KULTURGUIDEN // UGE 46

Hver mandag giver vi dig kulturguiden til din uge i Aarhus. Vi har i denne uge valgt arrangementer ud, så der er noget for julestemningen, ørerne, lopperne, hele familien og vinterbaderne.

FOR JULESTEMNINGEN

Jul i Tivoli Friheden
I weekenden åbner Tivoli Friheden igen dørene til en julepyntet forlystelsespark. Glæd jer til at kunne spadsere igennem en 70 meter lang lystunnel med 50.000 LED-lys. Oplev mere end 16 kilometer juleranker, som pryder parken. Der er opsat mere end 3000 udendørs julekugler, som får parken til at funkle og vække julestemningen hos store og små. Når lækkersulten melder sig, kan du se frem til at besøge en hel bodeby med klassiske julelækkerier og med spændende julemad fra Aarhus Mad & Marked. Nyd lækkerierne, imens du kigger på masser af gaveartikler og juleting, som du også finder i de hyggelige nybyggede boder.

Dato: Lørdag den 16. november Tid: 13.00 Sted: Tivoli Friheden Pris: 140 kr.

fOR ØRERNE

Klumben & Raske Penge på Atlas
Klumben & Raske Penge er snart ved at være færdige med deres debutalbum. Alt hidtil har været singler og så deres respektive soloalbum. Pladen er overvejende produceret i samarbejde med TopGunn, som også gæster på pladen. Ligesom Eaggerman fra Bikstok/EaggerStunn og andre gør. Det er i udgangspunktet en reggae/dancehall-plade, men den rummer også afstikkere til både bossanova, trap og en slags disco. Nu venter debutalbummet lige straks, og denne aften vender duoen tilbage til Atlas i Aarhus.

Dato: Lørdag den 16. november Tid: 20.00-23.00 Sted: Atlas Pris: 190 kr.

FOR LOPPERNE

Flagstang Markeder i Musikhuset
Byens hyggeligste og største midtbyloppemarked er tilbage, hvor private sælger ud af guldet fra gemmerne, så du kan gøre et godt kup. Der er gratis entré til de 100 varierede stande, som sælger både nyt, lettere brugt, vintage- og retrotøj, sko og smykker. Det er også muligt at finde retrogenstande til boligindretningen samt legetøj til børnene. Musikhusets café holder også åbent, hvor du kan købe kaffe og frokost.

Flagstang marked

 Dato: Søndag den 17. november Tid: 10.00-15.00 Sted: Musikhuset Pris: Gratis

FOR HELE FAMILIEN 

Juleparade i Aarhus City
Den glade julemand bliver fragtet den lange vej fra Grønland af slæbebåden Jakob og går i land ved Dokk1 klokken 18.00. Her vil i hundredvis af forventningsfulde børn og voksne tage imod ham, hvorefter julemanden vil gøre sig klar til at køre gennem byen med sit følge gennem. Fra havnen til Banegårdspladsen, gennem Strøget, over Store Torv, Lille Torv, Busgaden og op igennem Frederiksgade og derefter tilbage til Dokk1. På Strøget vil julemanden løfte sin store ske og tænde den smukke julebelysning over butikker og kunder.

Jul i Aarhus

Dato: Fredag den 15. november Tid: 18.00-19.30 Sted: Aarhus City Pris: Gratis

FOR VINTERBADERNE

Magisk månebadning
Tag med Natur Retur til fuldmåneaften på stranden syd for Den Uendelige Bro. Der skal laves bål og bades, mens fuldmånen står op over havet. Der bliver rig mulighed for at være i nuet og dyrke samtalen omkring bålet efter det kolde gys i havet. Der opfordres til, at man selv medbringer aftensmad eller snacks, og at man husker varmt tøj. Natur Retur medbringer varm solbærsaft, som alle kan nyde i måneskinnet.

Dato: Mandag den 11. november Tid: 17.00-20.30 Sted: Den Uendelige Bro Pris: 35 kr.