Vi kender ham som talsmand og booker for NorthSide Festival, som hvert år i juni forsøger sig med den svære opgave at tilfredsstille 35.000 musikhungrende gæster. Det er et job, der kræver vilje, tålmodighed, passion for musik – og en kærlighed for et fodboldhold fra det nordlige London.
Første gang, jeg så John Fogde på The Golden Lion, var en blæsende forårsdag i slutningen af maj. Blandt de mange Arsenal-fans, der, som jeg, var mødt frem for at se Arsenal genvinde FA Cup-titlen, sad denne velfriserede mand med de karakteristiske briller og så underligt soigneret ud i forhold til omgivelserne af halv- og helfulde fodboldelskere, der fordelte tiden ligeligt mellem at synge slagsange og spilde fadøl. Et halvt års tid senere mødes vi så igen på den lille, engelske pub i Frederiksgade. Vejrforholdene er skiftet til en regnvåd novemberaften, men John Fogde er stadig ulasteligt klædt, og Arsenal spiller denne gang om overlevelse i Champions League, men mere om det senere.
Når man brænder så meget for et område, som jeg gør for musikken, så vil du dele det med andre.
41-årige John Fogde er født på kommunehospitalet i Aarhus og vokset op i forstædernes trygge rammer. Faren var til folkemusik, og moren var til musicals, og fra en tidlig alder begyndte musikken at spille en vigtig rolle i Johns liv. Som 10-årig sad han derhjemme med sin kassettebåndoptager, som han havde købt for egne penge og optog numre fra de mange lokalradioer. Lad os kalde det en analog playliste for jer unge læsere, der ikke kan huske hverken båndoptageren eller lokalradioens storhedstid.
Senere var han selv i radioen, da han og en kammerat styrede knapperne og musikudvalget på den lokale station i Hinnerup. Og det var ikke kun lysten, der drev ham. Det var nærmest en pligt.
”Når man brænder så meget for et område, som jeg gør for musikken, så vil du dele det med andre. Jeg følte, at jeg nærmest var nødt til at fortælle folk om de bands, jeg selv kunne lide og havde læst om i musikbladene.”
Og det var ikke altid de bands, folk kendte fra hitlisterne. Tværtimod. Efter at have været til Duran Duran og Depeche Modes velproducerede lydunivers skiftede han retning mod det mere rå og rockede. Guns N’ Roses, Rage Against The Machine og til sidst grunge-bølgen fra Seattle. Derfra spredte musiksmagen sig i alle mulige retninger, men det alternative og ukendte var alligevel altid det mere interessant.
”Når jeg selv opdagede nye navne, skulle andre også have muligheden. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor folk udelukkende lyttede til det, der var på hitlisterne, selvom det også kunne være god musik. Hvorfor lytte til en eller anden dansk singer/songwriter, når der var 25 amerikanske, der var meget federe? Vidste de ikke, at der var en hel verden derude?”
Et spørgsmål, der på mange måder ville præge Johns arbejde i fremtiden.
At spille på en ny position
Snakken går på Arsenals skadesproblemer og den tynde besætning i både angrebet og på den defensive midtbane. To positioner, som samtlige Arsenal-fans har en holdning til, og over et par fadøl bliver vi hurtigt enige om, at truppen skal forstærkes. Pludselig slipper Alexis Sanchez fri på venstrekanten, og et millimeterpræcist indlæg finder vej til Mezut Özils pandebrask inde foran mål. 1-0 til The Gunners, og vi klapper jublende.
At John Fogde var jublende glad, da han i august 2011 begyndte at arbejde for NorthSide Festival, er måske en overdrivelse, men han lægger ikke skjul på, at det var en gylden mulighed, han ikke kunne sige nej til. Året forinden havde han snakket med NorthSide-ejer Brian Nielsen på Øya Festival i Norge og hørt om visionerne for denne nye, aarhusianske festival. Efter seks år hos GAFFA var John på udkig efter nye udfordringer, og netop dét var NorthSide i den grad garant for.
”Man kan sagtens argumentere for, at jeg tiltrådte i et job, hvor jeg ikke havde prøvet noget af det før. Jeg var vant til at udtale mig om andre bands og festivaler, og pludselig skulle jeg udtale mig om noget, jeg selv var en del af. Og så skulle jeg lære alt det konkrete omkring musikken på en festival med kontrakter og økonomi. Noget, jeg ikke vidste noget som helst om.”
Han fortæller med et nostalgisk smil om en opgave, Brian Nielsen satte ham på helt fra starten.
”Lav et line up til næste års festival med de bands, du allerhelst vil have med, og skriv, hvad du tror, de koster, sagde han til mig. Jeg vidste ikke, hvad bands kostede, men jeg fik lov til at se de tidligere års kontrakter. Så jeg kom med et bud. Brian lærte to ting om mig ud fra den opgave; hvilke bands jeg kunne lide, og hvor lidt jeg vidste om økonomien i det.”
Efter en praktisk omsætning af devisen learning by doing faldt John Fogde til i sin nye rolle og kunne begynde arbejdet med at udforme den festival, vi kender i dag. Og målet om netop den type festival var en af årsagerne til, at han i sin tid sagde ja til jobbet.
”I al den tid, jeg har boet i Aarhus, har byen manglet en stor musikfestival, og da jeg hørte Brian Nielsen fortælle om sin idé, tænkte jeg, at det her var præcis den slags festival, jeg gerne selv ville tage på. Og sådan har jeg det stadig den dag i dag.”
Tager en for holdet
Vi udveksler historier om de bedste og dårligste Arsenal-minder og husker glædeligt tilbage til dagene, hvor Henry, Pires og Bergkamp jog en skræk i livet på selv de bedste forsvarsspillere. Ah ja, det var tider! Samtidig scorer den brandvarme chilener Alexis Sanchez til 2-0, og man skulle tro, at kampen nu var afgjort. Men en ægte Arsenal-fan ved bedre. For som Arsenal-tilhænger lærer man hurtigt ikke at hvile på laurbærene og at gro tyk hud, for guderne skal vide, at det ikke altid har været lutter lagkage.
Jeg er enormt stolt, når det lykkes os at få nogle af verdens største bands til vores festival.
Og måske har valget af fodboldhold ligefrem været givende for John Fogde, for som talsmand for en stor festival, skal man stå på mål for meget og lægge øre til en del kritik. Og selvom han har fralagt sig mange af de opgaver, han i starten var nødt til også at tage sig af, er det i sidste ende ham, der skal tage skraldet. Som ene talsmand for en stor organisation er der en naturlig risiko for at glemme sit ego, og arbejdskaden bliver da også tydeligere i løbet af aftenen, efterhånden som John besvarer flere og flere ”du”-spørgsmål med et ”vi”.
”Så længe jeg kan stå inde for det, vi laver, og det kan jeg, vil jeg til hver en tid forsvare de beslutninger, vi har truffet. Når vi fejler, og der har da selvfølgelig været nogle fejl, indrømmer vi det blankt, og det har været politiken fra starten. Det gør mit job meget lettere.”
”Men heldigvis er der langt flere skulderklap end tilsvininger, når jeg møder folk. Og når man forklarer folk, hvor svært det er at sammensætte et musikprogram og hvor mange faktorer, der spiller ind, så plejer de også at være forstående.”
For ikke bare skal artisten eller bandet være i en overkommelig prisklasse, de skal også være på turné i Europa på det rigtige tidspunkt og gerne aktuelle med forholdsvist nyt materiale.
”Det er benhårdt arbejde at sammensætte et musikprogram og få det til at gå op med de ambitioner, vi også har. Derfor er jeg også enormt stolt, når det lykkes os at få nogle af verdens største bands til vores festival.”
Kampen er ikke slut endnu
Efter nogle år, hvor der skulle eksperimenteres med format og rettes fejl, har NorthSide nu mere eller mindre fundet sig til rette og slået sit navn fast som den bæredygtige Aarhus-festival med topnavne fra indiemusikkens verden. Det hele kører tilsyneladende på skinner med offentliggørelsen af nye, spændende navne og et strygende billetsalg. Men det er kun toppen af isbjerget, der er synligt for os udenforstående, og så længe der stadig er udfordringer for NorthSide, er John Fogde på plads som en del af holdet bag festivalen.
”Der er stadig masser af bøvl og brok og ting, der skal fikses, som vi skal forholde os til hvert år, selvom det på overfladen ser ud som om, det kører. Vi kommer kun igennem med 10 procent af de idéer, vi har til indretning og udsmykning hvert år, så der er masser af arbejde foran os.”
”Desuden er der mange navne, som vi ikke har kunnet få på plakaten endnu, og der kommer til at gå rigtig, rigtig mange år, før jeg kan læne mig tilbage og sige, nu har vi haft alle dem, jeg gerne ville have.”
Arsenal cementerer sejren med endnu en scoring af Alexis Sanchez, og kort tid efter fløjtes kampen af. Vi snakker stabilitet på trænerposten, og hvor vigtigt det er at holde fast, selvom det hele ikke altid går efter planen.
Igen er der ligheder mellem arbejdet som talsmand og booker på NorthSide og det at være Arsenal-fan. 90 minutters tilfredsstillende fodbold, tre mål og to fadøl skulle der til for at komme ind under huden på NorthSide Festivals offentlige hovedperson. En mand, der er lige så passioneret om sit fodboldhold, som han er engageret i at skabe en så god festival som muligt. Og inderst inde er han måske stadig bare en ung fyr på lokalradioen, der vil dele den gode musk med andre.