-tallet og en selektion af Dansk Skomager-Tidende fra 1908.
Det er de færreste studerende, der kender til stedet, som oftest bliver besøgt af historikere, der kan udnytte arkivmaterialet. Det er dog på kraftigste anbefalinger værd at give arkivet et besøg og indskrive sig i den store fremmødebog, som ligger klar ved skranken. Især da Erhvervsarkivet i nær fremtid flytter til Viborg.
Bygningens funktionelle fremtid er uvis, og det er derfor ikke sikkert, at man som studerende nogensinde vil kunne opleve så mageløse læserammer igen, som her.
STATSBIBLIOTEKET
I en fejende bevægelse glider dobbeltdøren til Statsbibliotekets læsesal lydløst i og adskiller to verdener fra hinanden. Indgangen tjener som en portal mellem den ydre summen og småsnak fra kantinens renoverede, lyse arkitektoniske rammer, og så denne dunkelbelyste, symmetriske sal, der formentlig huser nogle af Aarhus Universitets mest koncentrerede studerende. Larmende stilhed følger. Og i et par afbrudte sekunder dvæler andre besøgendes øjne på en, for derefter at falde tilbage i bøgerne.
Det tager et stykke tid at børste støjen ude fra Ringgaden af sig. En mild hyletone for ørene følger en på vej, men dør langsomt hen, som man spadserer hen langs gulvet med forsigtige skridt.
Hylde for hylde omgiver bogreolerne de fokuserede studerende i det rektangulære rum, som de sidder der i midten af lokalet i rækker af seks ad gangen, med hvert deres skrivepult som de næste timers arbejdsunivers. I dette lokale er det muligt at granske et udvalg af bibliotekets egentlige bogsamling, som i overvejende grad består af encyklopædier og humanistiske tekster om alt fra teatervidenskabens udvikling til uralske og altaiske sprog.
For resten af Statsbibliotekets vedkommende opbevares bogsamlingen i det ikoniske gule murstenstårns arkiver, hvor den almindelige studerende ikke har adgang, men til gengæld kan bestille materiale hjem fra.
Støvet studenterhistorie
Det nuværende statsbibliotek med adresse på Victor Albecks Vej overtog i 1960’erne for Erhvervsarkivet. Med loven om pligtaflevering fra de danske dagblade voksede avissamlingen støt i årenes løb, og der blev behov for mere plads.
Statsbiblioteket rummer en gigantisk samling af aviser, reklame-, tv- og radiooptagelser, og de sidste års arbejde har blandt andet gået med at digitalisere den massive arv fra dagbladene, hvis første avisformater kan spores helt tilbage til 1600-tallets Danmark. Men læsesalen føles som en stillestående tidslomme, der ikke rigtig tager sig af udviklingen uden for sine egne to etager.
Støvet pryder salens ældste værker og bibringer en autentisk og nærmest obligatorisk lugt af ord. Det ville være forkert andet, og de studerende tilvælger denne læsesal for netop at indsnuse den pergamentkrøllede akademikerstemning, det historiske lokale sitrer af.
Det rasler fra en taske, der er i færd med at blive pakket sammen. Samtidig skærer en sms-notifikation igennem stilheden fra en telefon, nogen har glemt at sætte på lydløs. Den tjener som en alarmklokke og minder én om den virkelige verdens hurtige puls, der utålmodigt afventer ens tilbagekomst fra læsesalens bogklædte mure, hvor vægge kan tale.