Retten til at være tyk

Helene Thyrsted har byttet skam og selvbebrejdelse ud med selvaccept, kropspositivisme og nu også aktivisme. Hun er tyk, og det er okay.

Tekst: Daniel Øster
Foto: Ulla Bjulver 

En mand kommer løbende op på siden af Helene Thyrsted uden for City Vest i Brabrand og stopper hende. Bag sig har han efterladt sin familie, bare for at stille den ukendte kvinde han lige har spottet et spørgsmål.

”Har du diabetes?”

Lettere befippet svarer Helene Thyrsted manden.

”Nej, det har jeg ikke,” siger hun forbløffet, men uden at tilfredsstille den fremmede mands spørgelyst.

”Hvad med hjertekarsygdomme, og hvad med dine forældre, hvad fejler de? Du skal lade være med at spise så meget!”

Mens manden utålmodigt står og venter på respons fra Helene Thyrsted, har resten af familien indhentet ham. Nu hviler også børnenes øjne på hende. Helene Thyrsted har genvundet fatningen i den overraskende konfrontation og tænker for sig selv, at hun ikke behøver have den her samtale. Hun afviser den ventende familie, og går videre med sine indkøbsposer.

Hun er ganske vist chokeret og ked af situationen, men hun er ikke sønderknust, for episoden fandt sted efter, at den nu 34-årige Helene Thyrsted var blevet en del af den kropspositivistiske bevægelse. Efter, hun var blevet tyk-aktivist og havde fundet ud af, at hun er okay og har lige så meget ret til at være her som alle andre, også når hun er tyk.

Er der nogen, der gider knalde en, der er tyk? 
Helene Thyrsted bor i en lille studiolejlighed i Brabrand med udsigt til grønt græs og grå beton. Hun er storsmilende og imødekommende. I hendes hænder hviler et eksemplar af Jes Bakers bog ’Things No One Will Tell Fat Girls: A Handbook for Unapologetic Living’. En bog, der med sine flossede kanter og foldede sider, fremstår med tydelige brugsspor. Bogen og en blog med samme navn blev startskuddet på hendes forvandling.

Før 2015 var mange ting anderledes for Helene Thyrsted. Hun var ked af sin krop, og hun gik rundt med en nagende følelse af, at hendes krop var grunden til, at hun ikke var glad og ikke opnåede de mål, hun satte sig for i livet. Hun var plaget af en grundfølelse af, at hun ikke fortjente gode ting, fordi hun var tyk. Hun prøvede endda at google ’er der nogen, der gider knalde en, der er tyk?’

Men alligevel begyndte der at blive rokket ved hendes forestillinger. Hun faldt over en blog af amerikaneren Jes Baker – ’Things No One Will Tell Fat Girls’. En lang liste over ting man også godt må, når man er tyk, men som Helene Thyrsted troede hun ikke måtte. Bloggen efterlod Helene Thyrsted grådkvalt:

”Det var en åbenbaring for mig. Ikke at jeg havde det fantastisk med mig selv fra den ene dag til den anden. Men jeg begyndte at spørge mig selv, hvorfor skal jeg ændre mig for, at jeg må tage på stranden i bikini, finde en kæreste, tage ud og danse eller rejse, købe nyt tøj eller have selvtillid nok til at tage en uddannelse. Indtil da havde jeg haft en idé om, at jeg skulle arbejde på at lave mig om, og i mellemtiden være så undskyldende som muligt, for hvordan jeg ser ud.” 

Når bare jeg bliver tynd
Helene Thyrsted havde som så mange andre tykke mennesker haft utallige forsøg med adskillige slankekure. Det endte med at komme til at føles som en karakterbrist. Noget der fyldte i bevidstheden, fordi det var uopnåeligt, og noget der overskyggede for de andre kvaliteter, hun havde. At være stærk, klog, sjov og sød virkede ligegyldigt, når hun alligevel ikke kunne tabe sig.

”Jeg havde en mental liste over alle de ting, jeg ville, når jeg blev tynd og rigtig. Men jeg kom bare ikke tættere på den liste, og det frustrerede mig. Jeg følte mig alene, og det gør mange tykke, for vi må helst ikke tale om det. Der er jo ikke bare et fællesskab for tykke mennesker, medmindre det er Weight Watchers, som handler om, at vi alle skal blive acceptable,” fortæller Helene Thyrsted.

Helene Thyrsted arbejdede fem år på en skolefritidsordning i Harlev, inden hun tilmeldte sig en HF på VUC. Her begyndte tankerne om en universitetsuddannelse at spire, og som 28-årig sprang hun endelig ud i det. Det var cirka samme tid, som hun opdagede den kropspositive bevægelse.

Hun begyndte at bruge Instagram til at lægge selfies op, før hun efter tilløb tog sig mod til at dele et billede af sine lår. Hun ventede. Frygtede egentlig, at hun ville få at vide, at det var ækelt, men i stedet blev hun mødt af folk, der heppede på hende og en bølge af virtuel kærlighed. 

”Jeg tænkte ikke, at nu skal jeg være aktivist. Det er en rejse. Men jeg fandt ud af, at jeg er okay, og hvis det er sådan her min krop skal se ud resten af mit liv, så gider jeg ikke sidde og vente på en dag, der måske ikke kommer, med at leve mit liv fuldt ud,” siger Helene Thyrsted.

Ser jeg tyk ud i de her bukser?
Selvom Helene Thyrsted er begyndt at leve sit liv fuldt ud, er alt ikke fryd og gammen for hende og andre tykke. Det er tabubelagt at være tyk. Svær overvægt bliver igen og igen kædet sammen med et væld af forskellige sygdomme, tykke børn oplever stadig at blive holdt uden for og mobbet, og tykke mennesker bliver chikaneret. Mange opfatter tykke mennesker som udisciplinerede, selvom forskere og eksperter gang på gang har afvist dette. Det er nogle af de ting, Helene Thyrsted som tyk-aktivist gerne vil være med til at ændre og nuancere. 

”Hvis nogen spørger om man er tyk, er det jo meningen, man skal sige nej. Jeg synes, tyk er et neutralt tillægsord. Det beskriver en krop. Derfor bryder jeg mig heller ikke om ord som curvy, buttet, overvægtig eller fed. For enten er de diskriminerende, eller også danser de om den varme grød, og jo mere vi gør det, jo mere viser vi, at det ikke er okay.”

Hun vil også gerne sætte fokus på, at tykhed ikke absolut er lig med usundhed, ligesom tyndhed ikke er det samme som sundhed. I stedet for at fokusere på forskning, der kæder overvægt sammen med sygdomme, henviser Helene Thyrsted til forskning, der kæder stress, angst, depression, slankekure og svingende vægt sammen med de samme sygdomme. Symptomer og sygdomme, der er en del af hverdagen for mange tykke mennesker. Og uanset, skal det ikke være sundhed, der afgør om folk skal behandles med respekt eller give folk ret til at være tilpas med deres krop. 

”Jeg må stadig godt spise pommes friter og blive forpustet, når jeg går op ad trappen. Mit helbred er en sag mellem mig og min læge. Der er ingen, der spørger mig, hvornår jeg sidst har fået taget et celleskrab eller en synsprøve. Det interesserer ikke folk, men de vil gerne påpege, at det ikke er sundt, at jeg er tyk, fordi det stadig er acceptabelt at gøre, og det bliver set som et dræn på samfundet. Men det koster også mange penge, hvis jeg får hudkræft. Og jeg har mange modermærker, men det er der ingen, som kommenterer. Tykhed bliver brugt som et skalkeskjul for at få lov til at udskamme andre. Derfor giver det heller ikke nogen mening at beskylde folk som mig for at glorificere tykhed. Tykke mennesker er i bunden af kransekagen. Ingen tænker, at det ser glamourøst ud at være tyk. Jeg glorificerer selvaccept. At du er god nok, som du er, uanset om du er tyk eller tynd,” forklarer Helene Thyrsted. 

Da historien forsvandt
Hun holder foredrag og andre oplæg. Hun har været i TV og radio og stået på den røde løber i forbindelse med dokumentaren ’Fat Front,’ hvor man følger hende og tre andre tykke kvinder fra Skandinavien. Hun har lavet happenings til Festugen, og hun har været til Ringridderfestival i Aabenraa. Især det jyske tiltrækker hende. Der er nok tyk-aktivister i København.

Men hendes vigtigste platform er Instagram, og her blev hendes konto pludseligt lukket ned i januar 2020. Nogen havde angiveligt anmeldt hende på grund af stødende indhold, selvom hendes billeder ikke brød med mediets regler. Og selvom hun appellerede, stod beslutningen ved magt. Med et var den kronologiske dokumentation af hendes forvandling forsvundet.

”Det var forfærdeligt. Det var jo flere års arbejde, der gik tabt. Jeg havde ikke gjort noget forkert, og alligevel blev min konto fjernet. Mange tykke oplever at blive censureret, fordi det bliver opfattet som vulgært, på trods af at vi ikke viser noget ulovligt. Det er frustrerende, at der gælder uskrevne regler for mig, fordi jeg er tyk, når jeg har et budskab og gerne vil bruge min krop til at fremme det,” fortæller Helene Thyrsted, som nu har oprettet en ny konto med brugernavnet _chubbydane.  

Oven i den slags skærmydsler om retten til at portrættere sig selv som tyk, lever Helene Thyrsted også med chikane. Én lavede engang buldrelyde efter hende, mens hun løb efter en bus. En anden har råbt til hende på gaden, om hun ikke har fået nok McDonalds. 

Online bliver hun kaldt fed, især efter at dokumentaren blev vist på TV 2, og pludselig ramte en anden målgruppe, end dem der havde set den i biografen. Og så er der dating. Her har hun prøvet at afvise en mand, der havde sendt et billede af sine kønsdele, for så at blive fortalt, at ”det også bare var fordi han havde ondt af hende, fordi ingen ville knalde sådan en fed hvalros.”

”Jeg piller ved folks virkelighedsopfattelse ved at være tyk og ikke være ked af det. Det provokerer nogle, og havde jeg ikke udviklet mig, som jeg har, så havde jeg ikke kunnet klare alle de ting. Man kan ikke elske sig selv ud af at blive diskrimineret.” 

Hvem er Helene Thyrsted?

  • Helene Thyrsted er 34 år og bor i Brabrand.
  • Til daglig læser hun engelsk og fransk på Aarhus Universitet.
  • Har medvirket i filmen ’Fat Front’ fra 2019, der i 2020 er blevet sendt i to dele på TV 2 under navnet ’Jeg er tyk.’
  • Kan følges på Instagram, hvor hendes brugernavn er _chubbydane. 

Hvad er tyk-aktivisme?

  • Tyk-aktivisme handler om at ændre folks tanker og sind omkring tykke mennesker. Det skal gøres til noget, der er okay at være og okay at tale om. Sådan kan det være med til at nedbryde den fobi mange tykke mennesker oplever, at samfundet har over for dem. 
  • Herhjemme er det ikke kun enkeltpersoner som Helene Thyrsted, der kalder sig tyk-aktivister. Organisationen FedFront arbejder også med at udbrede teorier og idéer inden for tyk-aktivismen. 
  • Forskellen på kropspositivitet og tyk-aktivisme bliver ofte set som, at kropspositivitet er på individuel basis, mens tyk-aktivismen bekæmper strukturer i samfundet. 

Kilder: Helene Thyrsted og FedFront