Familien Kjærgaard-Phillipsen har forvandlet deres ældre bungalow fra 1937 til et moderne træhus med fokus på bæredygtighed og rumlighed. Kom med indenfor i den arkitektoniske perle i Viby, hvor familien nu kan nyde en helt fantastisk udsigt ind over Aarhus.
Tekst & foto: Alexander Loft Birkmose
Henrik: Vi købte huset i 2014 af nogle ældre mennesker, som havde boet her i over 40 år. Dengang var det et 1-planshus med kælder. Da vi overtog huset, lavede vi den første renovering selv. Vi bibeholdt huset som en bungalow, men renoverede alt det indvendige. Vi kom rundt i alle krogene, og vi kom blandt andet op på taget. Det gik op for os, at huset ligger ret højt i landskabet, og at der faktisk er en helt fantastisk udsigt ind over byen. Da jeg stod oppe på taget, tænkte jeg: ’Vi skal have en stue heroppe en dag. Det er vi nødt til.’ Husets potentiale på den her grund var slet ikke udnyttet til fulde. Vi besluttede os derfor for at bygge i højden i 2019, hvor vi samtidig pakkede huset ind i en skal af træ med ekstra isolering og på den måde energioptimerede hele huset. Med den nye træbeklædning kom huset også til at se helt nyt ud.
Christine: Til at starte med tænkte jeg, at cedertræsbeklædningen var unødvendig. Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor vi ikke bare kunne sætte en kasse ovenpå huset. Jeg skulle måske også vænne mig til, at huset kom til at skille sig ud på vejen i forhold til de mere klassiske huse i området. Men jeg er blevet vildt glad for løsningen.
Henrik: Jeg gik selv i gang med at tegne huset, og så tilknyttede vi en arkitekt som sparringspartner. Vi fik koblet en dygtig tømrermester på til at lave alle de store ting, og så lavede jeg selv meget af det afsluttende arbejde indvendigt. Selve byggeprocessen gik rimelig hurtigt, og vi brugte kun 4-5 måneder i alt, fordi der var fuld tryk på alle hverdage, mens jeg selv tog over i weekenderne. Mit bedste råd er at alliere sig med nogle, der ved, hvad man sætter i gang med en ombygning. Mange kan måske have en tendens til at tro, at det er noget, man bare lige gør, men et ombygningsprojekt griber ind i mange ting og involverer mange mennesker.
Christine: Ja, det er generelt en rigtig god idé at lave en struktureret arbejdsplan, så man minimerer bump på vejen. I en kort periode boede vi selv nede i kælderen, og vi havde planlagt ombygningen henover sommeren, så vi ikke behøvede at være her så meget. Det var ret belejligt. Men jeg tror faktisk, at det var meget sundt for os som familie at bo på den måde i en midlertidig periode. Vi sov alle fire sammen i kælderen, og jeg havde helt klart indtryk af, at vores børn syntes, det var rigtig hyggeligt.
Henrik: Som familie skal man være afstemt i forhold til alle de timer, man bruger på en ombygning. Christines rolle har været sindssygt vigtig, for jeg har ikke kunnet stå alene med vores to små børn midt i et stort byggeprojekt. I sidste ende har ombygningen også givet os noget forøget livskvalitet som familie. Børnene har fået hvert deres værelse, og vi har nu fået et hus, hvor vi kan lave endnu flere ting, fordi vi har fået to plan. Vi har også fået et kæmpe køkkenalrum, som indbyder til fællesskab.
Christine: Ja, jeg kan også rigtig godt lide vores store køkkenalrum. Det lægger op til mange ting. Det er både et praktisk og funktionelt rum, men det er også her, vi samles, når vi har venner eller familie på besøg. Det er samtidig blevet nemmere at have gæster på besøg uden, at vi føler, vi sidder oveni hinanden. Vi kommer begge fra familier, hvor vi ses mange sammen, og vi kan derfor godt lide, at vi har fået så meget plads. Vi har også fået ekstra sovepladser, og det betyder rigtig meget, at vi uden problemer kan have overnattende gæster.
Henrik: Mit personlige favoritsted er helt klart stuen ovenpå. Det var rigtig fedt at komme op i stuen den allerførste gang og opleve udsigten. Når jeg går derop i dag, får jeg stadigvæk den samme gode følelse. Om aftenen kan man se lyset ind over byen, og det synes jeg er fedt – det kommer jeg til lang tid endnu. Det var generelt vildt at overtage huset efter ombygningen. Det er blevet meget anderledes sammenlignet med det gamle hus, og arealet er næsten blevet dobbelt så stort.
Christine: Det var jo vores hus, men det var som at flytte ind i noget helt nyt. Vi skulle gentænkte, hvor vi ville have alting stående. Hvor vi skulle stille vores sko og hænge vores jakker. Når vi bevægede os rundt i huset, var vi vant til at gå nogle bestemte steder, men nu skulle vi pludselig til at gå nye veje. Selvom huset har fået et nyt udtryk, kan folk stadigvæk se, at det er vores hus. Nu er det blevet træhuset på vejen. Vores søn siger, at det er huset af pinde. Generelt synes folk, der besøger os, at huset er blevet rigtig pænt, og mange fremhæver ofte udsigten ovenpå.
Henrik: Ja, vi oplever endda, at forbipasserende stopper op for at tage billeder af vores hus. Folk søger inspiration og spørger ind til huset. Mange er blandt andet nysgerrige på, hvad det er for noget træ, vi har brugt til beklædningen. Selvom husets byggestil skiller sig lidt ud blandt de andre huse på vejen, har det nu fået nogenlunde samme dimensioner som de omkringliggende huse, og det skaber en fin harmoni.
Om familien og huset
- Christine Kjærgaard-Phillipsen (36 år), skolelærer
- Henrik Kjærgaard-Phillipsen (37 år), bygningskonstruktør
- Har to børn: Ella (5 år) og Vilfred (3 år)
- Flyttede ind i huset på Stenhøjsvej i Viby i 2014, hvor Christine og Henrik gennemrenoverede huset indvendigt.
- Foretog en stor ombygning af huset i 2019, hvor huset blev forvandlet fra 1-plans 1930’er bungalow til et 1,5 plans moderne træhus.
- Indstillet til RENOVER prisen 2020 under kategorien ’bolig’ for den bæredygtige renovering og udvidelse af enfamiliehuset.
