Du kender det måske. Trafiklyset har netop skiftet fra rød til grøn, og alligevel føles det som om, at køen knapt nok rykker sig. Tæt trafik og køer i massevis er hverdagskost i Aarhus’ indre knudepunkter, og antallet af trafikanter har ikke udsigt til at blive færre i fremtiden – tværtimod.
Aarhus er en by i konstant vækst. Indbyggertallet stiger år for år, og derfor vil vi i de kommende år uundgåeligt blive flere til at deles om pladsen i Aarhus’ gader. Der er kun den plads til rådighed, der nu engang er, og hvordan sørger vi så for, at den bliver udnyttet bedst muligt?
Aarhus Kommune skal i de kommende år udvikle en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby, og den proces vil de gerne have byens borgere til at deltage i. For god mobilitet er en forudsætning for god udvikling, og den kommende udvikling vil i den grad ændre mobiliteten i Aarhus, som vi kender den i dag.
Pladsen har høj værdi
I 2030 forventes det, at der i Aarhus vil være op mod 50.000 flere indbyggere, 30.000 flere arbejdspladser og 20.000 flere personbiler. Byen bliver selvsagt ikke større, så derfor kan man fristes til at spørge, hvor de mange ekstra biler skal parkere? Og hvordan kommer det stigende antal mennesker bedst ind og ud af midtbyen hver dag? Det er blot nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i forbindelse med den kommende Trafik- og Mobilitetsplan.
Planen drejer sig i hovedtræk om byen inden for Ringgadens rammer. Derudover berører planen alle indfaldsveje, der leder ind til byen, samt hovedstiruter og kollektive trafikkorridorer. Det er derfor de helt centrale byområder, der er på spil, men også selve mobiliteten mellem opland og midtby. Og når alt kommer til alt, kan det hele koges ned til et spørgsmål om plads. For pladsen i byen er trang og derfor også i høj kurs, så det overordnede mål med planen er at udnytte den plads, der er. På bedst mulig vis.
En kærkommen adfærdsændring
Et par af folkene bag den kommende plan er Peter Søndergaard og Anne Louise Johnsen, der begge arbejder ved Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus Kommune. Med planen håber de, at der kan blive skabt forståelse for, at alle i fremtiden ikke fortsat kan transportere sig, som de gør i dag. Borgerne i Aarhus har brug for at lægge vanetænkningen på hylden, så der kan skabes plads til forandring. For der er netop brug for forandring i måden, vi transporterer os på i byen i dag med den fremtidige vækst, der er udsigt til.
”Der er jo en begrænsning for, hvor mange biler der kan komme ind og ud af midtbyen og en begrænsning for, hvor mange der i det hele taget kan holde derinde, hvis det hele ikke bare skal omdannes til parkeringshuse,” siger Peter Søndergaard. Derfor håber de i Aarhus Kommune, at folk i højere grad vil være villige til at benytte transportmidler, der udnytter pladsen bedre, hvilket cykler, busser og den kommende letbane alle er eksempler på.
For selvom cykeltrafikken i Aarhus er steget med 15% siden 2007, er det stadig et flertal af aarhusianere, der vælger at tage bilen, når de skal transportere sig rundt i byen. Faktisk udgør bilisterne næsten halvdelen af al trafik i Aarhus, hvor det kun er hver femte, der vælger cyklen. Det er noget af en skævvridning sammenlignet med landets hovedstad København, hvor fordelingen mellem cyklister og bilister er mere ligeligt fordelt. Her er det en tredjedel, der tager bilen og en tredjedel, der tager cyklen.
Hvad med letbanen?
Den kommende letbane er en selvskreven del af Trafik- og Mobilitetsplanen. Her har Aarhus Kommune valgt at satse på et helt nyt transportsystem for at sikre en god fremkommelighed både i og omkring Aarhus.
Selve letbanebyggeriet er delt op i forskellige etaper. Etape 1, der kommer til at køre mellem Aarhus H og Lystrup, er allerede igangsat og forventes færdigbygget og klar til brug i år 2017. Etape 2 er i planlægningsfasen og kommer til at bringe letbanen til både Hinnerup, Aarhus Ø og Brabrand.
På den måde bringer etape 2 også Letbanen til de helt centrale byområder i Aarhus, og derfor kommer den uundgåeligt til at påvirke trafikafviklingen, som den ser ud i dag. Letbanen kommer nemlig til at køre gennem en af midtbyens hovedpulsårer: Aarhus Hovedbanegård. Letbanen og tilhørende spor kommer til at optage cirka syv meter i bredden, og den resterende plads til eksempelvis biltrafik vil derfor være trang ved et område som Hovedbanegården.
Ingen tryllestøv i lommen
Den nye Trafik- og Mobilitetsplan vil allerede nu og i fremtiden medføre en del forandringer i Aarhus Midtby, blandt andet ved Kystvejen, hvor den overordnede idé er at binde havnearealerne og midtbyen tættere sammen. Men mange andre centrale områder i Aarhus har også tidligere gennemgået store forandringer, før de er blevet til det, vi kender i dag. Det kan man eksempelvis se ved Europaplads, der ikke længere er så travl en færdselsåre og ved Åboulevarden, der før var en trafikeret vej, men som i dag er omdannet til et centralt og hyggeligt byrum for Aarhus’ borgere.
Forandringer tager tid, og store ombygningsplaner er ikke noget, man kommer i mål med fra den ene dag til den anden. Byggerod og trafikale omveje er efterhånden et hverdagssyn i Aarhus Midtby i dag og vil også være det i mange år fremover.
”Det tager jo lang tid. Det tager faktisk så lang tid, at man nærmest ikke kan huske, hvordan det var før,” siger Peter Søndergaard. Anne Louise Johnsen fortsætter: ”Man skal som borger være villig til at udholde nogle gener. Det tager tid, og vi har ingen tryllestøv i lommen. Det er en proces, byen gennemgår.”
Ombygningen af Aarhus Midtby er altså en længere affære, men ikke desto mindre er det en ombygning, der i sidste ende kommer til at gavne byen og borgerne, mener Anne Louise Johnsen: ”Der er jo et stort potentiale, og derfor tror jeg ikke, man skal være så bange for forandring, for vi har jo muligheden for at gøre det bedre.”
En åben dialog
Den nye Trafik- og Mobilitetsplan er stadig i sin indledende idéfase, og her vil Aarhus Kommune forsøge sig med et hidtil uprøvet tiltag. De vil gerne i dialog med borgerne i Aarhus for at få input og idéer, der i sidste ende kan skabe det bedste resultat for byen og borgerne. Derfor har de på hjemmesiden www.vorestrafik.dk oprettet et debatforum, hvor borgerne kan gå ind og debattere om den igangværende proces og samtidig komme med egne erfaringer fra byområderne.
Der er nogle i forvejen fastsatte rammer og politikker for byudviklingen, som planen skal tage udgangspunkt i, men Aarhus Kommune ønsker at inddrage byens borgere i højere grad, end man førhen har gjort. Til det siger Anne Louise Johnsen:
”Borgerinddragelse er sådan et kedeligt ord, men vi vil gerne være i dialog med borgerne. Vi kan alle sammen få gode idéer, og vi kan alle sammen blive klogere. Flere hoveder tænker bedre end ét.”