Kriminaliteten i Gellerupparken og Toveshøj daler år for år. Beton og ghetto viger for butikker, arbejdspladser og fritidstilbud som del af kommunens storstilede helhedsplan. Den lokale politichef og nybyggerne øjner lyset, men holder samtidig vejret.
Af Thomas Bech Hansen
Foto: Mads Christensen
”Det ser godt ud.” Politikommissær Klaus Hvegholm Møller hilser på en flok arbejdere. De er i gang med at lægge nye fliser på strækningen mellem indkøbscentret City Vest og Gellerupbadet, og takker for ros og anerkendende nik fra manden i mørkeblå vinterjakke med ”Politi” på ryggen.
Han kunne have føjet samme kommentar til de seneste års statistik for kriminaliteten i området. Tal fra Rigspolitiet viser således, at der fra 2014 til 2015 skete en halvering i antallet af anmeldelser i Gellerupparken og Toveshøj fra 126 til 60 per 1.000 indbyggere. Tallene får dog ikke Klaus Hvegholm Møller til at lade champagnepropperne springe. Faktisk siger statistik ham ikke så meget.
”Det går op og ned. I efteråret havde vi ikke ret meget at lave, og nu har vi super travlt,” lyder det en råkold vinterdag fra den stovte mand med ansvaret for nærpolitiet i Aarhus Vest, der har hovedkvarter på fjerde sal i City Vest.
”Der er andre, som er rigtig gode til statistikker, så det lader vi dem om,” slår han fast og retter i stedet fokus mod det arbejde, som han og kollegaerne på stationen oplever virker. Kontakten til områdets tilbud og kommunale instanser er vigtig.
”Vi gør meget ud af at samarbejde med fritidsklubber, skoler og boligforeninger. Det betyder utrolig meget, at vi hele tiden snakker sammen og deler erfaringer.”
Kender banditterne
Videre på gåturen hilser Klaus Hvegholm Møller på forbipasserende beboere. Flere af dem giver hånd. Her er ingen blå blink eller knippelsuppe. Tilstedeværelse og synlighed skal gøre, at det ikke kommer dertil.
”Den forebyggende indsats handler om, at vi betjente kommer ud og viser vores ansigt. Vi skal ud af patruljevognene og ud på cykel og gåben. Det er sådan, vi finder ud af, hvad der rører sig. Det kan godt være, at der står på skiltet, at vi har åben fra 10-15, men vi tager altid imod folk. Der er et hav af henvendelser, og vi er altid klar til at hjælpe, så godt vi kan eller sende folk videre til rette sted.”
Politiets daglige indsats har skabt en detaljeret informationsbank, som medarbejderne på den lokale station hele tiden trækker på.
”Vi kender banditterne og ved, hvor vi skal søge dem. Vi ved, hvem der står for narkotikahandel, hvem der slår på tæven og hvem, der har med bedrageri og økonomisk kriminalitet at gøre. Vi kan kun få det kendskab ved at være tilstedeværende, og så hjælper det selvfølgelig, at vi har et afgrænset område,” fortæller Klaus Hvegholm Møller.
Ikke mere lukket land
Få minutters gang fra brolæggerne går Klaus Hvegholm Møllers formiddagsvandring til Dortesvej. Her ligger E&P Huset, informations- og aktivitetscentret for Helhedsplanen Gellerup og Toveshøj.
Den røde containerbygning træder iøjnefaldende frem i et goldt landskab. Til den ene side er der grå, fugtgennemtrukket beton af modellen, man lidt kækt kunne kalde Gellerup classic. Til den anden er der gravemaskiner, strittende kabler, sand og store reklameskilte med tegnestueanimeret idyl, smilende cyklister og fremtidsdrømme. Det er her, at den såkaldte Instant City, en ny bygade med cafeer, madboder, iværksættermiljøer og andre virksomheder, skal ligge.
Inde i containeren sidder medarbejdere fra Helhedsplanen – projektet, der skal forvandle Gellerup ”fra udsat boligområde til attraktiv bydel,” som det hedder i planen vedtaget i 2007 og med en køreplan, der rækker frem til 2030. Politimanden bliver modtaget med krammere. De kender ham godt. Og han er tydeligt stolt, da han udpeger det sted, hvor den nye politistation skal ligge, på den store oversigtsmodel over det nye Gellerup, som fylder det meste af pavillonens gulv.
”Vi skal ud af patruljevognene og ud på cykel og gåben. Det er sådan, vi finder ud af, hvad der rører sig.”Klaus Hvegholm Møller, politikommissær hos Lokalpolitiet Aarhus Vest
Alexander Muchenberger er designer og projektleder på Instant City-projektet. Han støder til, skuer ud over plasticbydelen i miniformat og udpeger området, hvor den ”øjeblikkelige by” skal ligge. Dernæst fører han fingeren hen til grænsen af kortet.
”Herude, bag ved træerne udenfor området, det var der, jeg kørte på cykel som barn. Der var absolut ikke tale om at gå over på den anden side. Det føltes som totalt lukket land,” fortæller han om at opleve det gamle Gellerup, den berygtede ghetto, udefra og i børnehøjde.
”Området er i gang med at blive åbnet op, så det rent fysiske byrum bliver tilgængeligt. Investeringer i nye boligområder bliver lavet, vi taler med iværksættere, som er interesserede i at komme herud. Der bliver gang i den med mad, kultur og sport. Det bliver et sted, som folk fra hele Aarhus vil komme til at bruge,” fortæller han begejstret. Alligevel ligger det i baghovedet på Alexander Muchenberger, at alle gode hensigter kan gå i vasken. Statistikkerne ser gode ud, udviklingen er positiv, men det går jo op og ned, som politikommissæren siger.
”Selvfølgelig. Her er ikke problemfrit.” Han holder en kort pause, og virker i et sekund knap så optimistisk som før, inden glimtet i øjnene vender tilbage.
”Vi er bare nødt til at have tillid. Vi skal have tillid til hinanden og til, at det her kan lykkes. Den indstilling kan vi komme langt med,” siger han og tilføjer tørt: ”Jeg glemte faktisk engang at låse min cykel, og den var der stadig dagen efter.”
Betjente kan behøve pauser
Fakta er, at Gellerup og Toveshøj stadig er blandt de udsatte boligområder, hvor borgerne anmelder mest kriminalitet. Og området er per december 2016 fortsat at finde i toppen af Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets ghettoliste, hvor boligområder måles på kriterier som arbejdsløshed, etnicitet og lovovertrædelser. Ifølge Klaus Hvegholm Møller kræver det da også sin mand eller kvinde at være politibetjent i Gellerup. Og det kan være nødvendigt at tage en pause.
”Ingen kan holde til at være i konflikt hele tiden, ej heller politifolk. Derfor trykker vi på stationen hånd og kigger hinanden i øjnene hver morgen for lige at tage temperaturen på, hvordan vi har det. Det kræver stort menneskeligt overskud at være herude. Du skal kunne lide at tale med folk, alle mulige slags mennesker. Samtidig skal du være klar til at arrestere dem næste gang, du møder dem. Nogle betjente kan have godt af at komme til en anden station for en periode.”
Konkret har politibetjente på stationen blandt andet været udsat for personlig hetz og forfølgelse fra kriminelle i området, som er gået direkte efter den enkelte person med trusler og chikane.
”Vi ved, hvem banditterne er. Men kendskabet går begge veje, og mange af dem er på fornavn med os. Så de ved udmærket, hvem vi er, og det kan føre til problemer for den enkelte betjent, som så må tage en pause,” forklarer Klaus Hvegholm Møller, og forsikrer om, at han ingen problemer har med at rekruttere nye medarbejdere.
”Når en betjent forsvinder, kommer der bare en ny og lige så dygtig. Vi kan aldrig nogensinde drives ud.”
Danmarks tredjestørste ghetto
6097 mennesker bor i Gellerup og Toveshøj. Kun Vollsmose og Tingbjerg har flere indbyggere på listen med Danmarks i alt 25 officielle ghettoområder.
- 52 procent står udenfor arbejdsmarkedet.
- 80,8 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
- 3,95 procent er dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det er den højeste andel på ghettolisten.
Kilde: Transport-, Bygnings-, og Boligministeriets – liste over ghettoområder pr. 1. december 2016.
Helhedsplanen
Gellerupparken og Toveshøj skal frem mod 2030 ændres fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Der er foreløbig afsat lidt over en milliard kroner til formålet.
Projektet indebærer:
- Flere arbejdspladser
- En renere, og mere tryg bydel
- En ny bygade fra City Vest i syd til Bazar Vest i nord
- En ny langstrakt bypark
- Et nyt vejsystem
- Nye kvarterer
- Et nyt område for erhverv og boliger ved Ringvejen
- Flere boligtyper
Kilde: www.helhedsplangellerup.dk