I kuplerne i Væksthusene ved Botanisk Have kan man få følelsen af at blive hensat til fjerne himmelstrøg og blive klogere på, hvordan vi mennesker bruger og påvirker naturen.
Det er på mange måder kontrastfyldt at træde ind i Væksthusene i den østlige elvide af Botanisk Have i Aarhus. Bag den gennemsigtige plast, som mange formentligt forveksler med glas, gemmer der sig hele fire klimazoner. Den efterårsvind, der for kort tid siden gik gennem marv og ben, erstattes øjeblikkeligt af blandt andet tropiske temperaturer og høj luftfugtighed.
I mødet med et utal af planter og sommerfugle, der sværmer rundt, glemmer man for en stund, at man befinder sig blot en spytklat fra centrum af Aarhus. Lige her sænker der sig en ro over en. En ro, som kun naturen kan give. Og for en stund mister man fornemmelsen af tid og sted.
Timing og tilrettelæggelse
Finn Borchsenius møder os i hovedindgangen. Som faglig leder af Væksthusene har han hovedansvaret for indretningen og formidlingen. Med baggrund i biologien er hans kendskab til naturen og plantelivet stort. Han tilbyder en guidet tur rundt i de forskellige områder og forklarer, at han på den måde kan tegne et tydeligt billede af, hvilke tanker der ligger bag opsætningen. For intet er havnet i Væksthusene ved et tilfælde.
”I forbindelse med renoveringen og tilbygningen gravede vi alle planterne op. Det var en omfattende proces. Vi kørte planterne væk og opmagasinerede dem på Fyn,” fortæller Finn Borchsenius og fortsætter:
”Så lavede vi en plan over, hvordan planterne skulle plantes ind igen. Når man vælger, hvordan man for eksempel sætter træerne ind, bestemmer man faktisk, hvordan skoven skal se ud i de næste 30 år. Der er derfor ikke plads til de store omrokeringer, men selvfølgelig kan man skifte en plante ud her og der.”
Fra forskning til formidling
Rundturen begynder i caféen, som er en del af den nyrenovering, der stod færdig for godt et års tid siden. Her dufter af friskbrygget kaffe og nyhøvlet træ. Pladsen er god, og der er højt til loftet. Finn Borchsenius påpeger, at caféen har fået en særlig betydning for Væksthusene.
”Gæsterne kan slutte af med en kop kaffe eller en is her i caféen. Det skaber en ramme om besøget.”
Væksthusene er nemlig gået bort fra funktionen som center for forskning. I dag skal de i stedet ses som center for formidling.
Det er reelt lige at blive mindet om, at det, man forbruger og køber i supermarkederne, rent faktisk kommer fra naturen. Det har vi måske en tilbøjelighed til at glemme.
Finn Borchsenius
Det betyder ikke, at der ikke er plads til at foretage DNA-prøver til forskningen, men nu appellerer Væksthusene også til dem, der ikke i udgangspunktet har en stor botanisk viden eller interesse. For eksempel børn og unge. På den baggrund har man gjort plads til to undervisningslokaler, som omfatter mobile arbejdspladser og muligheden for traditionel undervisning.
Et andet nyt tiltag er et såkaldt udstillingsrum, som optræder i forlængelse af caféen. ”Vi kalder det markedspladsen,” fortæller Finn Borchsenius og fortsætter:
”Pladsen er forbeholdt en særudstilling, som skiftes ud efter to-tre år. Udstillingerne skal gerne få de besøgende til at reflektere. Det er et fast princip, vi bruger her på museet: at få involveret vore gæster og få dem til at tage stilling til nogle ting.”
Interaktive muligheder
Den nuværende udstilling hedder ”Natur” og tematiserer menneskets forhold til naturen og den måde, hvorpå vi bruger og påvirker naturen. En stor del af udstillingen består af interaktivitetsmuligheder i form af skærme, som gæsterne opfordres til at trykke på. Noget, som ifølge den daglige leder er med til at præge den helstøbte oplevelse, gæsterne får, når de besøger Væksthusene.
”Det interessante er, at gæsterne får aktiveret deres hjerner frem for, at de bare går rundt og observerer det, vi har stillet op.”
Udstillingen appellerer i høj grad til, at gæsterne skal gøre noget. Aktivt. De kan således både tage hørebøffer på og lytte til musik, hvor naturen indgår. Eller de kan skrive på pap formet som et blad, hvad den vigtigste naturgave er for dem. Bladene bliver hængt op på en væg. På den måde bidrager gæsterne også
til udstillingen.
Væksthusene har fået god økonomisk støtte, så mulighederne for netop at appellere til og favne den brede befolkning er blevet væsentligt nemmere. Selve renoveringen og byggeriet er finansieret af Realdania, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. Nordea-fonden står derimod bag den økonomiske støtte til hele formidlingsdelen inklusiv faciliteterne til skolebørnene.
Færre plantearter, mere plads
Vi går videre ind i selve Væksthusene. Finn Borchsenius forklarer, at en række bærende principper ligger bag opsætningen af de fire forskellige klimazoner. Et af principperne går ud på, at zonerne er bygget op således, at de skal ligne et landskab. I modsætning til, da Væksthusene var et forskningscenter, handler det i formidlingscenteret nu om at give planterne plads. Man er således gået bort fra at stable så mange forskellige plantearter sammen som muligt til fordel for at give færre planter mere plads. På den måde har man fået et større råderum til at gøre noget ud af formidlingen og i sidste ende give plads til at fortælle historien bag hver planteart.
Det betyder også, at gæsterne kan tilgå planterne. Blandt andet kan de røre ved barken på træerne og lugte til planterne på nær hånd. Denne tilgængelighed kræver naturligvis, at de fire fastansatte gartnere holder stierne rene, fejer nedfaldne blade væk og sørger for, at udstillingen er intakt. I formiddagstimerne denne tirsdag er gartnerne da også synlige i landskabet. Og man kan høre dem pusle rundt.
I hvert bed oplyser et skilt på en træpæl, hvor i verden vi befinder os.
Det interessante er, at gæsterne får aktiveret deres hjerner frem for, at de bare går rundt og observerer det, vi har stillet op.
Finn Borchsenius
”Det fungerer godt. Børnene synes især, det er sjovt at holde øje med, hvor de er,” siger Finn Borchsenius.
Et andet bærende princip i formidlingen er, at det første bed, man møder ved ankomsten til et nyt hus, består af såkaldte kulturplanter. Kulturplanter er i virkeligheden alle de ting, vi som forbrugere udmærket kender til.
”Det er reelt lige at blive mindet om, at det, man forbruger og køber i supermarkederne, rent faktisk kommer fra naturen. Det har vi måske en tilbøjelighed til at glemme,” forklarer Finn Borchsenius.
Han peger på en lille indkøbskurv, der er placeret på jorden. Den indeholder en flaske olivenolie og en flaske tequila. Bag kurven er placeret en skærm på en stander. Den indbyder til, at gæsterne går på opdagelse i produkternes oprindelse. Finn Borchsenius forklarer, at skærmene desuden har en social funktion. De formår at samle gæsterne på tværs af alder, som ofte får stillet nysgerrigheden sammen ved at klikke sig rundt på skærmene.
En publikumssucces
Den nye kuppel huser det tropiske og subtropiske klima. Her er luftfugtigheden høj, og det er en kende problematisk at fotografere under disse forhold. Kameralinsen dugger ganske enkelt til. Ikke desto mindre er oplevelsen her helt særlig. Junglelyde fra opsatte højttalere skaber en autentisk stemning. Det gør de flotte, farverige sommerfugle også. Her er også blevet gjort plads til et højt udkigstårn, som tilsyneladende er blevet en af hovedattraktionerne i Væksthusene.
”Sommerfuglene, der flyver rundt, og muligheden for at kunne se det hele oppefra gør, at oplevelsen fæstner sig. Vores ønske er selvsagt, at de, der kommer her, får lyst til at komme igen en anden god gang,” siger Finn Borchsenius.
Det tyder meget på, at folk gør. I år regner Væksthusene med at komme op på 230.000 gæster.
”Det betyder, at vi er rykket højt op. Kun ARoS, Moesgaard Museum og Den Gamle By har flere besøgende,” konstaterer Finn Borchsenius. Han mener, at de høje tal ikke skal ses i lyset af nyhedens interesse, men indrømmer dog, at tallet er overraskende og overvældende. Forretningsmålet lød på 80.000 gæster årligt.
”Alt tyder på, at vi har gjort et eller andet rigtigt. Interessen har sandsynligvis også bredt sig på de sociale medier,” siger han.
Man har dog ikke et ønske om, at antallet af gæster skal stige ret meget mere. Finn Borchsenius forklarer:
”I sommerweekenderne har vi ligget på 2.000 mennesker på én dag. Når der er så mange mennesker, og der er lang kø, begynder oplevelsen at dykke.”
Derfor er der heller ikke brugt mange håndører på store markedsførings-kampagner.
Gensidig respekt
Som en del af renoveringen og udvidelsen af Væksthusene, som åbnede for offentligheden i september 2014, er der lagt vægt på, at gæsterne skal have lov til at gå frit omkring. Det betyder, at der ikke er sat afgræsninger op. Gæsterne kan derfor sno sig mellem palmer og planter og få fornemmelsen af livet i en jungle. Eller i en regnskov. Et koncept, som hviler på en naturlig tillid til, at folk kan administrere, at der er frit lejde stort set over det hele.
Alt tyder på, at vi har gjort et eller andet rigtigt. Interessen har sandsynligvis også bredt sig på de sociale medier. Finn Borchsenius
”Hovedoplevelsen er, at folk respekterer, at man tillader dem at gå ind og komme helt tæt på det hele. Og det bliver heldigvis også respekteret,” forklarer Finn Borchsenius.
Inden vi siger farvel og tak for rundvisningen, opsummerer Finn Borchsenius de oplevelsesniveauer, der er tiltænkt med et besøg i Væksthusene. De kan være værd at tænke over næste gang, man lægger vejen forbi.
”Vi har niveau et, som er den fysiske oplevelse: at der er fyldt med grønne planter, og at man kan mærke fugtigheden og temperaturforskellene. Det er det rent sanselige. Niveau to skal ses i forhold til kulturplanterne, hvor vi trækker tingene op på et lidt højere niveau og fortæller gæsterne historien bag produkterne fra naturen. Og endelig er der det sidste niveau, hvor vi forklarer, hvordan tingene hænger sammen og de dybere historier bag. Med niveauerne tænker vi spændvidden ind i formidlingen.”
Det er så sandt, som det er sagt. Et besøg i Væksthusene er lig med en oplevelse på flere niveauer.