DR’s børne-tv er en del af alle danskeres barndom. Alle har som små siddet med opspærrede øjne og åben mund foran skærmen. På Olof Palmes Allé fører DR Ramasjang arven videre til nye generationer.
Af Simon Bækmark
Foto: Birthe Vembye
Hver aften klokken 17.30 og en halv time frem har pladsen foran fjernsynet i mange år været optaget af familiens yngste. Gennem generationer har børnehjerterne banket for Kaj og Andrea, Bullerfnis, Cirkeline, Bamse og Kylling, Omsen og Momsen, Sonja fra Saxogade og alle de andre.
Siden B&U-afdelingen blev oprettet i 1968, har DR lavet fjernsyn for dig og mig, som vi har spejlet os i, grint af og talt om. I dag har den gamle statsradiofoni helliget hele to tv-kanaler, DR Ramasjang og DR Ultra, til børnene og et populært onlineunivers. 2009 var året, hvor det blev tid til noget god ramasjang, og de små hænder erobrede fjernbetjeningerne landet over.
Skæg og ballade indpakket i rå beton
Udefra ligner den voluminøse grå bygning på Olof Palmes Allé i Aarhus Nord noget, der kunne være KGB’s hovedkvarter i det gamle Sovjetunionen. Indeni 1970’er-betonklodsen er stemningen langt mere farverig og festlig. Herfra sender Rosa, Kristian, Store Nørd og de andre populære Ramasjang-værter ørehængere og godt humør ud til de danske børnefamilier.
Ved hovedindgangen tager Ramasjangs 31-årige redaktør Mette Fyhn Christiansen imod og leder gennem redaktionen til et mødelokale. Lugten af gammel madpakke rammer os, da vi slår døren op.”Når vi har haft unger på besøg, er det en god ide lige at kigge efter gemte madpakker og brune bananer bag sofaer og borde.
Ungerne hænger ud herinde, når vi caster dem, de læser manuskripter eller venter på at komme på tv,” fortæller en smilende Mette Fyhn Christensen og åbner vinduet ind til rummet, der er fyldt med spil, bøger, tv og PlayStation. 
Ingen små sofakartofler
Vi forbinder tit DR med København, men mange af de mest sete tv- og radioprogrammer er produceret i Aarhus-afdelingen. Det gælder DR1-seersucceser som Den Store Bagedyst, Bonderøven og Kender du Typen samt DR2-programmerne Indefra, med Anders Agger, og Nak og Æd.
Danmark Radio i Aarhus er DR’s næststørste mediehus og arbejdsplads for 300 journalister og andre faggrupper, hvoraf de 60 er dedikeret til DR Ramasjang eller DR Ultra. Ideen med Ramasjang er at skabe et helle fra voksen-tv. En kanal, der er tryg for børnene, og som forældre kan tænde for uden bekymring.
”Målet med Ramasjang og Ultra er ikke at skabe små sofakartofler. Vi vil mere end at underholde. Det må gerne være skørt og skævt og skide sjovt, men der skal være vitaminer i det. Vi vil inspirere til leg, kammeratskab og nysgerrighed,” siger Mette Fyhn Christensen.
Også Ramasjang skal nemlig leve op til DR’s Public-service-forpligtelser om at levere kvalitetsindhold, der underholder, men også underviser og oplyser. I offentlighedens tjeneste, som det højtideligt lyder. På Ramasjang-redaktionen arbejder de dedikerede medarbejdere på at fuldføre den mission.
Kanalen er ung, ligesom mange af medarbejderne, og mottoet er, at det gerne må være sjovt at gå på arbejde. Som studerende på Journalisthøjskolen, lige på den anden side af vejen, var det Mette Fyhn Christensens skjulte drøm at lave børne-tv. Nu går hun stolt rundt som redaktør iført en hvid t-shirt med påskriften ’Jeg elsker MGP’.
De ansatte er fælles om kærligheden til børne-tv. Væggene på redaktionen er plastret til med tegninger af tændstikmennesker, kruseduller og Bamse og Kylling. Sendt ind per post af seere, der ellers er født med en Ipad i hænderne. At ungerne har taget Ramasjang-universet til sig kan både ses og høres. ”Når jeg er i svømmehallen og kan høre børnene synge MGP-sangene, ved jeg, at vi har ramt plet,” siger Mette Fyhn Christensen.
TV og leg i størrelses-ordenen 1:100
Ramasjang skal anspore børnene til leg i blandingsforholdet 1 til 100. En times tv skal blive til 100 timers leg ude i virkeligheden. Et af de programmer, børnene har taget med sig ind i klasseværelserne, er MGP, hvis festligheder optages her i huset. Et melodigrandprix, der ikke handler om at skabe børnestjerner i voksentøj.
”MGP handler ikke om at blive en stjerne. Det handler om kammeratskab, glæden ved musik og ved at lære. Børnene vinder ikke en pladekontrakt, men et coachingforløb, hvor de lærer at blive endnu bedre til at skrive sange,” påpeger Mette Fyhn Christensen.
Bag en yderdør åbner der sig en stor græsplæne, hvor et tv-hold er ved at optage programmet Hej Ramasjang ved et rødt redskabsskur. En kold vind og smattet græsplæne forhindrer ikke Hej Ramasjang-værterne i at rykke ud i det fri. I dag er Silja Okking klædt i stribet sort og gul som en brumbasse. Hun har besøg af naturvejleder Tim Krat. De optager til Krible Krable-ugen i uge 19, hvor bænkebidere, tusindben og andre kryb sættes under lup. Børnene skal lære at bruge naturen og deres kroppe, og nysgerrigheden skal helst stråle ud af programmets værter.
”For at blive vært på Ramasjang skal man kunne se det store i det små. Man skal kunne udvise oprigtig begejstring for, at en bold er rund, og at den kan trille. Glæden skal være ægte, ellers falder det til jorden,” fastslår Mette Fyhn Christensen. Hendes bemærkning får mig til at tænke, at mit år som pædagogmedhjælper i en vuggestue efter gymnasiet havde været en lidt mere berigende oplevelse, hvis jeg havde besiddet den form for indlevelsesevne.
Check-In hos Ramajetterne
Indenfor i studie 12 gør fotografer, tilrettelæggere og værter klar til at optage Ramajetterne. Det skæve reportageprogram om Ramasjang Lufthavn, hvor vi møder dukkerne Sus, Flummer, Øvst, Finn Falk og værten Kristian Gintberg. Studiet er bygget op som en lufthavn med gates, check-in og flyvetårn. Loftet er som en himmelhvælving med hundredvis af lamper, der gør det ud for stjerner.
Ovre i studiet, hvor Godmorgen Ramasjang bliver optaget, rammer lugten af leverpostejmadder og ostehapser nok engang vores næsebord. En flok børnehavebørn på besøg sidder på gulvet omkranset af plyndrede madkasser og krøllede juicekartoner. I programmet Godmorgen Ramasjang gør værterne sig klar til en ny dag sammen med de danske familier.
”Vi vil gerne følge børnenes døgnrytme. Vi står op på samme tid som dem, tager tøj på, spiser havregryn og tager hjemmefra. Og når det bliver børnenes sovetid, lægger værterne sig også til at sove,” forklarer
Mette Fyhn Christensen med henvisning til billederne på Ramasjangs aften- og natflade, hvor værterne ligger og vender og drejer sig, sutter tommeltot, snakker i søvne og snorker.
Besøg på storebrorens værelse
I 2013 fik Ramasjang en storebror – eller storesøster. Kanalen DR Ultra henvender sig til de 7-12-årige. På redaktionen sidder brødrene Kåre og Emil Nielsen, som er værter på naturvidenskabsprogrammet Store Nørd. Halvliters cola-flasker, sikkerhedsudstyr og en bunke uidentificerede objekter fylder skrivebordene. Brødrene er lige kommet hjem fra optagelser i Grønland.
Her lavede de blandt flere eksperimenter et væddeløb på indlandsisen mellem en hundeslæde og en snescooter. I kontorlandskabet ved siden af er UltraNyt i færd med at lave nyheder til børn. Udover sladder om Justin Bieber og One Direction får de unge seere også indblik i alvorlige og komplicerede emner.
”Vi fortæller også om terror, orkaner og konflikten på Gaza-striben, men med et andet fokus end i voksennyhederne. Vi fokuserer på det konstruktive; at der bliver gjort noget ved problemerne, og at børnene ikke behøver at være bange,” siger Mette Fyhn Christensen.
Public servicestationen tager stadig sine unge seere seriøst. Men det er jo også fremtidens licensbetalere, den har med at gøre.
Fakta om Ramasjang
- Ramasjang betyder ifølge Den Danske Ordbog ”støjende og festlig løssluppenhed”.
- Kanalens målgruppe er de 3-6-årige.
- Ramasjang gik i luften 1. november 2009.
- Kanalen har overhalet Cartoon Network og Disney Channel og er i dag Danmarks største børnekanal.
- DR Huset i Aarhus, hvor Ramasjang bliver optaget, er 28.000 kvadratmeter og huser blandt andet tre tv-studier og 28 tv-redigeringsrum. Det er tegnet af C.F. Møller.