Trine Berthold har været arkitekt ved tegnestuen Schmidt Hammer Lassen i snart 14 år, hvor hun blandt andet har været med til at tegne DOKK1. Hun er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus for 20 år siden, og har i tre år været prorektor samme sted, hvor hun blandt andet var med til at udvikle planerne for en ny Arkitektskole i Aarhus. Med base i Øgaderne og sin daglige gang i Latinerkvarteret og på havnefronten, er hun ærkeaarhusianer. Og især Aarhus Rådhus formår at fange hende både som fag- og privatperson, hver gang hun går igennem rådhushallens sildeparketter i moseeg med udsyn til byen gennem salens store vinduer.

Tekst: Vera Løvø Giver
Foto: Ivan Pral

 

Aarhus Rådhus er et meget smukt hus. Det er dejligt at komme her. Når jeg kommer ind, bliver jeg overvældet af det flotte dagslys, de gedigne materialer og arkitekturen som helhed. Huset ligger godt i byen med udsigt til byparken, ARoS og Musikhuset Aarhus. Det har et flot stort samlingsrum, rådhushallen. Og så er der detaljeringen, møblerne og lamperne. Der er virkelig gjort noget ud af det.

Bygningen blev til som en arkitektkonkurrence. Jeg laver arkitektkonkurrencer ved Schmidt Hammer Lassen, så det gør også historien ekstra interessant for mig. Arne Jacobsen vandt konkurrencen om rådhuset, men til at begynde med var hans hus faktisk ikke helt tilfredsstillende. Han blev bedt om at gøre det mere monumentalt, så tårnet kom først efterfølgende. Og oprindeligt skulle bygningen også have været bygget i beton, men det blev så beklædt med marmor i stedet for.

Huset har en særlig åbenhed. Rådhushallen er et såkaldt atrium, et stort centralt samlende rum, hvor man kan se de forskellige etager og langt ind i bygningen, ligesom vi kender det fra midterstykket i ARoS. Det giver et godt overblik. Man kan se hinanden, her er højt til loftet, og man føler sig velkommen.

De fleste kontorer er selvfølgelig lukkede, men når jeg har været med til en fremlæggelse eller til forelæsninger i rådhushallen, kan der sagtens være et bryllup eller reception samtidig. Her er altid liv. Og de folkevalgte, der repræsenterer byen, går bare stille og roligt rundt sammen med os andre.

Vi tager næsten altid tager vores gæster med hen til Rådhuset, både på tegnestuen og privat. For det er et sted, som alle synes er flot. Ikke kun arkitekter. Nogle gange kan arkitekter godt have en lidt speciel holdning til bygninger eller en lidt særlig smag. Men alle kan se værdien af det her hus.

Jeg vil ikke sige, at vi hos Schmidt Hammer Lassen inspireres direkte af Rådhuset, når vi laver noget, men jeg tror da, at det har påvirket vores måde at tænke bygninger på. Den særlige offentlige åbenhed og tilgængelighed, som opleves her, prøver vi på samme måde at indarbejde i mange af vores bygninger i dag. Vi arbejder også meget bevidst med træ, materialer og dagslys i vores arkitektur.

Aarhus Rådhus er ikke bare et hus. Det afspejler et grundlæggende samfundssyn. Det er åbent, det er et rådhus for alle. Både helhed og detalje er prioriteret højt, så man fornemmer, at bygningen har en værdi og betydning. Der er virkelig investeret i både håndværk og materialer, og det får en som borger til at føle, at der er nogen, der brænder for den her by.

En gang imellem minder det mig også om, at den detaljering og det håndværk, som kendetegner huset, ikke særligt ofte bliver prioriteret økonomisk længere. Og det kan jeg ærgre mig over. For det er ikke kun en investering i mursten og beton, det er en investering i vores allesammens dagligdag – og det holder på lang sigt.

Der er jo rigtig meget fokus på bæredygtighed, når der bygges i dag. Og det her hus er jo i den grad bæredygtigt, når det kan stå så længe, har en varig værdi og gør noget ved vores samfund. Men hvis man kigger på, hvad der bliver bygget i byen i dag generelt, er der simpelthen nogle ting, hvor det går for hurtigt. Både i forhold til helheden og detaljen.

Aarhus Rådhus viser i al fald, hvordan bygninger kan påvirke den måde, vi er sammen på. Den måde, vi ser på hinanden og det samfund, vi bygger op. Det fortæller noget om prioriteringer og kvalitet, og fordi det netop er et hus for os alle sammen, fortæller det os, at vi værner om det fællesskab og demokrati, som bygningen repræsenterer.

 

Aarhus Rådhus

  • Rådhuset er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller.
  • Bygningen blev til i forbindelse med en arkitektkonkurrence i 1937, og bygningen blev påbegyndt i 1938 og indviet i 1941.
  • Aarhus Rådhus er beklædt med 6.000 m2 norske marmorplader.
  • Møblerne i rådhuset er skabt af Hans J. Wegner og stod til en værdi på 1,5 millioner kroner i 1941
  • Næsten alle faste genstande i huset består af enten træ eller messing.
  • Bygningen blev fredet i 1994, og fredningen har betydet, at alt fra både bygning og inventar ikke må blive udskiftet, medmindre det bliver udskiftet med noget fulkommen magen til.
  • Rådhuset huser i dag 450 ansatte.