I én af Danmarks største ghettoer bliver der talt både farsi, urdu og arabisk, men en gruppe kvinder mødes et par gange om ugen for at samles om et fælles sprog – dansk. Det er ikke nemt, men nødvendigt.

Tekst: Mads Hørkilde
Foto: Christer Rise 

”Ej, er det dig, Faadumo? Fedt, at du kommer!” Anna With Breienholt går med udstrakte arme en lille kvinde, med et gult tørklæde om hovedet, i møde. Kvinden med det gule tørklæde svarer igen med kindkys. Først på den ene kind og så på den anden. 

”Det er vores kysseprinsesse,” siger Lone Wittrup Sørensen.

Hun underviser sammen med Anna With Breienholt et hold af Gellerupparkens beboere i dansk to gange om ugen. 

”Kysseprinsessen” trasker videre ned ad gangen for at hilse på de andre kursister. Hun efterlader et duftspor af en sødlig parfume efter sig. 

Dagens hold er ikke så stort. Foruden kvinden med det gule tørklæde kommer syv andre kvinder. De har, med undtagelse af en, alle tørklæde på, de bor alle i Gellerup, og de drikker alle stærk kaffe med sukker i. Snakken rundt om klassens firkantede bord går på arabisk og somalisk. Der bliver fundet en pose med hjemmebagte småkager frem og hældt mere sødemiddel i den stærke kaffe. 

Lone Wittrup Sørensen er til daglig underviser på VUC, men kommer et par gange om ugen i Gellerup for at undervise i dansk. 

Ny pige i klassen
”Vi har da fået et nyt ansigt med i dag,” udbryder Lone Wittrup Sørensen, da hun ser kvinden uden tørklæde. Det går op for kvinden, at det er hende, der bliver snakket om, da Lone Wittrup Sørensen gestikulerer ned til hende, og hendes sidemakker giver hende et forsigtigt puf i siden. 

Lone Wittrup Sørensen overlader undervisningen til sin kollega og tager den nye kvinde med ind ved siden af. Kvinden kigger skeptisk på den formular, Lone Wittrup Sørensen lægger foran hende. Hun skriver forsigtigt sit navn, telefonnummer og CPR-nummer. Hun fortæller med armbevægelser og enkle gloser, at hun har boet i Danmark i 34 år, efter at hun flygtede fra Libanon. Hendes blik flakker mellem papiret på bordet og Lone Wittrup Sørensen. 

Kvinden fortæller også, at hun har været på sprogskole i Danmark før, men at hun har glemt det meste igen. Hun har syv børn, og de er alle flyttet ud af Gellerup. Det sidste fortæller hun med stolthed i stemmen og blikket rettet stift frem.

GELLERUP I TAL
· Der bor cirka 6.000 mennesker i Gellerup.
· Lige knap 5.000 af dem er mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande.
· Der vor cirka 80 forskellige nationaliteter i Gellerupparken.

Rollemodeller
Den nye kvinde er kommet i dag, fordi Soussane Elabbas, som sidder ved siden af hende, har overtalt hende til at komme med. Det er det, Saoussane Elabbas gør. Hun overtaler folk til at komme ud af de grå betonkasser og komme ned til Lone Wittrup Sørensen og Anna With Breienholt for at lære dansk. Hun er en af i alt fire bydelsmødre, som har været med til at starte tilbuddet om at lære dansk. 

”Vi er rollemodeller. Vi hjælper andre med at komme i gang, fordi vi ved, hvor vigtigt og hvor svært det er at lære dansk,” siger Soussane Elabbas. 

Soussane Elabbas kom til Danmark i 1990 fra Libanon og er siden blevet et kendt ansigt i Gellerup. Hun snakker dansk med en tydelig arabisk accent, men hun er den bedste og mest talende elev i klassen. 

”Uden Soussane og de andre bydelsmødres opbakning var det her tilbud aldrig blevet til noget,” siger Lone Wittrup Sørensen.

For hende handler det at lære dansk ikke kun om at være et forbillede for andre kvinder i Gellerup, men lige så meget om, at hun gerne vil kunne deltage i debatten, når politikerne skyder med skarpt mod det udsatte boligområde. Som bydelsmor fungerer Soussane Elabbas som talerør for beboerne i Gellerup. 

”Jeg vil gerne kunne forstå, hvad de siger, og jeg vil gerne kunne svare igen, så beboerne har en stemme,” siger Soussane Elabbas. 

Hun har blandt andre mødt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til en samtale om sit arbejde i Gellerup. 

”Jeg kunne ikke lide ham,” siger hun tørt, mens resten af klassen griner højt af Soussane Elabbas’ ærlighed. 

Soussane Elabbas er bydelsmor og har været med på danskkurset fra starten af.

Stemmerne betyder noget
Poserne med hjemmebagte småkager bliver erstattet af poser med tørrede figner. Kvinderne bryder op for en kort stund for at holde ”frikvarter”. 

I pausen bliver der tid til en gåtur rundt mellem de grå betonkasser, som efterhånden har fået hård konkurrence fra nye, mere moderne byggeprojekter. Bunker af nedbrudt beton vidner om en ændring i landskabet. 

De rammer, der i årevis har skabt Gellerupparken, forsvinder gradvist. Mange nye beboere kommer til, mens andre flytter ud. De udfordringer bydelsmødrene arbejder med er dog stadig de samme.

”Vi skal minde folk om at stemme, når der er valg,” siger Faadumo Maxamed Cali. 

Hun har, sammen med de andre bydelsmødre, været rundt i hele Gellerupparken for at minde folk om vigtigheden i at deltage i demokratiet. For selvom mange af områdets beboere har boet i Danmark i mange år, så er det ikke sikkert, at de har prøvet at stemme til et valg før.

”Der er mange, der tror, at deres stemme ikke betyder noget. Vi fortæller dem, at det ikke er rigtigt,” siger Faadumo Maxamed Cali, mens hun gestikulerer med hænderne, så hendes armbånd rasler. 

I pausen blev der tid til en gåtur og blomsterplukning i Gellerupparken.             

”Det går som varmt brød”
”Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad udtrykket; ”det går som varmt brød” betyder?” Anna With Breienholt lægger ekstra tryk på varmt og brød, mens hun med hænderne tegner omridset af et brød.

Kvinderne kigger på hinanden og ned i deres computerskærme, men der er ingen, der kommer med et svar. Anna With Breienholt forsøger sig igen. Denne gang tager hun en bid af det imaginære brød, hun står med i hænderne.

”Betyder det, at det er lækkert?” kommer det fra en kvinde med hennamaling på hænderne. 

”Nej, ikke helt, men tæt på,” svarer Anna With Breienholt. 

”Det betyder, at man sælger noget,” kommer det fra en anden kvinde, som efter at have vendt det med sidemakkeren på arabisk har fundet frem til svaret.

Kvinderne lærer ikke kun om det danske sprog og de danske udtryk på kurset, men også om danske samfundsforhold. Der bliver blandt andet snakket om Venstres formandsskifte og om afdøde Prins Henriks kunstauktion. Det er svært at forstå, hvorfor Prins Henrik var prins og ikke konge.

”Er han ligesom King Abdullah?” spørger en arabisk kursist.

Alle eleverne bliver af underviserne opfordret til at købe deres eget kladdehæfte, så kursisterne kan øve sig på at skrive. 

”Vi vil gerne”
I en af de mange betonbygninger, hvor der er bibliotek i underetagen, mødes en gruppe kvinder to gange om ugen. De er alle meget forskellige, men døjer alle sammen med det samme problem. Det danske sprog. 

Breve fra kommunen, samtaler med skolelære og forståelsen for det danske samfund er alt sammen grunde til, at kvinderne troligt kommer til Lone Wittrup Sørensen og Anna With Breinholts dansk undervisning. Det er ikke nemt, og det kommer ikke af sig selv – det ved kvinderne bedre end de fleste – men de bliver ved med at komme tilbage. 

”Vi vil gerne lære dansk. Det er svært, men alle er her, fordi vi gerne vil lære dansk,” siger Soussane Elabbas med alvor i stemmen. 

I fire timer to gange om ugen slukker de alle for parabolsignalet og mødes om det danske sprog. De læser danske nyheder, skriver breve til kommunen og drikker stærk kaffe med sukker. Det er svært at forstå, hvad varmt brød har med godt salg at gøre, og hvorfor Prins Henrik ikke hedder Kong Henrik, men det er tilsyneladende alt sammen en del af Danmark. 

Soussane Elabbas er mere end villig til at komme med gode råd og give en hjælpende hånd, når det danske driller de andre kursister. 

DANSK UNDERVISNING TIL ALLE
· FVU står for Forbedrende Voksen Undervisning og udbydes i samarbejde med VUC.
· FVU er et tilbud til alle over 25 år om gratis undervisning i dansk og matematik.
· Danskundervisningen udbydes i fire trin.
· FVU’s målgruppe er voksne med utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder i forhold til fremtidens krav.