Martin Jørgensen er en af de østjyder, der for alvor er allemandseje. Manden med 102 fodboldlandskampe i bæltet er et ikon i AGF og Aarhus, og Aarhus Panorama har fået lov til at komme med ned ad den sti, der både går forbi forældrenes frugtbod, Toscana og TV 2 Charlie.
Af Jesper Krusell
Et interview med Martin Jørgensen kan være en rodet omgang. Hovedpersonen selv – 37 år, professionel fodboldspiller i AGF, familiefar og direktør – udstråler ellers en næsten doven ro, men hans omgivelser synes at være i konstant bevægelse omkring ham. Og han er et socialt væsen, så han følger med.
Først skal han lige have en kop kaffe. Espresso, selvfølgelig – 13 år i Italien har reduceret filterkaffe til noget, han kun drikker på kontoret i sit rejseselskab De Grå Busser. Pigen bag bardisken i Café Break vil gerne snakke, så Martin Jørgensen snakker. På vej ned til bordet får han øje på en tidligere klubmand på den anden side af caféens store glasparti og lader sin træningstrætte krop glide over til døren, hvor han stikker hovedet ud og brøler en indforstået, men tydeligvis venskabelig hilsen til den forbløffede mand, inden vender sig og sætter sig ved bordet til en snak om Aarhus, Italien, familie, fodbold og forretning. Og alt det ind imellem.
”Jeg kommer fra Djursland, hvor min familie stadig bor, men jeg begyndte for alvor at komme i Aarhus, da jeg som 14-årig begyndte at spille i AGF. Siden læste jeg også i byen, og det er her, jeg brugte hele min ungdom, indtil jeg flyttede til Italien. Aarhus er min by,” siger Martin Jørgensen, som i 2010 vendte tilbage til ungdommens by efter en karriere på topplan i de italienske traditionsklubber Udinese og Fiorentina. Men hvorfor egentlig det?
Håbede på italiensk nej
På et tidspunkt begyndte den aktive karriere at gå på hæld i Fiorentina, men Martin Jørgensen ville gerne fortsætte den aktive karriere inden for kridstregerne.
”Jeg følte, at jeg havde mere fodbold tilbage i kroppen. Og eftersom jeg engang var så letsindig at love, at hvis jeg ikke skulle spille – og bo – i Italien, så skulle jeg spille i Aarhus,” siger Martin Jørgensen, som derfor pakkede kone og børn og kørte hjem til Aarhus, hvor han underskrev en kontrakt i januar 2010. Tæt på familien i Ryomgaard og svigerfamilien i Risskov; det kvarter, hvor han i dag selv bor. Men den italienske forbindelse var ikke helt død.
”I sommeren 2011 kontaktede Fiorentina mig og tilbød mig et job i deres administration. Jeg havde stadig lyst til at spille, så jeg takkede nej. Hvis det nu havde været helt ekstremt økonomisk attraktivt, havde det været en anden sag. Jeg sendte dem faktisk et modtilbud, men jeg skal erkende, at jeg håbede, at de sagde nej. siger Martin Jørgensen.
Der er imidlertid sket en del med byen siden 1997, og det er ifølge Martin Jørgensen interessant. Ikke mindst set gennem de italienske øje, som efter 13 år i støvlelandet vurderer de fleste indtryk i italiensk optik.
”Jeg var kun 21 år, da jeg flyttede til Italien, så dengang var det mest diskotekerne, jeg gik op i.
Da vi flyttede tilbage, var jeg blevet 34, så der var det mere relevant med danserestauranter for modne mennesker. Den eneste, jeg kendte fra min ungdom, var Palmehaven, og den var lukket i mellemtiden,” griner Martin Jørgensen, som efter eget udsagn i dag går op i nogle lidt andre ting.
”Det er tydeligt, at byen har flyttet sig enormt meget siden dengang. Jeg har blandt andet bidt mærke i, hvor meget en gade som Jægergårdsgade har forandret sig. Den bugner jo af små delikatesse- og specialforretninger, som jeg end ikke er nået igennem endnu. Det er rart for en mand, der har boet så længe i Italien og er blevet temmelig forvænt, når det kommer til mad,” siger Martin Jørgensen.
Den uvirkelige frugtbod
Netop fødevarer er et tema, der går igen hos Martin Jørgensen. Han blev gift med sin Marianne i Aarhus Domkirke i 2006, og i den forbindelse havde han 12 italienske venner med til brylluppet. En af familierne kørte til Danmark i en autocamper, og en af de ting, der gjorde størst indtryk på italienerne, var en frugtbod.
”Mine forældre havde en bod foran deres hus, hvor de solgte frugt og grøntsager. Vores italienske venner kunne ikke helt gennemskue systemet, og da det gik op for dem, at man selv skulle tage sine varer og lægge penge, tabte de både næse og mund. Det havde de svært ved at tro, for som de sagde: Forsøgte man det i Italien, ville man komme hjem til en fuldstændig rippet bod. Og ens hus ville sgu nok også være væk,” griner Martin Jørgensen, som medgiver sine venner, at Italien på mange måder er et kaotisk sted sammenlignet med Aarhus.
”Lige præcis de venner kalder stadig den tur for deres måske bedste ferie. Det er det, vi skal huske os selv på. Aarhus er et fantastisk sted – ikke mindst fordi naturen i og omkring byen er helt unik. Vi har de lækreste strande og skove, og det glemmer vi nok nogle gange at sætte pris på. Det er ikke ret svært at finde en helt rolig plet ude ved vandet og så bare slappe af. Sådan er det altså langt fra alle steder,” siger Martin Jørgensen, der understreger, at lige præcis haven – og resten af huset – er lukket land for offentligheden. Den offentlighed, som ellers gennem tiden har fået lov til at komme tættere på Martin Jørgensen end på langt hovedparten af de fodboldspillere, der målt på kendisskalaen er nogle af de mest interessante mennesker i Danmark.
Ikke helt Vild med Dans
Men hvorfor er det egentlig, at vi føler, at vi kender den lune jyde med den tørre humor bedre end mange af de andre?
”I ved det, jeg lader jer vide. Det er rigtigt, at jeg har ry for at være åben og give lidt af mig selv, og der er måske mange, der ved, at jeg har stort kørekort og driver et busselskab. Der er også en del, der har set mig i tv-programmerne med Morten og Peter. Men det er alt sammen ting, der ikke kommer for tæt på. Jeg vil gerne give noget af mig selv, men jeg trækker også en klar grænse,” siger Martin Jørgensen, der afslører, at TV2 havde planer om at lade danskerne få ham at se i Vild med Dans.
”De har ringet fra Stjernerne på Slottet, men det er altså ikke mig. Jeg har ikke lyst til at sidde og krænge min sjæl ud på tv og fortælle om de traumer, jeg fik, da jeg som syv-årig ikke måtte få en is. Jeg er også blevet spurgt to gange, om jeg vil være med i Vild med Dans, men det har ikke rigtig været muligt. Det duer ikke at skulle give den gas på landsdækkende tv fredag aften og så spille en fodboldkamp lørdag eftermiddag. Når det løber over skærmen, bør jeg ligge i min seng. Men det kan være, jeg skulle have overvejet det. Så kunne jeg måske endelig have fået lært at danse,” siger Martin Jørgensen.
Mr. Matador
I fodboldens verden har en 37-årig de facto nået pensionsalderen, og derfor er det måske meget sigende, at Martin Jørgensen i stedet for reality-programmerne valgte at takke ja til en noget anden type tv-optræden – nemlig et interview på TV 2 Charlie.
”Jeg havde mødt Michael Meyerheim et par gange, og vi aftalte, at jeg skulle være med i hans talkshow. Jeg var inde sammen med selveste Mr. Matador, Holger Juul Hansen, og det var faktisk en stor oplevelse. Så ja – jeg er vist bare ved at blive gammel,” smiler AGF-truppens ubetinget mest rutinerede spiller, der bliver forstyrret af sine holdkammerater, som alle passerer hans stol på vej over til eftermiddagens styrketræning. Han når lige at give en træner besked om, at han måske bliver en smule forsinket, inden holdkammeraterne Anders Kure og Kasper Povlsen lader ham forstå, at det bliver dyrt.
”Kure og Kalle styrer bødekassen, så jeg må hellere komme af sted,” siger Martin Jørgensen og sætter efter resten af træningsdragterne, der forsvinder om hjørnet over mod træningslokalet. Han hænger et godt stykke bag resten af flokken og går på en måde, der trods kaffen stadig bærer præg af formiddagens træningspas. Men han er jo et socialt væsen, så han følger med. Næsten dovent roligt.
Fortiden
Martin Jørgensen har spillet 102 A-landskampe og deler dermed 6. pladsen på listen over spillere med flest landskampe med Morten Olsen. Han har scoret 12 mål – det første faldt i VM-kvartfinalen mod Brasilien i 1998.
Han skiftede i 1997 til Udinese i Italien. Her spillede han 184 kampe og scorede 30 mål. Siden skiftede han til Fiorentina (151 kampe og 14 mål), inden han i 2010 vendte tilbage til AGF.
Nutiden
Kontrakten med AGF løber indtil videre til 31. december 2013. Ved siden af fodboldkarrieren er han direktør i rejseselskabet De Grå Busser, som har været drevet af familien Jørgensen i flere generationer. Han bruger typisk tre til fire dage om ugen i virksomheden.
Fremtiden
”Jeg kommer givetvis til at engagere mig endnu mere i rejseselskabet, men jeg overvejer også at blive i fodboldens verden. Det er helt sikkert, at jeg ikke skal være sportsdirektør, og jeg kunne egentlig også godt tænke mig at slippe for at være slave af den fodboldkalender, jeg har levet efter i 20 år, og prøve at holde weekend. Men måske bliver jeg alligevel træner. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig.”
Yndlingsted i Aarhus
Min have! Men den vil jeg helst ikke anbefale til andre, så derfor vil jeg anbefale, at man finder sig eget stille sted ved vandet. Der er masser af muligheder.
Ellers synes jeg, at Den Gamle By er et ret specielt sted, som jeg selv besøger med familien til jul. Det er også et sted, jeg vil anbefale til folk, der kommer til Aarhus for første gang.
Hvad mangler Aarhus?
Et ordentligt fodboldstadion uden løbebane. Og så synes jeg, at vi mangler sådan noget som Messecenter Herning. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke har noget lignende her i byen, som kan skabe endnu mere dynamik.